Investeringstips - Øvrige - 9. december 2019

Medvind fra rekordårgange: Invester i nyeste årgang af Sassicaia en primeur

En primeur-investering i 2017 Sassicaia giver attraktive muligheder hvor særligt forholdet mellem pris og kvalitet er særdeles lukrativt

2017 Sassicaia – rid med på bølgen

Vi har sagt det før og siger det gerne igen: Supertoscanerne er blevet ekstremt interessante når det kommer til investering. Hvad angår Sassicaia blev årgang 2015 i november 2018 kåret til Wine of the Year af Wine Spectator og årgang 2016 fik i januar de magiske 100 point af Robert Parkers Wine Advocate – første gang siden 1985 vel og mærket. To ting der har bevist at Sassicaia har nået et nyt niveau og sagtens kan begå sig på den helt store scene og samtidig har skabt øget interesse for hvad der uden tvivl er et af Italiens stærkeste vinbrands.

Dette er muligheden for at investere i nyeste årgang af Sassicaia en primeur; før den bliver fysisk i markedet – endda på et tidspunkt hvor interessen for Sassicaia er i top og til en yderst attraktiv pris.

Se pris og læs mere om hvorfor 2017 Sassicaia er en interessant investeringscase længere nede i artiklen.

Læs desuden mere om Sassicaia i vores investeringstip fra juni i år og bliv klogere på Sassicaias kvaliteter og supertoscanernes nye æra: Supertoscaner når nye højder: hele verden holder øje med Sassicaia

En primeur – nu på italiensk

En primeur er et begreb der dækker over at købe vin tidligere i processen end normalt – sædvanligvis 12-18 måneder før vinen tappes på flaske. Begrebet stammer fra Frankrig hvor man måske primært kender det fra Bordeaux. Her havde de store slotte i 1970’erne udfordringer med likviditeten hvilket resulterede i et ”før-salg” for at skabe noget omsætning forud for vinen faktisk var klar til at ramme markedet.

Ved at købe vine en primeur sikrer vinhandlere mm. sig i første omgang mængder af en given vin samtidig med at der kan spekuleres i om vinene på dette tidspunkt kan købes billigere end ved den reelle frigivelse. Noget der ofte er mulighed for da vinens endelige kvalitet og smag først kendes når den tappes fra fad – noget der kan give vinen enten en upside eller downside når den endelig frigives.

Hvad angår 2017 Sassicaia er den måske allerede tappet på flaske, men frigives formentligt først i løbet af foråret, hvorfor man stadig kan tillade sig at kalde dette et en primeur-salg.  

Kritikernes* anmeldelse af denne årgang er dog  fortsat såkaldte ”barrel scores”, altså scores givet på baggrund af smagning direkte fra fad og kan ændre sig når den endelige smagning finder sted.

*Vinous og James Suckling er indtil videre de eneste der har givet årgang 2017 point

Kvalitet vs. pris: En oplagt investering

Sammenholdes pris og kvalitet er nyeste årgang af Sassicaia helt oplagt til investering. Kigges der isoleret set på kvaliteten ligner årgang 2017 en årgang der er lidt over det ordinære. Scoren er baseret på den gennemsnitlige score af det interval kritikerne har placeret vinen i – eksempelvis giver James Suckling vinen 95-96 point, hvilket giver et gennemsnit på 95,5. Se kvalitet vs. scores her:

attraktivt forhold mellem pris og kvalitet på 2017 Sassicaia Score: Gennemsnitlige point fra Wine Advocate, Vinous og James Suckling. Pris: Markedspris pr. flaske i hele kasser og perfekt stand ex told, moms og afgift. Pris på årgang 2017 er investeringsprisen hos Rare Wine Invest

Som investor kan du lige nu investere i 2017 Sassicaia til blot € 135, hvilket er den billigste Sassicaia blandt de seneste 10 årgange. Sammenholdt med de nuværende pointgivninger giver det et skævt forhold mellem pris og kvalitet, hvilket for vininvestoren er yderst attraktivt.

Skulle kritikerne beslutte sig for at nedjustere pointene har man i al enkelhed investeret i Sassicaia-brandets store potentiale. Skulle de derimod beslutte sig for at opjustere deres point øges potentialet blot yderligere.

Med andre ord ligner 2017 Sassicaia til denne pris en oplagt investering - i værste fald har den ”kun” Sassicaias store potentiale og i bedste fald kan der tillægges en endnu større upside.  

Billig indgang til fine wine-markedet

Interessen for de italienske topvine har den seneste tid været stigende. En interesse der kan hænge sammen med den generelt stigende kvalitet blandt de største og mest prestigefyldte vine fra landet. Den britiske vinbørs, Liv-ex, kunne i slutningen af oktober melde at deres Italy 100-indeks, hvilket inkluderer de største Italienske vine, var det bedste præsterende indeks i året indtil videre med en stigning på +5 %. Men selvom vinene har været emne for fine prisstigninger, tilbyder de italienske vine fortsat nogle af de absolut billigste indgange til vininvestering, hvor prisudviklingen endnu ikke har været galoperende, som man både har set i Bordeaux og Bourgogne.

Invester i 2017 Sassicaia 2017 Sassicaia forventes at blive fysisk i markedet i løbet af foråret 2020 - udnyt en primeur-muligheden og invester til en særligt attraktiv pris

Straftold som italiensk fordel

Samtidig bærer de italienske topvine en fordel hvis der sammenlignes med øvrige topvine. D. 18. oktober trådte der nemlig nye importtariffer, eller såkaldt straftold, på +25 % i kraft på eksempelvis franske, spanske og tyske vine, som en konsekvens af USA's vedvarende globale handelskrig. Pudsigt nok er lige præcis italienske vine ikke omfattet af straftolden, hvilket kan vise sig at være en fordel.

Hvad angår de franske vine, må det forventes at den højere pris amerikanske vinelskere pludselig skal betale på et tidspunkt vil blive opfattet som et nyt normalniveau og formentlig ikke påvirke efterspørgslen betragteligt på den lange bane. Istedet kan de italienske vine pludselig, for nogen, i endnu højere grad ligne gode handler, hvilket igen kan påvirke interessen og dermed også prisudviklingen.

På den måde kan en amerikansk straftold blive en italiensk fordel.

RareWine Invest mener

En en primeur-mulighed i Italien er måske ikke ligeså udbredt som man eksempelvis har kendt det fra Bordeaux, men ikke desto mindre giver lige præcis dette 2017 Sassicaia et forøget investeringspotentiale, særligt igennem det lukrative forhold mellem pris og kvalitet.

Sassicaia er uden tvivl et at de største og mest anerkendte italienske vinbrands vi med stor interesse har fulgt og fortsat vil følge. Interessen for og kvaliteten blandt både supertoscanerne og topvinene fra Piemonte er ikke til at tage fejl af og der er intet der peger på at disse vine ikke vil komme til at fylde endnu mere i bevidstheden blandt verdens vinhandlere, -elskere og -kendere.

Prisen lige nu er klart en af 2017 Sassicaia vigtigste og mest attraktive egenskaber og sammenholdes den med de foreløbige scores og de øvrige årgange ligner netop årgang 2017 en oplagt investering. At scores blot er foreløbige giver endda 2017 Sassicaia en stor upside udover Sassicaias generelle attraktive egenskaber; opjusteres pointene bliver forholdet mellem pris og kvalitet endnu mere attraktivt og skaber endnu bedre fundament for prisstigninger i fremtiden.

Invester i 2017 Sassicaia

Kontakt os på invest@rarewine.dk eller via kontaktformularen nederst på siden hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering i 2017 Sassicaia. Der er lige nu mulighed for at investere i stor volumen af denne attraktive case.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS*
2017Sassicaia750OWC12€ 135
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Vil du vide mere?

Læs mere om hvorfor investering i vin er den perfekte investering og blive klogere på hvilke mekanismer der investering i vin særligt attraktivt lige her: Hvorfor investere i vin

Er du endnu ikke vininvestor kan du desuden med fordel læse mere om hvordan du investerer lige her: Sådan investerer du i vin

Vi står desuden altid til rådighed hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Kontakt os via formularen herunder.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.