Investeringstips - Bourgogne - 21. november 2019

Roumier Amoureuses: Solide afkast og hyperbegrænset produktion

Roumier producerer uden tvivl den største Amoureuses – der bliver bare ikke lavet mere end 1.500 flasker om året og det har sat sine spor på prisen!

En enestående medgift der satte aftryk på vinverdenen

Tales der om de største, mest kostbare og eksklusive bourgognevine er, er der intet der overgår legendariske Domaine de la Romanée-Conti og mægtige Domaine Leroy. Rangeringen herefter kan være til diskussion, om end ingen vil modsige Domaine Georges Roumiers retmæssige plads i top-5.

Domaine Geroges Roumiers fortælling startede i 1924, da en ung Georges Roumier giftede sig med Geneviéve Quanquin fra bourgognekommunen Chambolle-Musigny. I ægteskabet fulgte en medgift fra Quanquins familie der rådede over en fin samling af parceller på hæderkronede vinmarker. Parret kom dermed til at råde over parceller på marker som Les Amoureuses, Bonnes-Mares og La Combe d’Orveau. Ingen vidste på dette tidspunkt hvor stor betydning ægteskabet skulle få for familiens vinproduktion og hvilket aftryk navnet Roumier senere skulle sætte på vinverdenen.

At finde den rette efterfølger til Georges Roumier viste sig at være vanskeligt. Dels på grund af at parret fik en børneflok på hele syv og dels på grund af den strenge franske arvelov, der sikrer alle arvinger lige store dele af arven. Det lykkedes dog i løbet af 1950’erne hvor den ældste søn Jean-Marie overtog domænet, der igen i 1982 overgik til Jean-Maries søn, Christophe.

Christophe Roumier er i store træk ansvarlig for at have løftet domænets vine til hvad de er i dag og statussen er ikke at tage fejl af: Topvinene fra Domaine Georges Roumier hører til blandt de absolut bedste i verden!

Les Amoureuses – prinsessen i Chambolle-Musigny

Selvom Domaine Georges Roumier blev stiftet i 1924, var det alligevel først 60 år senere, i 1984, at alle domænets vine blev produceret hos domænet selv og ligeledes fra dette tidspunkt at udviklingen til det Roumier vi kender i dag, for alvor startede. Domænets største vine er i dag hhv. Musigny og Bonnes-Mares fra Grand Cru-markerne af samme navn. Rettes fokus derimod lidt nordøst i forhold mytiske Musigny ligger Les Amoureuses, der uden diskussion er den mest berømte Premier Cru-mark i Chambolle-Musigny. Premier Cru er den næsthøjeste klassifikation i Bourgogne og selvom at marken deles med prominente navne som Vogüé, Mugier og Bertheau står Roumiers Les Amoureuses som den største og mest anerkendte.

Selvom de to Grand Cru-marker utvivlsomt kan ses som områdets hovedattraktioner skinner Roumiers Les Amoureuses alligevel igennem som en af kommunens klareste stjerner og omtales gerne som prinsessen i Chambolle.

Hyberbegrænset produktion

Les Amoureuses måler 5,4 ha og består af mere end 40 parceller, der dyrkes af en bred palet producenter med Roumier, Vogüé, Mugier og Bertheau som de mest nævneværdige. Af Les Amoureuses’ mere end 40 parceller råder Roumier alene over fire styk. Disse er beliggende i den attraktive sydlige del af marken og tegner blot 0,396 ha, hvilket svarer til godt 7 % af markens samlede areal.

Ikke nok med at der her er tale om den bedste og mest anerkendte Amoureuses, må verdens vinelskere affinde sig med at produktionen begrænser sig til blot 1.400-1.500 flasker om året ifølge domænet selv. En uheldig situation, men særdeles attraktiv i et investeringsperspektiv! Den begrænsede produktion er formentlig også en af årsagerne til at Domaine Georges Roumier Les Amoureuses har leveret solide afkast de seneste år. Se mere om det efter billedet.

Investering i Roumier Amoureuses Investering i Roumier Amoureuses sikrer en investering i den bedste Amoureuses der kun produceres i hyperbegrænset antal

16 solide årgange: Stigende kvalitet og store afkast

Roumier Amoureuses har de seneste år leveret store afkast hvor højdespringeren er årgang 2001 med et afkast på 661 % på fem år. Kigges der bredt på Roumiers Amoureuses har årgang 2001-2016 leveret følgende afkast:

Periode1 år2 år*5 år**
Gennemsnitligt afkast10,1%107,6%291,3%
Gennemsnitligt årligt afkast i perioden10,1%44,1%31,4%
Baseret på handelsdata på årgang 2001-2016 af Domaine Georges Roumier Amoureuses fra Liv-ex. *årgange der har været på markedet i minimum to år (2001-2015) **årgange der har været på markedet i minimum fem år (2001-2012)

Domaine Georges Roumier Amoureuses har hermed slået markedet, hvilket ligeledes gør sig gældende det seneste år, trods stagnerende priser i Bourgogne i 2019 indtil videre.

