Pol Roger frigiver legendarisk 2008 Sir Winston Churchill – fremtidens eftertragtede sjældenhed.

17. december 2018 - Analyse, Investeringstips

Prestigecuvéen Sir Winston Churchill 2008 er ifølge Pol Roger selv, den bedste vintage siden 1988  – og det giver spændende muligheder!

 

Pol Roger-familien har igennem fem generationer, og husets 160-årige historie, manifesteret sin berettigelse blandt de mest prestigefyldte Champagne-brands i verden. Nu har de frigivet den måske bedste Champagne i husets historie.

 

Kælderen ved Pol Roger

 

En statsmand værdig

 

Det er uden tvivl, at historierne om Storbritanniens tidligere statsoverhoved, Sir Winston Churchill, er mange og farverige. Men god smag? Det er der bred enig om, at manden udøvede!

Churchill havde en ytret forkærlighed for Champagne og Pol Rogers var hans foretrukne. Af samme grund blev premiereministeren placeret sammen med den smukke Odette Pol Roger, hustru til Champagneproducenten Plroger, til en fejring af genåbningen af den britiske ambassade i Paris, 1944. Churchill blev herefter en nær ven til Pol Roger-familien og i sådan en grad, at han bl.a. navngav en af sine væddeløbsheste Pol Roger. Ære og respekt for Churchill fik imidlertid Roger-familien til at døbe husets prestige cuvée efter selv samme og en legendarisk Champagne så dagens lys.

 

“My tastes are simple, I am easily satisfied with the best” – Sir Winston Churchill

 

Sir Winston Churchill

 

Lille produktion der snart forsvinder fra markedet giver stort investeringspotentiale

 

2008 Pol Roger Sir Winston Churchill er den seneste frigivelse af 2008 fra et af de helt store Champagnehuse. Nu mangler der kun ganske få releases af denne længe ventede årgang, før alle er på markedet.

Pol Roger er traditionelt set et af de meget prestigefyldte Champagnehuse, men med en produktion i omegnen af 1,6 mio. flasker om året, tales der om en væsentlig mindre produktion end konkurrenterne. Ikke blot sammenlignet med Möet & Chandon og Veuve Clicquots kæmpeproduktioner, men også sammenlignet med eksempelvis Louis Roederer og Bollinger. Når der kigges på prestigecuvéen Sir Winston Churchill er der i endnu højere grad tale om en begrænset produktion – under 100.000 flasker der hurtigt vil forsvinde fra markedet. Hertil skal det tillægges at der rapporteres om begrænsede indkøbsmuligheder og at kun de der købte 2006 Sir Winston Churchill, vil blive tildelt allokationer af den længe ventede 2008.

 

 

Champagne for kendere

 

Selvom der er tale om Champagne fra et af de mest prestigefyldte huse, oplever Pol Roger ikke samme træk fra natklub og bar-segmentet, som man ser det fra mainstreammærkerne Möet & Chandon og Vueve Cliquot. Pol Roger nyder traditionelt set langt højere anderkendelse og popularitet blandt kendere og er et attraktivt valg på vinkortet på de gode etablissementer.

Vi har tidligere beskrevet hvordan efterspørgslen på Champagne er stigende på verdensplan og hvordan særligt de yngste vindrikkere (20-40 år) i Europa, USA og Rusland har fået øjnene op for Champagnen. Denne øgede interesse giver ikke blot en positiv udvikling i priserne på Champagne, men påvirker også handelsvolumen. Dette ses tydeligt hos fx Live-ex, verdens største vinbørs, hvor 12% af den samlede omsætning i 2017 var Champagne. Dette er mere end en tredobling af handelsvolumen på fem år og der er ingen grund til at forvente, at denne udvikling ændres. Eksempelvis er Asien kun så småt ved at få smag for Champagne og vi venter spændt på den udvikling der venter, når interessen for alvor tager fat.

 

Begejstrede kritikere og 97 point fra den største Champagneconnoisseur

 

Flere af de største kritikere lader fortsat vente på sig angående bedømmelsen af 2008 Sir Winston Churchill, men stemningen er opløftet. Richard Juhlin, der kan betragtes som en af de største Champagnekritikere, har for ganske nyligt belønnet 2008 Sir Winston Churchill med hele 97 point!  Stephan Reinhardt, The Wine Advocate, er en af de øvrige store der har anmeldt den og er ligeledes begejstret:

 

“Most likely one of the finest of this century and one of the greatest Churchills of modern times” – Stephen Reinhardt (The Wine Advocate)

 

Akkompagneret af denne udtalelse leverer Stephan Reinhardt en score på 96 point og placerer denne Champagne i et eksklusivt og eftertragtet selskab. Richard Juhlin er ligeledes imponeret og kvitterer med hele 97 point og relaterer desuden 2008 til den måske bedste Pol Roger Sir Winston Churchill nogensinde, nemlig 1996. Wine Enthusiast vurderer desuden 2008 Sir Winston Churchill fra Pol Roger og belønner den med de famøse 100 point. Der er altså stor begejstring og entusiasme forbundet med den senest frigivne Pol Roger og det forventes at de næste ratings følger i samme fodspor – særligt James Suckling forventes at hæve begejstringen til yderligere højder!

 

 

Fremtidens ikon

 

Der ses i dag ikke en tæt korrelation mellem pris og rating ved Pol Roger Sir Winston Churchill, men disse vintages nyder i stedet et positiv udvikling over tid ifølge verdens største vinbørs Live-Ex.

 

”For those lucky enough to secure an allocation, the 2008 may look like an exciting opportunity”  – Live-ex

 

2008 er blandt alle Champagnehusene en legendarisk årgang og det er forventeligt en årgang man i fremtiden vil vende tilbage til igen og igen, som det i dag ses med eksempelvis 1996.

 

Rare Wine Invest mener

 

2008 er 2008 og når der tales Champagne betyder dette en højere markedspris end de øvrige årgange i dag. Samtidig vil 2008 dog leverer en garanti for efterspørgsel og popularitet i fremtiden, som det i dag ses med de forgående topårgange. 2008 vil automatisk blive legenden der vendes tilbage til.

Ligger man i forvejen med 2008 Champagne i sin portefølje bør 2008 Pol Roger Sir Winston Churchill tilføjes, som et element af risikospredning og sikring af en diversitet. Hvis man omvendt set IKKE har 2008 Champagne i porteføljen, bør der købes ind for at sikre sig allokationer fra denne legendariske årgang, da der ikke er mange ikke-frigivne 2008 Champagner tilbage fra de store huse.

Den øgede interesse for mainstream Champagne kan desuden aflede endnu større interesse for kendernes Champagne, da der med flere Champagnedrikkere nødvendigvis også bliver flere med lysten til at rykke et segment op.

Pol Rogers non-vintage nyder allerede i dag stor popularitet blandt Champagnedrikkere der hører til lige over mainstreamsegmentet. Denne brandpopularitet sammenholdt med, at Pol Roger ligeledes er et brand for kendere og entusiaster vil helt sikkert gøre den begrænsede produktion af 2008 Pol Roger Sir Winston Churchill eftertragtet og svær at opdrive i fremtiden.

 

Kontakt os nu og invester i denne prestigefyldte 2008 Champagne, inden den forsvinder fra markedet!

 

År Vin Vol. Enhed Pris*
2008 Pol Roger Sir Winston Churchill 750 ml. GB1/OC6 €165,00

 

Vil du investere eller høre mere? Kontakt os her:

Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel.
Vinene sælges kun i hele kasser (se parentes for pakkeenhed)
Forudsætter en samlet investering på min. EUR 6.700 (50.000 DKK)

 

Del denne nyhed
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Nyhedsbrev

Tilmed dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder om investeringsvin, markedsanalyser, tilbud på vin og information om vores eksklusive arrangementer.

Ved tilmelding accepterer du at modtage nyhedsmails, invitationer til arrangementer, tilbud samt anden information fra Rare Wine Invest og accepterer samtidig at Rare Wine Invest må kontakte dig via mail, telefon eller sms/mms i forbindelse hermed. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet.