Artikler - RareWine Academy - 30. november 2022

Biondi-Santi – Epicentret for den ikoniske Brunello di Montalcino

Biondi-Santi er vinhuset, hvor dedikation, sangiovese-kærlighed, markedsføring og fremtidig rumrejse er vidunderligt sammenfiltret. Læs om skaberen af Brunello di Montalcino.

Italienske Toscana er utvivlsomt et af verdens mest prestigefyldte områder for vindyrkningens umanerlige kunst. I Toscana snubler du over olivenlunde og vinmarker, og smukke cypresalléer byder gæster velkommen til det unikke vinmekka. Val d’Orcia er en af de smukkeste perler i Toscana – så smuk, at området i 2004 blev anerkendt som en del af UNESCOs verdensarv. En historisk by i Dal d’Orcia er Montalcino, som unægtelig er en mere end betydningsfuld del af Toscanas fantastiske vin-narrativ.

Montalcino er med sin omkransende mur fra det 16. århundrede på mange måder et symbol på fortidens Italien. Kirker, labyrintiske gader og et karakteristisk klokketårn fortæller den italienske historie – en historie fyldt med vin.

På Montalcinobakketoppen er der blevet produceret vin i flere hundrede år, og i hjertet af Montalcino har Biondi-Santi hjemme i Tenuta Greppo. Her produceres vine af sangiovese grosso BBS 11-klonen fra 25 hektar vinmarker. Biondi-Samti har om nogen formået at skille sig ud og for længst bevist deres plads på verdens vidunderlige vinscene. Biondi-Santi – skaberen af den ikoniske Brunello di Montalcino.

I dag er toppen af Italiens vine Brunello di Montalcino, sammen med Barolo, Bolgheri og Barbaresco. Men i 1850erne var den vinmæssige situation i Italien markant anderledes. Læs Biondi-Santis forunderlige historie her.

Clemente Santi satte sangiovese på dagsordenen

Det er yderst sjældent at en vins ophav kan spores tilbage til en enkelt mand. Det er dog alligevel tilfældet med Brunello di Montalcino, som blev skabt af Clemente Santi med kyndig forstærkning fra sit barnebarn Ferruccio Biondi.

I 1865 begyndte Clemente at eksperimentere med sangiovese-druen på sin Toscanske ejendom Il Greppo. På dette tidspunkt var moscato den mest anvendte drue i Montalcino. Vin var ikke en luksusvare i Italien i 1850erne – vin var et landbrugsprodukt og blev set på som et sundere alternativ til vand. Der blev fremstillet vin i det meste af Italien, og disse vine var fremstillet for at blive drukket i løbet af året, indtil næste høst var i hus.

Clemente var kemiker, og han havde store ambitioner om at fremstille langtidsholdbare vine med udviklingspotentiale. Derfor dedikerede han sig til sangiovese og arbejdede med forskellige kloner af druen samt forskellige fade i kælderen.

Den første årgang 1865 havde brunlige nuancer, hvorfor Clemente besluttede at kalde den ”Brunello”, som en reference til farven brun (bruno), og ved Parisudstillingen i 1867 blev vinen netop bemærket for den flotte brune farve. Clemente Santi satte sangiovese på dagsordenen, og den dagsorden samlede barnebarnet Ferruccio heldigvis op.

2015-Biondi-Santi-800x600_header.jpg

Dr. Ferruccio Biondi Santi fra Montalcino – skaberen af Brunello

Ferruccio Biondi var ligesom sin bedstefar stærkt optaget af sangiovese, og derfor fortsatte han med at eksperimentere i vinmarkerne. Han arbejdede ihærdigt med at identificere modervinstokke, hvorefter han podede de bedste kloner på amerikanske grundstammer. Afslutningsvis i denne proces genplantede han sin vinmark med afkommet fra moderklonerne og formerede det, der senere skulle blive til Brunello Biondi-Santi klonen BBS 11.

Ferruccio fokuserede på at skabe en sangiovese-klon, der kunne modstå vinlusen Phylloxera, som desværre dominerede og hærgede området. Det lykkedes ham.

Dette resulterede i identifikationen af en overlegen sangiovese-klon, som var yderst modstandsdygtig overfor plantesygdomme. Det lykkedes ham også at være tro mod sin bedstefars vision om at fokusere på holdbarhed i stedet for hurtig profit, og beslutningen om at aftappe en 100 % sangiovese-vin var både dristig og uset. Ferruccio byggede videre på sin bedstefars genialiteter, og han kan tilskrives de to første årgange af Biondi-Santi Brunello di Montalcino – 1888 og 1891.

Det var desuden Ferruccio, der forenede de to familienavne, og det var ham, der besluttede at sangiovesevinen skulle kaldes Brunello di Montalcino, og ingen Brunello-producent har formået at gøre den kunsten efter. Ferruccios vision var yderst revolutionerende for sin tid, og i 1932 anerkender det italienske landbrugsministerie officielt Ferruccio Biondi Santi som opfinderen af Brunello di Montalcino.

Med Tancredi kom udbredelsen af Brunello

Clemente og Ferruccio skabte et solidt og revolutionerende fundament, hvorpå Tancredi Biondi Santi kunne få fodfæste og fortsætte Brunello-missionen. I 1893 fik Ferrucio nemlig en søn ved navn Tancredi, og han skulle få en meget væsentlig rolle for udbredelsen af Brunello til et større publikum.

Tancredi voksede op blandt vinstokke, og i 1922 overtog han Biondi-Santi fra sin far. Først og fremmest var Tancredi en eminent winemaker, og i 1927 udviklede han Biondi-Santi topping-up-teknikken (opfyldning af det tomme luftrum i toppen af vinflasken), som han anvendte på de historiske vine fra ejendommen for at sikre deres holdbarhed.

Udover at være en formidabel winemaker, forstod Tancredi også vigtigheden i samhørigheden med produkt og markedsføring. Biondi-Santi fik aldrig patenteret Brunello di Montalcino-branded, hvilket udelukkende skyldes, at de ikke ville begrænse andre i at fremstille Brunello. Det afstedkom selvsagt, at flere og flere fik kendskab til Brunello og dermed også Biondi-Santi.

Ydermere ønskede Præsidenten af den Italienske republik, Saragat, i 1969 seks flasker 1955 Brunello di Montalcino til at servere for en ung Dronning Elisabeth, hvilket affødte massiv Biondi-Santi-omtale. Tancredi beskrives derfor ofte som den mest væsentlige årsag til Biondi-Santis og Brunelloens verdensomspændende udbredelse.

Franco fastholdt traditionerne skabt af forfædre

”Nature is capable of creating great things, you just have to know how to wait”

– Franco Biondi Santi

Det forpligter at have en farfar, som opfandt Brunelloen, samt en far, der for alvor markedsførte den. Tancredis søn Franco Biondi Santi blev i 1970 gatekeeper for Biondi-Santi, og hans mission var at holde på traditionerne, skabe vine til fremtiden og kæmpe for Brunello di Montalcinos ægthed og integritet. Franco var både ærekær og grundig. Så grundig, at han faktisk var medlem af det florentinske videnskabelige selskab Accademia dei Georgofili. Her var hans holdninger dybt respekteret.

Under Francos ledelse af Biondi-Santi var der flere begivenheder, der skærpede fokus yderligere på huset. I 1988 serverede han blandt andet en flaske 1888 Brunello Biondi-Santi Riserva til den italienske præsident Francesco Cossiga, hvilket selvsagt tiltræk opmærksomhed. Ydermere arrangerede Franco i 1994 en meget omtalt pressesmagning med Brunello Riserva fra 1888 til 1988 for at markere Brunelloens 100-års fødselsdag.

Traditionen tro stod Francos søn Jacopo til at overtage Biondi-Santi, men af ukendte årsager opstod der splid mellem de to, hvorfor Jacopo delvist forlod huset og startede Montepò i stedet. Det var derfor meningen, at Jacopos søn Tancredi skulle lede Biondi-Santi videre, men også han besluttede at forlade forlade familieforetagendet delvist for at hjælpe sin far. Ved Francos død i 2013, var der derfor ikke en fuldt dedikeret styrmand til at samle Brunello-stafetten op.

