“Between 1993 and 2013, a diverse portfolio of investment grade wines would have returned more than double that of the S&P 500”
Forbes, August 2014

Sådan investerer du i vin

Professionel rådgivning

Hos Rare Wine Invest tager vi hånd om dig og din investering fra start til slut. Vi er eksperterne, og det er derfor ikke en forudsætning, at du selv har forstand på hverken investering eller vin.

For at kunne rådgive omkring din kommende investering, skal vi først kende dig. Forud for enhver investering foregår en samtale, hvor vi sammen med dig, udarbejder en investeringsprofil med udgangspunkt i din investeringshorisont, risikoprofil og eventuelle personlige præferencer.

At investere i vin igennem Rare Wine Invest er ikke sværere end at investere i aktier med hjælp fra sin investeringsrådgiver. Vi hjælper med både køb, opbevaring og salg og sørger for at holde dig løbende opdateret, når vi en gang i kvartalet sender dig en rapport med udgangspunkt i netop din vinportefølje.

Rare Wine Invest rådgiver igennem hele processen og hjælper med samtlige praktiske elementer. Det er altså dig som investor, der træffer beslutninger om både køb og salg, ligesom du ejer vinen personligt.

Det er din vin, og det er dig, der bestemmer.

investereringsrådgivning

Køb af vin

Med udgangspunkt i din investeringsprofil fremlægger Rare Wine Invests investeringsrådgiver et forslag til en portefølje, som danner grundlag for den endelige portefølje.

Rare Wine Invest sørger for at indkøbe vinene og leverer disse til toldoplaget til markedspris – uden told, afgift og moms, og du vil modtage en faktura for de leverede vine, som er din ejendom.

Opbevaring af investeringsvin

Vinen leveres til Nordens eneste toldoplag for vin, hvor særligt trænet personale modtager vinene og sikrer, at de håndteres og oplagres korrekt. Vinene placeres på en eller flere paller, som opmærkes med dit kundenummer, og dermed er din ejendomsret sikret til enhver tid.

Selve lageret er isoleret, og et avanceret køleanlæg holder temperaturen fast på 11-13 grader, hvilket er optimalt for lagring af vin. Ligeledes sikres det, at vinen ikke udsættes for sollys eller vibrationer fra f.eks. tung trafik.

Lageret er naturligvis sikret imod indbrud, og vinene er forsikret og vil blive erstattet til genanskaffelsespris i tilfælde af brand, tyveri eller lignende.

Det er muligt at besøge toldoplaget og inspicere vinen efter aftale med Dansk Toldoplag, ligesom vinen til enhver tid kan forlanges udleveret mod betaling af told, moms og afgift.

Sådan investerer du i vin med Rare Wine Invest

Porteføljestyring og rapportering

Rare Wine Invest holder øje med markedet og din portefølje og sørger for, at du vil blive underrettet, hvis der opstår situationer på markedet, som har betydning for din investering. Dette kan i sagens natur være både købs- og salgsanbefalinger med udgangspunkt i både din portefølje og det generelle marked.

En gang i kvartalet får du en rapport, hvor vi giver dig overblik over porteføljens historiske tilgang og afgang, realiserede indkøbs- og salgspriser samt vurdering af markedsværdien af porteføljen på detailniveau. Dermed har du altid overblik over, hvordan din investering udvikler sig.

Salg af vin

Rare Wine Invest tilbyder dets kunder at sælge vinen igennem sit internationale netværk af handelspartnere og kan derigennem sikre, at man som investor kan sælge sin vin til markedspris.

Markedsprisen opnås i et tålmodigt salg, hvilket i praksis svarer til, at vinene bliver solgt i løbet af en periode på to uger til seks måneder, afhængigt af vinens omsættelighed og mængde.

Skulle du få lyst til at drikke vinen, kan du til enhver tid få vinen udleveret mod betaling af told, moms og afgift.

Omkostninger

Vinene både købes og sælges til markedspris, og salgsprisen fratrækkes 5% - 10%, når vinene sælges igennem Rare Wine Invest.

De løbende omkostninger til opbevaring og porteføljestyring for en portefølje på €25.000 (186.500 kr) bestående af 120 flasker vin er 1% i år 1, hvorefter de procentuelle omkostninger vil være støt faldende i takt med at porteføljen stiger i værdi.

Nyhedsbrev

Tilmed dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder om investeringsvin, markedsanalyser, tilbud på vin og information om vores eksklusive arrangementer.

Ved tilmelding accepterer du at modtage nyhedsmails, invitationer til arrangementer, tilbud samt anden information fra Rare Wine Invest og accepterer samtidig at Rare Wine Invest må kontakte dig via mail, telefon eller sms/mms i forbindelse hermed. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet.