Investeringstips - Bourgogne - 12. november 2025

Leroys 2018 Domaine d’Auvenay | De flotteste 2018-bourgogner, du vil finde

Hun forandrede Bourgogne for altid – og med Domaine d’Auvenay skabte hun sit mest personlige værk. Invester i vine til evigheden

Hvid Bourgogne har været dominerende i vores investeringsanbefalinger i år. Fordi vi oplever stor efterspørgsel på netop det. Derfor anbefaler vi at købe ung, hvid bourgogne, mens det er til at betale for. Både fra spirende producenter, og de helt store spillere. Her er en af de helt store spillere – måske endda den største.   

KLIK HER FOR AT INVESTERE

Lalou Bize-Leroy: Navnet vækker genklang blandt vinelskere verden over – synonymt med perfektion, kompromisløshed og en næsten spirituel tilgang til vinfremstilling – og second to none, når det kommer til burgundisk hvidvin. I en tid, hvor biodynamik blev mødt med skepsis, gik Lalou sin egen vej og formede en ny standard for Bourgogne.

Her har du mulighed for at investere i to 2018 d’Auvenay-vine. Frigivet i 2024. De er ikke kun repræsentanter for verdens måske mest eftertragtede winemaker. Men ifølge William Kelley også nogle af de flotteste bourgognevine, du kan finde i årgangen. 

Med mikroskopiske produktioner, ikonisk ophav og Lalous personlige signatur er det her noget helt særligt. For faktum er, at Lalou i en alder af 93 (formentligt) snart vil lade taktstokken gå videre og pensionere beskæresaksen.

Disse 2018-frigivelser er lavet af Lalou. Blåstemplet af kritikere. Attraktive for verdens vinelskere: Særligt fordi priserne lægger sig meget tæt op ad frigivelsespriserne fra huset. Særligt fordi, de vurderes at ”kunne holde en evighed”.

Læs mere herunder. Men inden du kaster dig over selve historien om d’Auvenay og investeringsmuligheden er der lige noget du skal vide:

Leroy og top hvid bourgogne er højdespringerne

Top-100 bedst performende vine, administreret af RareWine Invest, har over de seneste fem år givet et gennemsnitligt afkast på 190 %, svarende til 23,9 % i gennemsnit om året.

Disse 100 vine er fordelt på 19 forskellige producenter. Ikke overraskende ligger d’Auvenay godt til med hele 14 vine i top-100. Disse 14 har givet et gennemsnitligt afkast på 298 % over de seneste fem år. Men dette er ikke det eneste bemærkelsesværdige: Top-producenten på listen er Domaine Leroy med hele 22 vine. Domaine Leflaive ligger på 3. pladsen med 12 forskellige vine. Det betyder at hele 48 ud af de 100 bedste vine over de seneste fem år er top hvidvin og/eller med Leroys aftryk.

Domaine d’Auvenay – et destillat af hengiven kompromisløshed

Der findes en kvinde, hvis livsværk har omformet en hel vinverden og placeret sig velfortjent på en piedestal, ingen endnu har formået at overtage. Hendes navn er Lalou Bize-Leroy. Hun var den første i Bourgogne, der gik helhjertet biodynamisk – længe før det blev moderne. Hun gik til vinstokken sm et levende væsen fremfor et redskab – og den filosofi har formet en hel generation af vinmagere.

Lalou blev født ind i vinen i 1932. Hendes far Henri Leroy var medejer af selveste Domaine de la Romanée-Conti, hvor Lalou stod i mesterlære og i 1973 blev hun med-manager på domænet og havde stor indflydelse på at løfte niveauet til top.

I 1955 stiftede hun Maison Leroy. En af de ypperste negociantvirksomheder. I 1988 opkøbte hun sine første marker og grundlagde Domaine Leroy og gik all in på biodynamikken. Der blev rystet på hovedet, men verden skulle hurtigt erfare, at Lalou havde ret. I dag råder Domaine Leroy over cirka 21 hektar vinmarker på nogle af de mest sagnomspundne marker, der blandt andet tæller Chambertin, Richebourg og Musigny. Med Domaine Leroy formåede Lalou for alvor at vise verden, at hendes mission var den rigtige – og hendes vine er noget af det ypperste, vinelskere kan få lov at smage.

I 1988 grundlagde Leroy ligeledes Domaine d’Auvenay – ikke med hensigt om at blive endnu en bourgogneproducent, men som et hobbyprojekt, hvor det skulle vise sig, at hengivenhed er Lalous bedste redskab.

Ejendommen ligger i bakkerne over Auxey-Duresses, og det var her, hun og hendes mand skabte deres tilflugtssted: En tidligere jagthytte, der blev omdannet til hjem, kælder og laboratorium for hendes vinfilosofi. D’Auvenay er ikke blot hendes domæne; det er hendes verden, hendes jord, hendes livs centrum.

Fra denne lille base forvalter hun nogle af Bourgognes mest ædle parceller — små stykker jord spredt ud over Côte de Beaune og Côte de Nuits. Hendes hvide vine kommer fra ikoniske marker som Chevalier-Montrachet, Bâtard-Montrachet, Meursault Gouttes d’Or og Auxey-Duresses La Macabrée; hendes røde fra Bonnes-Mares og Mazis-Chambertin.