Biondi-Santi-800x600.jpg

EPI Group samler sirligt familie-stafetten op

I 2017 købte Christopher Descours fra det private investeringsselskab EPI Group en stor ejerandel af Biondi-Santi – dog med både Jacobi og Tancredi med på siden. I 2019 besluttede Jacobi sig dog for at forlade Biondi-Santi endeligt, og i 2020 fulgte Tancredi trop. Familien er derfor ikke længere involveret hos Biondi-Santi, men der slækkes ikke på kvaliteten af den grund.

EPI har stor erfaring med markedsføring af luksusbrands, og de står faktisk også bag stærke navne som Piper-Heidsieck, Charles Heidsieck & Rare Champagne, Sogrape fra Portugal og senest Isole e Olena fra Chianti Classico, og de har alle fået stor glæde af det kompetente ejerskab.

EPI-koncernen valgte af fortsætte med vinmagerne Federico Radi i kælder og vinmark. Med EPI som styrmand er en ting sikkert: Markedsføring og distribuering bliver prioriteret højt, og disse fokuspunkter kræver selvsagt et produkt af yderst høj kvalitet. Der er indført små, men væsentlige ændringer, der har gjort vinene en anelse mere tilgængelige i deres ungdom, om end der stadig holdes fast i den traditionelle fremstilling af Brunello di Montalcino. Og baseret på bedømmelser fra de største vinkritikere, synes fremtidens niveau kun at højnes.

Brunello di Montalcino: Reglerne

Før der overhovedet kan være tale om at blive tituleret Brunello, er der en række regler, der skal være overholdt. En Brunello er lavet af sangiovese fra Montalcinos 1200 hektarer med plantede vinstokke. Ifølge reglerne må der højest produceres 52 hektoliter pr. hektar. Ydermere er der også regler for, hvornår en Brunello må frigives på markedet – det må den 1. januar fem år efter høsttidspunktet.

I løbet af den fem år lange periode skal to af disse tilbringes på træfade, og fire måneder skal vinen tilbringe på flaske før frigivelse. En Riserva må først frigives seks år efter høsten, og skal lagre mindst seks måneder på flaske.

Hos Biondi-Santi har man ikke ændret på proceduren for fremstillingen af Brunello i mere end 100 år. Vinmarkerne plejes med stor respekt for naturen uden brug af kemikalier. Der anvendes kun én rendyrket sangioveseklon (BBS 11), og lagringen af vinen foregår til dels stadig på de samme store fade, Ferruccio anskaffede for godt 100 år siden.

I 1980 blev Brunello di Montalcino ophævet til den højeste klassifikation i Italien med DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita), hvilket området på mange måder kan takke Biondi-Santi for. På dette tidspunkt var antallet af producenter steget fra én med Biondi-Santi i perioden fra 1865 til 1945 til nu 53 registrerede producenter.

Flere af disse havde ambitioner om at ændre måden hvorpå Brunello di Montalcino fremstilles på, og gennem årene er der forsøgt med små fade, ændrede gæringsmetoder og nye druesorter. Selv med Federico Radis små ændringer, holdes der dog hos Biondi-Santi trofast fast i den metode, Ferruccio indførte for 100 år siden.

De tre perler fra Biondi-Santi

Hos Biondi-Santi fremstilles der i dag tre rødvine fra deres egen klon af sangiovese, som hedder BBS 11, hvilket står for Brunello Biondi-Santi vinstok 11. I 1970 samarbejdede Franco Biondi Santi med professorerne Casini og Bandinelli fra Arboreal Cultivation Institute på Firenze Universitet på at foretage en klonudvælgelse af Ferruccios gamle Greppo-vinstokke. Efter fem høstninger blev flere sangiovesekloner udvalgt, men den, der officielt blev optaget i EU’s register, blev BBS 11. Den blev optaget på den officielle liste over Sangiovese-kloner i 1978, og den er den første til at bære navnet fra sin ejer.

Fra denne sangiovese grosso BBS 11-klon skabes den historiske Riserva Brunello di Montalcino, den klassiske Brunello di Montalcino og en flot Rosso di Montalcino.

Rosso di Montalcino

Biondi Santis Rosso di Montalcino har altid været en særlig vin for huset. Den er skabt med ønsket om at lave en rødvin, som afspejler den karakteristiske stil, der forefindes på Biondi-Santis vinmarker. Den var oprindeligt kendt som White Label Brunello di Montalcino fra Biondi-Santi indtil 1983, da Rosso di Montalcino blev det endelige navn.

Rosso produceres fra husets yngste vinstokke, og i dag lagres den i kortere tid end husets Brunello di Montalcino – kun 12 måneder på store fade. Dette for at bevare mere umiddelbar frugt i vinen, der gør den nydelsesværdi også i en ung alder. Rosso di Montalcino er en vin på højt niveau, og den kan fortjent sammenlignes med andre huses Brunello di Montalcino i kompleksitet og dybde.

Flagskibet – Brunello di Montalcino

Brunello di Montalcino Annata er flagskibsvinen fra Biondi-Santi – det er familiens stolthed aftappet på flaske. Dette er vinen, der fanger essensen fra mere end 150 års hårdt og dedikeret arbejde i én flaske. Vinen er gæret i cementtanke, inden den lagres i tre år på store gamle Slaviske egetræsfade. Denne Brunello udvikler sig smukt ved lang tids lagring på flaske.

Den fremstilles ved samme metode som husets Riserva – den eneste forskel er, at de håndplukkede druer kommer fra vinstokke, der er mellem 10 og 25 år gamle. Det er den alder, hvor vinstokke normalt yder optimalt i forhold til både mængde og kvalitet. I de år hvor Biondi-Santi ikke vælger at fremstille Riserva, går druerne fra de gamle vinstokke også til denne vin.

Biondi-Santi Brunello di Montalcino kommer på markedet i de fleste årgange. De årgange, hvor vejret ikke arter sig, frigives vinen ikke.

"It's a matter of seriousness, which is part of our history, when the vintage goes wrong, we do not make Brunello di Montalcino”, Jacopo Biondi

Dette understreger, at Biondi-Santi vægter kvalitet over alt andet. 2014 er sidste gang, huset valgte ikke at frigive en Brunello di Montalcino – Det er tidligere sket i både 2002 og 1989. Normalvis går 2/3-del af druerne netop til husets Brunello, hvorefter den sidste tredjedel deles mellem Rosso og eventuelt husets Riserva. I de tre årgange, hvor kvaliteten ikke har været god nok til Brunello, har Biondi-Santi i stedet anvendt dem til deres Rosso.

2015-Biondi-Santi-800x600-01.jpg

Brunello di Montalcino Riserva

Brunello di Montalcino Riserva er vinen, der historisk set har tegnet vingården, og kun er produceret i de 41 bedste årgange siden den historiske 1888-årgang. Druerne kommer fra de ældste vinstokke på ejendommen, der alle er mere end 25 år gamle. Vinen lagres i tre år på store gamle Slaviske egetræsfade – i tidligere årgange blev vinen lagret i op til fire år på disse gamle fade. Nogle af fadene er mere end 100 år gamle, da opfattelsen hos Biondi-Santi er, at vinen ikke har brug for de smagsnuancer, nye træfade kan tilføre.

Biondi-Santis Riserva er en af vinverdenens helt store ikoner, hvorfor det også fejres med manér hos huset, de år druerne har den kvalitet, en Riserva kræver. Hos Biondi-Santi tror man på, at Riservaen er skænket af moder jord, og det er bestemt en fejring værdigt. Opbevares en Biondi-Santi Riserva under optimale forhold får den noget nær uendeligt liv. Familien nød eksempelvis en flaske 1891 i 2009 for at fejre Franco Biondi Santis 60 års bryllupsdag.

