• Anders Børsen
  • +45 2876 6798
  • ab@rarewine.dk
“Wine can provide diversification benefits that can reduce the overall risk of an investor's portfolio”
Prof. Masset & Weisskopf, Lausanne hotel- & restaurantionsskole, Marts 2016

Investering i vin

Højt afkast og lav risiko

Vin har givet et afkast på 163% de sidste 13 år, og på trods af finanskrise, lavkonjunktur og negative renter har vin som investering leveret positive stabile afkast i 12 ud af de seneste 13 år.

Vin som investering har historisk set været forbundet med langt lavere risiko og givet væsentligt større afkast end både aktier og fast ejendom.

Markedsudvikling 2004 - 2016

Klik her for at se grafen i stor udgave

Vin og aktie afkast 2004-2016
Vin: Et index sammensat af fire Liv-ex index: Bordeaux 500 (20%), Burgundy 150 (30%), Champagne 50 (30%) og Rest of World 50 (20%)
Aktier: Et index sammensat af S&P 350 Europe omregnet til DKK (50%) og S&P 500 USA omregnet til DKK (50%)

Verdens ældste luksusprodukt

Vin er verdens ældste og fineste luksusprodukt, og har siden dens oprindelse været efterspurgt af kongelige, adelsfolk og overklassen. Vin er i dag mere end nogensinde forbundet med luksus og status. Derfor efterspørges de bedste og mest eksklusive vine, som blot udgør 0,1% af verdens produktion, i dag af verdens rige og superrige, og det stigende antal rige mennesker og deres voksende interesse for vin får priserne til at stige år efter år.

Tålmodighed er en dyd

De bedste vine er typisk først drikkemodne efter 15-20 års lagring og somme tider først senere.

På trods af dette drikkes størstedelen af en årgang, inden den er drikkemoden. Den resterende vin stiger derfor løbende i værdi i takt med, at udbuddet falder, og efterspørgslen stiger, jo tættere vinen kommer på sit optimum.

Som investor belønnes du for din tålmodighed, og du belønnes for netop intet at foretage dig – andet end at vente.

De store årgange

De bedste årgange tager op mod et halvt århundrede om at modnes og er herefter drikkemodne i endnu et halvt århundrede – somme tider endnu længere. Disse vine opnår kultstatus blandt både samlere og vinentusiaster, og moderne kultvine som Salon Mesnil 1996, Lafite 2003 og Pingus 2004 er alle mangedoblet i pris siden frigivelsen.

Ældre vine som mytiske Mouton Rothschild 1945, Petrus 1961, Taittinger Comtes de Champagne 1976 og Haut Brion 1989 er stadig sublime vinoplevelser, der er eksploderet i pris siden frigivelsen.

Nogle vine holder næsten evigt, hvoraf både Margaux fra 1900 og Yquem fra 1811 er legendariske bordeauxvine og ekstraordinære vinoplevelser, der stadig kan drikkes i dag.

En sikker havn

Vin som investering er kun i ringe grad påvirket af konjunkturer og bevægelser på aktiemarkederne.

En del af svaret skal findes i, at efterspørgslen i høj grad kommer fra verdens superrige, hvis forbrug er mindre påvirkeligt af kriser. En anden del af svaret skal findes i, at du som investor i mindre grad spekulerer i stigende priser, og i højere grad leverer en væsentlig del af værdikæden i forbindelse med frembringelsen af den endelige drikkemodne vin. Du belønnes altså for at påtage dig besværet og have tålmodigheden der kræves for at oplagre vinen, fra den frigives, til den er drikkemoden.

Vin vs. Aktier: Finanskrisen 2007 - 2009

Finanskrisen påvirkede kun i ringe grad vinmarkedet, og først i i månederne efter Lehman Brothers konkurs reagerede vinmarkedet negativt. Efter blot tre måneder og et fald på blot 17% vendte vinmarkedet igen til det positive og herefter gik der blot 14 måneder før vinmarkedet igen var i samme niveau som før finanskrisen

Til sammenligning blev aktiernes værdi halveret under finanskrisen, og da det endelig vendte gik der mere end 4 år før aktiemarkedet var tilbage på samme niveau som før finanskrisen.

Klik her for at se grafen i stor udgave

Vin vs. aktie investering
Vin: Et index sammensat af fire Liv-ex index: Bordeaux 500 (20%), Burgundy 150 (30%), Champagne 50 (30%) og Rest of World 50 (20%)
Aktier: Et index sammensat af S&P 350 Europe omregnet til DKK (50%) og S&P 500 USA omregnet til DKK (50%)

Nyhedsbrev

Tilmed dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder om investeringsvin, markedsanalyser, tilbud på vin og information om vores eksklusive arrangementer.

Ved tilmelding accepterer du at modtage nyhedsmails, invitationer til arrangementer, tilbud samt anden information fra Rare Wine Invest og accepterer samtidig at Rare Wine Invest må kontakte dig via mail, telefon eller sms/mms i forbindelse hermed. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet.