Nyheder - 13. marts 2020

Hvordan påvirker COVID-19 investering i vin?

COVID-19 har på ganske kort tid sat sine spor på hele verdenssamfundet, men hvordan påvirker pandemien vininvestering? Få svar på nogle af spørgsmålene her

Hvordan er vininvestering påvirket af COVID-19?

Set i lyset af den seneste tids udvikling på aktiemarkedet som følge af især COVID-19, er det naturligt at stille sig selv spørgsmålet om hvordan vinpriserne bliver påvirket?
 
Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at udviklingen på aktiemarkedet ikke nødvendigvis afspejler prisudviklingen for vin, selvom man må formode at også vinpriserne bliver negativt påvirket.

Ingen historisk korrelation mellem aktier og vin

Siden finanskrisen i 2007-2009 har vi oplevet fire korrektioner på aktiemarkedet, hvis man medregner COVID-19. I de scenarierier, har vinmarkedet reageret med stabilitet og små fald - eller sågar stigninger til følge. Så der er umiddelbart ikke historisk belæg for at konkludere at vinpriserne nødvendigvis falder i takt med aktiemarkedet.
 
Omvendt er der heller ikke evidens for at konkludere at vinpriserne går kontra og kommer til at stige i nær fremtid. Som effekt af at store dele af samfundet lukker ned for sociale aktiviteter, arrangementer, barer og natklubber så vil vi uomtvisteligt opleve mindre efterspørgsel og konsum af vin og spiritus i en begrænset periode.
 
Tilmed ser vi ind i en global pandemi, som uden tvivl skaber utryghed og manglende effektivitet i markedet, hvilket også kan påvirke priserne på vin og spiritus i negativ retning – tab der dog historisk set har været væsentligt mindre end på eksempelvis aktier.

Hvordan påvirker Corona min investering Handlen med verdens dyreste og mest eksklusive vine fortsætter

Sov trygt om natten

I en tid hvor aktiemarkedet går en usikker fremtid i møde og tiltrækker højrisikoprofiler, så repræsenterer vin en sikker havn. Hvis du er typen, der efterspørger lav risiko og stabilt afkast, så kan vin være det perfekte aktiv for dig da vin i krisetider har været langt mindre disponeret for fald end aktier har.
 
Selvom verden i et øjebliksbillede kan virke til at gå af lave, skal man huske på grundprincipperne for vininvestering. Det handler stadig om udbud og efterspørgsel, begrænset produktion og stigende vininteresse, øget velstand og lysten til at købe god vin på verdensplan. Disse grundpræmisser har ikke på nuværende tidspunkt ændret sig, ligesom de heller ikke har gjort ved tidligere korrektioner eller kriser.
 
Med andre ord: Vininvestoren kan lægge bekymringerne på hylden, sov trygt om natten. Vin er historisk set væsentligt mindre volatilt end aktier samtidig med, at vin er et faktisk, ugearet produkt, der i sidste ende ikke kan gå konkurs.

Stabilt afkast på vin

Historisk set, og på trods af alverdens kriser, så repræsenterer vin solide afkast på den lange bane. Vin er og bliver en langsigtet investering, og det ændrer Corona-virus, handelskrig og lignende scenarier ikke på. Så længe grundpræmisserne ikke har ændret sig kan vininvestoren stadig se frem til præcis det samme forventede afkast som hidtil på en 5-10 årig periode, hvilket understreger vinens stærke egenskab som værende kapitalbevarende.
 
Se eller gense videoen med Anders Børsen, direktør i RareWine Invest, om COVID-19: https://youtu.be/2Vc0vzZeYhk

Vin er en sikker investering

Hos RareWine går slaget sin vante gang

Vi hos RareWine og RareWine Invest følger naturligvis myndighedernes anbefalinger og tager de nødvendige forholdsregler for at løfte vores del af ansvaret. Rent praktisk betyder det at alt personale, med nogle ganske få undtagelser arbejder hjemmefra. Det betyder at vi hver dag er i gang, nøjagtig som vi plejer, så vi fortsat er tilgængelige for både kunder og forretningspartnere  hverdagen fortsætter så normalt som muligt til gavn for alle.
 
Har du spørgsmål er du som altid velkommen til at række ud til os og få en uforpligtende snak om vin og investering. Brug kontaktformularen herunder.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.