- Champagne - 2. oktober 2020
Fyld vinskabet og hjemmebaren: 2008 og 2002 Pommery + 20 års single malt whisky sælges til konsum
Dette er ikke en investeringscase, men din mulighed for at få fyldt hjemmebaren op med enestående flasker til et attraktiv pris
Vin til investering og vin til konsum
Investering i vin og spiritus hænger uomtvisteligt sammen med konsum og i mange tilfælde passion for netop disse to kategorier. Det gør det naturligvis også her hos RareWine Invest hvor du lige nu har en sjælden mulighed for at handle champagne og whisky hjem til din egen hjemmebar - til særdeles attraktive priser naturligivs. Dette er ellers en gode der oftest tilfalder vores aktive investorer.
Er du til champagne, eller whisky, eller måske endda begge dele bør du læse videre - men vi tager inter ansvar for fristelser.
Se priser og udvalg nederst på siden.
Champagne Pommery
En af de helt store klassiske producenter fra Champagne, som blev grundlagt i 1856. Fra start var Pommery familien med til at sætte nye standarder. I 1874 var Pommery de første til at lancere en brut champagne og brød dermed tidens trend med søde champagner.
Meget tidligt kunne den legendariske Madame Pommery fornemme vigtigheden af at have gode druer tilgængelig, så hun begyndte at opkøbe vinmarker i de bedste byer. Som resultat af dette er Pommery i dag en af de største markbesiddere i grand cru-landsbyer i Champagne. Udover de druer som Pommery høster på egne marker, kommer resten resten fra langtidskontrakter fra resten af Champagne.
Køb Pommery Grand Cru Royal i årgang 2002 og 2008
Denne vin er kendetegnet ved at være sammensat af frugt der kommer fra vinmarker med grand cru-klassifikation, som er det ypperligste i Champagne. Chardonnay-druerne kommer fra fra Chouilly, Oger, Cramant og Avize og de 50 % pinot noir kommer fra Verzy, Verzenay og Sillery. Når kældermester Clément Pierlot har lavet sit endelige blend, lægges flaskerne otte år i kælderen, inden degorgering.
Årgang 2002
Her har du muligheden for at købe 2002 Pommery Grand Cru Royal magnum (1,5 l). Ingen steder er flaskestørrelsen så interessant som i Champagne. De otte års lagring i kælderen, inden degorgering, skaber den optimale udvikling mellem vin og ilt. Denne flaskestørrelse vil give endnu bedre balance og smagsintensitet. 2002 er en topårgang, der begynder at vise rigtig gode takter, nu hvor vinen har ligger yderligere ti år i flasken. Denne fremstår med god friskhed og dybde fra lagringen.
Årgang 2008
Årgang 2008 er den bedste årgang siden 2002. Du kan forvente dig en champagne som har mange lag i smagen, hvilke kombinerer de to druer, som giver fylde og friskhed. De otte år i kælderen tilfører yderligere kompleksitet og giver de finest små bobler.
Årgang 2008 var med som en af 15 must-try 2008-champagner til en eksklusiv 2008 champagne-smagning for danske investorer hos RareWine Invest i september, til stor begejstring for gæsterne. Vinen byder lige nu på stor smagsintensitet og dybde, pakket ind i den reneste frugt. Nyd den nu, eller gem en kasse bagerst i kælderen i yderligere ti år og få en endnu større oplevelse!

Mortlach 20 års single malt - Cowies Blue Seal
Mortlach er "The Beast Of Dufftown". Karakteren er vild og tager dig på en rejse tilbage i tiden hvor whisky var mørkere og mere modige. Ikke en klassisk Speyside-whisky, men en karakter der kun vinder mere popularitet, og med god grund - her får du nemlig en fantastisk whiskyoplevelse.
Mortlach 20 YO er nyeste generation af Cowies Blue Seal der er et udvalg af destilleriets absolut fineste single malt whisky der har lagret i minimum 20 år.
Mortlach er tradition, historie og karakter og skal opleves!

Køb Pommery og Mortlach hjem til privaten
Flaskerne er klar til afsendelse og kan sendes for 100 kr. pr. forsendelse. Vinene kan ligeledes frit afhentes efter forudgående aftale ved vores lager i Vester Hassing. Sidstnævnte vil ske under hensyntagen til corona-restriktioner.
Prisen er inkl. told, moms og afgift.
Udfyld kontaktformularen "Bliv kontaktet af RareWine Invest" herunder og skriv din bestilling samt faktureringsoplysninger og leveringsoplysninger hvis du ønsker vinene leveret.
ÅRGANG | VIN | VOL. | PAKNING | PRIS/fl. |
---|---|---|---|---|
2002 | Pommery Grand Cru Royal Magnum | 1.500 | OC3 | 825 kr. |
2008 | Pommery Grand Cru Royal | 750 | OC6 | 335 kr. |
20 års | Mortlach Single Malt Cowie's Blue Seal | 750 | OC1 | 1.500 kr. |