Investeringstips - Champagne - 30. november 2022

Yderst sjælden, yderst eftertragtet: Jacques Selosse Millesime tilgængelig til investering

Selosse topper Champagne med Krug og Salon, og mens verden er økonomisk usikker, er der meget, der taler for champagneinvestering. Læs mere om potentialet her.

“The magic man from Avize has swiftly become Champagne's cult grower number one, after having been chosen as France's top winemaker in all categories by the magazine Gault Millau in 1994 […] Thanks for existing Anselme!” – Richard Juhlin

Manden, der er genstand for Richard Juhlins begejstring, er Anselme Selosse, der har revolutioneret sine forældres champagnevirksomhed Jacques Selosse. Og faktisk udtaler Juhlin også, at Anselme er hans favorit-vinbonde samt den mest originale vinproducent i Champagne.

Sommeliers, vinconnaisseurs og champagneelskere stemmer i, hvilket har placeret Jacques Selosse som en af de absolut mest eftertragtede producenter i Champagne. Noget, der ligeledes manifesteres i, at Selosse er hoppet fra plads nr. 36 på Liv-exs Power 100 2021-liste til nummer 11 på 2022-listen, der repræsenterer de mest powerfulde vine på det sekundære marked. En 2022-liste, hvor der kun er ni Champagner i top 100!

Jacques Selosses årgangschampagne, grand cru Millesime, er nu tilgængelig til investering. Den produceres kun i ca. 4.000 flasker pr. årgang, hvorfor den allerede ved frigivelse er notorisk svær at opdrive. Det er også derfor, du kun to gange tidligere, har fået mulighed for netop at investere i Jacques Selosse gennem RareWine Invest. Nu er muligheden her endelig igen.  

★★★★★ Jacques Selosse – champagneproducent i Bourgogneklæder

Champagnehuset Selosse blev grundlagt i 1964, hvor Jacques Selosse sammen med sin hustru skabte husets første vin. Ti år senere blev faklen givet videre til sønnen Anselme Selosse, som færdiggjorde sine studier i Oenologi i Bourgogne og i 1980’erne påbegyndte en revolutionerende omlægning af sine forældres domæne. Hans grundlæggende filosofi var dengang radikal i Champagne, og den har sine tydelige burgundiske spor – Anselme mener nemlig, at enhver stor Champagne først og fremmest skal være en stor vin. Hans tilgang har været en gigantisk inspiration for unge vinbønder i Champagne.  

Anselme Selosse går ind for biodynamik, og er desuden fortaler for lagringssystemet Solera, der primært kendes i rom-produktion. Det, der dog er helt særligt ved Selosse, er, at Anselme er gået mod strømmen. I stedet for at opkøbe sine druer fra mindre bønder, opererer han i sine egne marker, hvor kvalitet vægtes over alt. De manuelle arbejdsgange, der fremmer biodynamikken, resulterer i sublim kvalitet, men ekstremt begrænset udbytte, hvilket igen viser den tydelige reference til hans tid i Bourgogne, hvor der om noget er tale om høj kvalitet og ekstremt lavt udbytte – særligt hos de allerbedste producenter.

I dag har Anselmes søn Guillaume Selosse ansvaret for produktionen – dog i tæt samarbejde med sin far, hvorfor husets og Anselmes filosofi er intakt. Nyheden om Guillames overtagelse er nemlig blevet mødt med en ophøjet ro, og det skyldes formentligt, at han af mange betragtes som en genial vinproducent udlært af den bedste.

Juhlin har tildelt Jacques Selosse som producent de magiske fem stjerner. Den højeste udmærkelse til en producent som i øvrigt udover til Selosse, kun er tildelt Salon, Krug, Louis Roederer og Bollinger. Sommelierer, vinkendere og champagnekendere verden over drømmer om Selosse, som på mange måder kombinerer det bedste fra Bourgogne og Champagne.

Jacques Selosse Millesime Jacques Selosse Millesime

Selosse Mellisime: Mikroproduktion i konsekvent høj kvalitet

Fordi der her er tale om en mikroproduktion, der er uhyre svær at tilvejebringe, får du her muligheden for at investere i det, der har været muligt at opdrive: Nærmere bestemt årgang 2009, 2007 og 2005. Men når det kommer til Selosse Millesime handler det dog slet ikke om, hvorvidt kvaliteten er god (det er den), men nærmere om, hvad man overhovedet kan få.

Disse har alle tre på tværs af kritikere* modtaget henholdsvis 96 point, 96,3 point og 96 point, hvorfor de kvalitetsmæssigt ikke divergerer fra hinanden, og heller ikke i nyere tid ser sig slået af andre end årgang 2008 med i gennemsnit 99 point, og årgang 2002 med i gennemsnit 96,5 point fra de samme kritikere*. Faktum er – kvaliteten er konsekvent høj.

Alle tre champagner har været under administration af RareWine Invest siden juli 2020, og på lidt mere end to år har de givet massive afkast.

*Richard Juhlin, Wine Advocate og Vinous

 

ÅrgangAfkast siden juli 2020
2009240%
2007240%
2005267%

Blandt verdens dyreste – og fortsat lavt prissat

Der er ingen tvivl om, at Selosses champagner hører til blandt de dyreste i deres respektive klasser og heller ikke om, at præcis deres årgangschampagne er blandt verdens dyreste og mest prestigefule. Men trods dette, og trods heftige prisstigninger, er der ingen grund til at tro, at loftet er nået – eller bare nært forestående. 

Skal vi lære noget af historien, så er det, at vin gang på gang sætter nye højder for, hvad prisen på en ”almindelig” flaske vin i almindelig produktion kan koste. 

Vi tror på, at Champagne bliver det næste store i vinens verden, ligesom Bourgogne blev det efter Bordeaux, uden det skal forventes at Bourgogne syner hen. I dette perspektiv, kan der med rette skimtes lidt til udviklingen i Bourgogne. 

Sammen med Krugs enkeltmarkschampagner og Salon udgør Selosse Mellisime den absolutte elite i Champagne, ligesom eksempelvis Domaine Armand Rousseaus Chambertin og DRCs Romanée-Conti er en del af den i Bourgogne.

Ifølge wine-searcher.com var den gennemsnitlige udbudspris på årgang 2012 og 2013 af Rousseaus Chambertin kort efter frigivelserne € 1.200-1.5001, mens prisen nærmere var € 10.000-11.000 for DRCs Romanée-Conti2. Disse priser er siden da steget 180-220 %3 – altså fra et udgangspunkt, der allerede blev betragtet som skyhøjt.

Selosse Millesime er uden tvivl kostbar. Men den koster i dag, er ”kun” hvad en god, yngre Rousseau Chambertin kostede for omkring otte år siden, da den blev betragtet som kostbar. Samtidig har Romanée-Conti, som er endnu mere kostbar, set samme udvikling. 

Der produceres ca. 10.000 flasker Rousseau Chambertin pr. årgang mens der på tværs af de tre nævnte Conti’er i gennemsnit blev produceret færre end 5.000 flasker pr. årgang. 

Selosse Millesime er ligeledes i toppen af sin kategori, i samme liga på 100-pointskalaen, og der produceres kun 4.000 flasker pr. årgang.

1: Pris pr. flaske ex. told, moms og afgift

2: I årgang 2010, 2011 eller 2013, kort efter deres respektive frigivelser (ingen data tilgængelig på årgang 2012)

3: Baseret på den gennemsnitlige udbudspris på wine-searcher.com i november 2022. Den gennemsnitlige udbudspris på wine-searcher.com er behæftet med en vis fejlmargin, men dette gør sig gældende både, når der tages udgangspunkt i en start- og en slutpris, hvorfor det nærmere er tendensen imellem de to punkter, end punkterne i sig selv, der bør kigges på.

Hvorfor investere i champagne?

Hos RareWine Invest har vi for nyligt taget bestik af Champagne, og analysen er særligt relevant nu, hvor champagne er på programmet, men også relevant i en verden, der er økonomisk usikker.

Først og fremmest rapporteres der om et øget salg af champagne i første halvdel af 2022 sammenlignet med året før, og det forventes, at champagnekomiteen udmelder rekordstort salg for 2022. Den massive efterspørgsel har endda resulteret i, at Moët er ved at løbe tør for champagne.

Læg hertil, at efterspørgslen og forsyningsvanskeligheder i 2022 har resulteret i, at Champagnekomiteen har hævet det tilladte høstudbytte for 2022 – udfordringen er blot, at de store champagner lagres i 10 år, hvorfor der går lang tid, før dette for alvor vil have en effekt.

Ydermere forventes det, at kinesiske købestærke, vestligt orienterede millennials og Gen Z’s at fordobler størrelsen på vinmarkedet i netop Kina frem mod 2026. Et Kina, som i øvrigt forventes at være verdens største marked for luksusprodukter i 2025.

Det vil altså sige, at udbud og efterspørgsel på champagne ingenlunde stemmer overens. Ikke nu, og ikke heller ikke i fremtiden – noget, champagneinvestoren kan drage fordel af.

Læs hele analysen her: Analyse: Udsigterne i Champagne – springer propperne også i fremtiden?

RareWine Invest mener

Vi behøver næsten ikke at sige, at dette er noget af det ypperste, du overhovedet kan komme i nærheden af, når det kommer til de eksklusive champagner i verden. Problemet er bare, at det er ekstremt få, der overhovedet kan komme i nærheden af muligheden.

Richard Juhlin lovpriser Selosse, og de sublime historiske afkast viser, at champagneelskerne har fulgt trop. Selv hvis efterspørgslen blot var moderat, er udbuddet stadig ekstremt begrænset, og det ser ud til, at et købestærkt kinesisk marked kan blive endnu vigtigere for vinverden – herunder for Champagne og herunder Selosse Millesime. Thanks for existing Anselme.

Jacques Selosse er et champagnehus i bourgogneklæder, og går det med Champagne, som vi forudså det med Bourgogne, er der tydeligvis ikke et loft for, hvad det ypperste kan koste.

Mængderne er yderst sparsomme, hvorfor det som altid er ført til mølle. Vi anbefaler ikke den ene årgang fremfor den anden – dette skal betragtes som en investering i Jacques Selosse.

Invester i Jacques Selosse Millesime

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2009Jacques Selosse Millesime750OC6€ 1.650
2007Jacques Selosse Millesime750OC6€ 1.650
2005Jacques Selosse Millesime750OC6€ 1.650
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.