I 1999 blev 1995 Brunello di Montalcino Biondi-Santi Riserva af Wine Spector udnævnt som en af de 12 bedste vine i det 20. århundrede. I 2008 blev 2001 Riserva rangeret i top-3 på Decanters liste over de 50 bedste italienske vine, og i 2011 modtog 1964 Riserva Bibenda 2012 award fra The Italian Association of Sommeliers som den bedste vin i Italiens historie.

Vinbiblioteket La Storica

Dybt i kælderen langt fra menneskeheden under Tenuta Greppo ligger La Storica, som er Biondi-Santis vinbibliotek. Et bibliotek, hvor et lånerkort næppe bliver godkendt. La Storica er nemlig Biondi-Santi eget bibliotek, hvor de gemmer deres reserver og her findes Riserva fra alle årgange. Det er et intimt sted, hvor flaskerne er sirligt stablet og opdelt i årgang. Udover bivoks, der forsegler proppen og minimerer oxidering, er flaskerne er helt nøgne.

Det er fra La Storica, Biondi-Santi finder de flasker, der skal bruges til at toppe op med. Flere af de gamle flasker er nemlig omproppet og toppet op med samme årgang. En korkprop kan nemlig kun holde sig i omegnen af 30 år, hvorefter der er stor fare for, at den smuldrer og dermed ødelægger vinen. En vin omproppes derfor for, at vinen kan holde sig i optimal stand – og dermed opnå utopisk udødelighed.

Det er sjældent, en Riserva frigives fra et ophold på La Storica. Sker det, iføres den ellers nøgne flaske en etiket med årgangsbetegnelse og nummeret halsetiket kaldet ”La Lunetta”. Ydermere findes datoen for afrejse håndskrevet på etiketten på flaskens bagside. Er en Riserva blevet toppet op eller omproppet, følger der et specielt certifikat med flasken – der skal indikere at proceduren har fundet sted.

Fremtiden: Biondi-Santi in space

Selvom Biondi Santi-familien ikke længere er present i Biondi-Santi, holdes der fast i den traditionelle fremstilling af Brunello, om end små justeringer er foretaget. Justeringer, der synes at give pote og resultere i vine, der høster flot modtagelse fra både kritikere og vinromantikere. Biondi-Santi er i dag vidt og bredt anerkendt blandt de absolut bedste vine fra Italien.

Og mens der konstant stræbes efter at levere Brunello i høj kvalitet, foregår der også andre spændende tiltag hos Biondi-Santi.

Biondi-Santi er nemlig et ud af tre vinerier, der samarbejder med The Italian Space Agency samt The Italien Sommelier Foundation (FIS) om et projekt omhandlende vins ældningsproces, samt vinplanters evne til at producere afgrøder i rummet. Dette betyder at et udvalg af vinstokke og vinflasker fra de tre deltagende vinhuse vil tilbringe en periode på 2-3 år i rummet ombord på den Internationale Rumstation (ISS). Når de kommer retur til jorden, vil de blive sammenlignet med eksemplarer, der aldrig har forladt jorden.

The Italian Space Agency er førende i forskning af effekterne af manglende tyngdekraft på afgrøder, og dette bliver første gang, hvor de undersøger vin og druer. Tidligere lignende forsøg med tyngdekraft har nemlig vist, at stiklinger er mere modstandsdygtige over for parasitangreb og påvirkningen af klimaforandringerne, hvis de har været udsat for en form for chok, som eksempelvis tab af tyngdekraft.

Lignende projekt har før været eksekveret ad Space Cargo Unlimited i samarbejde med 2000 Petrus samt 320 vinstokke, som befandt sig i rummet i 14 måneder. Biondi-Santi sender årgang 2006 og 2015 Brunello di Montalcino på rumfart – hvornår projektet finder sted, er endnu usikkert. Uvist er det også, om Clemente, Tancredi, Ferruccio og Franco ville have billiget rum-idéen…  Det er dog sikkert, at Biondi-Santi er både traditionel og fremadskuende.   

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.