Hvad der desuden er interessant er, at de ældre årgange (efter årgang 2000) overordnet set har leveret nogle af de største afkast, uanset om der kigges på en to- eller femårsperiode, mens kvaliteten kun er højnet frem til i dag. Se diagrammet herunder hvor tendenslinjen tydeligt illustrere den stigende kvalitet fra Domaine Roumier. Obs: Den grønne farve indikerer årgange tilgængelige til investering i øjeblikket.

Sammenling af scores på Amoureuses Baseret på den gennemsnitlige pointgivning fra Wine Advocate og Vinous, der er de eneste kritikere der har smagt samtlige årgange, med undtagelse af årgang 2001 og 2004, der kun er smagt af Vinous

Amoureuses fra Domaine Georges Roumier har de seneste år været emne for store prisstigninger, og selvom disse formentlig ikke vil fortsætte i samme tempo, er der her tale om en solid bourgogneinvestering. Set i lyset af den stigende kvalitet og store interesse for Premier Cru-marken Amoureuses, hvor Roumier uden tvivl er den vigtigste producent, er der fortsat potentiale for gode afkast.

Kan det næstbedste blive det bedste?

Tales der om det bedste og det næstbedste, kan der hurtigt blive tale om en subjektiv diskussion, selvom der ikke hersker diskussion om at eksempelvis Roumiers Musigny er en mere prestigefyldt vin end deres Amoureuses, hvilket prisen også afspejler. Dog kan der lige præcis i prisforskellen ligge en upside i den næstbedste - i dette tilfælde Amoureuses. Eksempelvis koster en 2011 Musigny fra Roumier i omegnen af € 9.500 pr. flaske* mens samme årgang af Roumiers Amoureuses blot koster € 1.850 pr. flaske*. Det betyder med andre ord, at der i dette tilfælde kan fås fem flasker Amoureuses til samme pris som for en enkelt flaske Musigny. Skal der købes det bedste fra Roumier er Musigny til enhver tid den mest prestigefyldte, men muligheden for fem flasker Amoureuses til samme pris er særdeles attraktiv for mange.

Kigges der i nabokommunen Vosne-Romanée, har de seneste års prisstigninger ligeledes gjort at vinkendere, der normalt ville vælge Domaine de la Romanée-Contis førstevin Romanée-Conti, i højere grad fristes af kronprinsen fra domænet, La Tâche. Prisen på Romanée-Conti er nemlig blevet så høj, at La Tâche for mange er blevet særdeles attraktiv set i lyset af forholdet mellem pris og kvalitet.

På denne måde kan den næstbedste vin måske blive den bedste, set i et investeringsperspektiv.

*Pris ex. told, moms og afgift, i perfekt stand og hele kasser

Høje afkast ved investering i bourgognes amoureuses To stk. løse Amoureuses fra Domaine Georges Roumier klar til investering

Rare Wine Invest mener

Domaine Georges Roumier nærmer sig status som en kultproducent, godt hjulpet på vej at husets største vine; Musigny, Bonnes-Mare og Amoureuses. Premier Cru-marken, Amoureuses, synes desuden at have været emne for voksende interesse og som den største og mest prestigefyldte vin fra marken, er Roumiers Amoureuses særdeles investeringsegnet.

Trods disse vine har været emne for store prisstigninger de seneste år og dette sandsynligvis ikke vil fortsætte i samme tempo, er der fortsat et stort investeringspotentiale at finde.

Domaine Georges Roumier har siden årtusindeskiftet formået at hæve kvaliteten i vinene fra Amoureuses, men også de tidligste årgange af disse har leveret flotte afkast, hvilket tegner en lovende fremtid for de efterfølgende årgange af højere kvalitet.

Læg hertil at der kun produceres 1.400-1.500 flasker om året, hvilket selv i bourgognesammenhænge er en ekstremt begrænset produktion. Det er i sagens natur vanskeligt at skaffe disse vine, men lykkedes det, vil enhver vinkender vide at hvis disse gemmes og modnes optimalt venter der en eminent vin for de der er så heldige at kunne købe den i fremtiden.

Invester i Roumier Amoureuses

ÅrgangVinVolPakningAntalPris*
2006Chambolle Musigny Amoureuses750OC66 € 2.650
2009Chambolle Musigny Amoureuses750OC1212 € 3.750
2010Chambolle Musigny Amoureuses750Loose1 € 3.000
2011Chambolle Musigny Amoureuses750Loose3 € 1.850
2014Chambolle Musigny Amoureuses750OC36 € 3.250
2017Chambolle Musigny Amoureuses750OC33 € 3.250
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Vil du vide mere?

Læs mere om hvorfor investering i vin er den perfekte investering og blive klogere på hvilke mekanismer der investering i vin særligt attraktivt lige her: Hvorfor investere i vin

Er du endnu ikke vininvestor kan du desuden med fordel læse mere om hvordan du investerer lige her: Sådan investerer du i vin

Vi står desuden altid til rådighed hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Kontakt os via formularen herunder.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.
Tak for din indsendelse