Investeringstips - Champagne - 14. juli 2022

2013 Cuvée William Deutz – Prestigecuvée til favorabel pris

Richard Juhlin placerer 2013 blandt huset bedste. Dens forgænger har set flotte afkast, og udgangspunktet er stort set identisk. Læs mere om potentialet i Champagne Deutz.

Deutz Cuvée William Deutz er en prestigecuvée, der kun frigives i de år, kvaliteten står den bi. 2013-årgangen er husets seneste frigivelse og sidst, verden kunne nyde godt af en frigivelse, var med deres 2009-årgang. Om den nye frigivelse siger Richard Juhlin: ”One of the vintage's real hits.”

Og faktisk bliver Richard Juhlins raffinerede smagsløg og tilhørende bedømmelser gennemgående for nærværende investeringstip. Han placerer nemlig årgang 2013 blandt de bedste fra huset. Og her kan du tilmed lige nu få den til den laveste pris i verden jf. wine-searcher.com.

Bliv klogere på Champagne Deutz og se, hvordan det gik sidst, vi havde William Deutz til investering. Se desuden en sammenligning mellem Dom Pérignon, Cristal og William Deutz og vurder selv potentialet.

Historien om Champagne Deutz

Cuvée William Deutz er en hyldest til den stærke og karismatiske grundlægger af Champagne Deutz. En vin med stor karakter, der bygger på de grundprincipper som altid har tegnet Deutz. En vin med base af pinot noir, som først frigives efter omtrent 10 år i kælderen. En vin, hvor tiden har opbygget kvaliteten til det ypperste.

Cuvée William Deutz har været husets prestigecuvée siden første årgang i 1961. Siden er andre produkter kommet til, men denne betragtes stadig som husets prestigecuvée. Jean Marc Lallier er den sidste skanse fra Deutz-familien, der bærer dynastiet videre. Han sørger for, at stilen og kvaliteten holdes på det høje niveau, som Deutz har været kendetegnet ved siden grundlæggelsen i 1838. I starten af 1990’erne købte Rouzeau-familien sig ind i Deutz – kun for at stabilisere og underbygge den allerede immanente kvalitet. Rouzeau-familien ejer desuden Louis Roederer og flere andre top-vinhuse, hvilket sikrer økonomisk stabilitet og fundament for, at huset kan arbejde videre med sin egen formidable identitet.

Grundlæggelsen af Deutz-dynastiet

I 1838 grundlagde William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann det, der senere kom til at hedde Champagne Deutz. De fik fra start opbygget gode markeder i Tyskland, England og Frankrig, mens Deutz ligeledes var med til at grundlægge “Syndicat des Grandes Marques”, der siden 1882 har varetaget interesserne for de største og bedste huse i Champagne.

Men tiderne blev vanskelige i starten af det 20. århundrede. 1. Verdenskrig, depressionen og 2. Verdenskrig satte også deres spor hos Deutz. I lang tid kæmpede familien en hård kamp for familieforetagendet samt for at holde kvaliteten høj.

Champagne Deutz Cuvée William Deutz Champagne Deutz Cuvée William Deutz

Vendepunktet kom med Rouzeau-familiens indskud i 1993

I dag ejer Deutz stadig næsten 40 hektar med vinmarker i grand cru-klassificerede landsbyer. Endvidere supplerer de 80 % af deres druer fra kontrakter med familier, de har handlet med gennem generationer. For Deutz-familien har druernes kvalitet altid vægtet højt, så dette samarbejde plejes løbende gennem året. Langt størstedelen af de druer, der bruges til alle vine i sortimentet, kommer fra grand cru- eller premier cru-vinmarker. Og det er med til at sikre den høje kvalitet, der særligt kendetegner prestigecuvéen.

2013 Cuvée William Deutz: Favorabel indgang til investering i prestige-champagne

2013 Cuvée William Deutz får 96 Juhlin-point, og den koster € 105*, hvilket i øvrigt jf. wine-searcher.com er den laveste pris i verden.

Endnu et interessant perspektiv er en sammenligning med nogle af de helt store spillere fra Champagne. Til sammenligning får 2013 Cristal ligeledes 96 point fra Richard Juhlin men vurderes til sammenligning til € 235* hos RareWine Invest.

2012 Moët & Chandon Dom Pèrignon (2012 bruges til sammenligning, da 2013 endnu ikke er frigivet) får ligeledes 96 point. Denne vurderes af RareWine Invest til € 200*.

Verden er naturligvis lidt mere nuanceret, men det er alligevel interessant, i et investeringsperspektiv, at man hos Deutz kan får en prestigecuvée i sammenlignelig kvalitet, til halvdelen af prisen sammenlignet med Dom Pérignon og Cristal.

Gør det Dom Pérignon og Cristal til dårlige køb? På ingen måde. Vidner det om et forhøjet potentiale i Deutz? Absolut.

* Pr. flaske ex. told, moms og afgift, i hele kasser og perfekt stand.

Deutz Cuvée William Deutz

Flotte afkast på 2008 William Deutz

Første (og eneste) gang, vi hos RareWine Invest har tilbudt William Deutz til investering, var tilbage i april 2021. Her var der tale om årgang 2008, som er alment kendt som en mytisk årgang i Champagne. Investerede du dengang, har du i dag opnået et afkast på 26 % – dette på lidt mere end et år.

Juhlin tildelte også årgang 2008 96 point. Det samme gjorde han med fabelagtige årgang 1996, mens årgang 1988 ”kun” fik 93 point. Ifølge wine-searcher.com er mindste pris på 1996 William Deutz lige nu € 246* (gennemsnitspris: € 461), mens mindsteprisen på 1988 Willian Deutz samme sted er € 644* (gennemsnitspris: € 648). Og her skal der naturligvis tages højde for at disse flasker ikke kostede € 105 i deres unge år.

Her har vi altså at gøre med en 2013-årgang, der vurderes på samme niveau med de store årgange, men til en særdeles attraktiv pris. Endvidere er 2013 stadig så ny i markedet, at kun Juhlin* har smagt den. Så selvom historiske afkast allerede vidner om en for lavt prissat prestigecuvée, kan scores fra James Suckling, Vinous og Wine Advocate tilføre en potentiel upside til 2013 William Deutz.

* Pr. flaske ex. told, moms og afgift, i hele kasser og perfekt stand.

RareWine Invest mener

Dette er i virkeligheden et meget klassisk eksempel på en vininvestering. Prisen er favorabel og faktisk verdens laveste. Og vurderingen fra Richard Juhlin placerer 2013 William Deutz blandt de absolut bedste fra huset – og faktisk blandt store prestigecuvéer som Cristal og Dom Pérignon.

Med årgang 2008 argumenterede vi for, at du her kunne investere i en af de største Champagner fra Champagne Deutz gennem tiden til verdens laveste pris. Og afkast på denne har vist, at vores argumenter var valide. De samme argumenter gælder her.

Dette er altså en billig indgang til investering i prestigecuvée fra et af champagnes traditionsrige huse og tilmed er det muligheden for at komme tidligt med. Vi har kun færre end 500 flasker tilgængelig, hvorfor det som vanligt er først til mølle.

Invester i 2013 Deutz Cuvée William Deutz

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOL.PAKNINGPRIS/FL.*
2013Deutz Cuvée William Deutz 750 ml.OC6€ 105
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.