Hvert parcel er dyrket med ekstrem nænsomhed og omtanke — blot nogle få rækker vinstokke, der giver et par fade vin om året. Det er vin som ikke blot udtrykker terroir, men Lalous kompromisløshed.

d'Auvenay Puligny Montrachet Richarde d'Auvenay Puligny Montrachet Richarde

D’Auveney er second to none…

Særligt når det kommer til hvidvin. Foruden at have adgang til nogle af de absolut bedste hvidvinsmarker i verden, er hendes frigivelser også så begrænsede i mængder, at de kun er forbeholdt de meget privilegerede få.

Vi tilbyder to forskellige d’Auveneys fra 2018-årgangen til investering. Frigivet i 2024. d’Auveneys 2018’ere er kun smagt og vurderet af Wine Advocate, og om dem siger William Kelley:

”Lalou Bize-Leroy is making wines not for the present, but for eternity. At least, that's the impression one derives when tasting the 2018s from Domaine Leroy and Domaine d'Auvenay.

"We never truly know a wine," she mused, as we discussed various vintage's phases of evolution and the challenge of assigning drinking windows. "Why not put until the year 3,000?," she only half-jested. And it's clear that the wines reviewed here will enjoy prodigious longevity. […] these are as fine 2018 Burgundies as readers will find, transcending the vintage's limitations in both red and white and maximizing its merits.”

Disse 2018’ere er således både blåstemplet og skabt til evigheden. Lægger vi ”stærkt limiteret” til den ligning, har du tre af grundelementerne i enhver vininvestering.

2018 d'Auvenay Puligny Montrachet Richarde

En la Richarde ligger i Puligny-Montrachet inden for kommunens største Premier Cru-mark, Les Folatières – et plot hvis prominente naboer også tæller Chevalier Montrachet, Les Cailleret, Les Pucelles. Vinmarken dækker blot 0,21 hektar, og udbyttet er derfor umenneskeligt lavt. Og som med alt andet, der kendetegner Leroy, gøres intet halvt. Biodynamikken dikterer arbejdet sorteringsarbejdet anses for afgørende – det betyder, at op til 40 personer bemander sorteringsbordene. Personer, der har arbejdet sammen med Leroy i årevis, så hun er sikker på, at processerne aldrig forceres og varetages præcis, som hun gerne vil. Efter vinifikationen modnes vinene i flere år før frigivelse.

2018 d'Auvenay Puligny Montrachet Richarde modtager 95 point fra Wine Advocate, mens hverken Burghound eller Vinous har tildelt scores.

Lige nu foreligger der 10 tilbud i hele kasser på wine-searcer.com. Gennemsnitsprisen er €7.173*, mens den billigste pris lige nu er €6.110*. En gennemsnitlig udbudspris, der i øvrigt er faldet 16% siden februar 2024, hvilket skal anskues i relation til et turbulent marked, der har resulteret i priskorrektioner for verdens dyreste vine.

Din pris er lige nu €5.500, hvilket blot er €170 mere end frigivelsesprisen i 2024 direkte fra gården.

Total produktion: 1.177 flasker
Drikkevindue: 2028-2055
OBS: Kun seks flasker tilgængelig
Pris: € 5.500 pr. flaske
Pakning: OWC3

*Pris ex told moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand.

2018 d'Auvenay Auxey Duresses Macabrée

La Macabrée ligger på grænsen til Meursault, men hører teknisk set til appellationen Auxey-Duresses. Det er en detalje, der gør denne vin til et af Bourgognes bedst bevarede paradokser – for her får man Meursault-kvalitet uden Meursault-betegnelse. Jordbunden er næsten identisk med de mest anerkendte Meursault-marker som Les Narvaux og Les Tillets: Kalkrig, stenet og mættet med jernoxid, som giver jorden sin rødlige farve og vinene deres dybe, mineralske karakter.

Marken blev tilplantet i 1960’erne og dækker et areal på 0,62 hektar, hvilket også her betyder, at udbyttet er ekstremt lavt.

Gransker du wine-searcher.com vil du desuden erfare to ting. Der findes stort set ikke udbud på tidligere årgange af d’Auvenays la Macabrée. Og den gennemsnitlige udbudspris på 2018 d'Auvenay Auxey Duresses Macabrée er €4.698*. Din pris er €3.750*. Også her er prisen næsten identisk med frigivelsesprisen fra huset i 2024 på € 3.670

Total produktion: 2.390 flasker
Drikkevindue: 2024-2048
OBS: Kun seks flasker tilgængelig
Pris : € 3.750 pr. flaske
Pakning : OWC3

*Pris ex told moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand.


KLIK HER FOR AT INVESTERE

RareWine Invest mener

”Lalou Bize-Leroy is making wines not for the present, but for eternity”. Det kan godt være, at Lalou laver vine til evigheden og d’Auveney er second to none. Men selv en vindronning må abdicere en dag. Lalou er fortsat med i både mark og kælder, selvom hendes fødeår siger 1932, og hendes aftryk og kvalitetsstempel er derfor sat på disse 2018-frigivelser: Vine til evigheden (så længe, der fortsat er mængder tilgængelige, velsagtens?). Og med mængder så små som disse, vil evighed være en stakket frist.

Der kommer en dag, hvor Lalou ikke længere sætter sit personlige aftryk på d’Auveneys frigivelser. Hvornår den dag kommer, ved vi selvsagt ikke. Men vi ved, at du har mulighed for at sikre dig dronningens eget værk lige her.

Vi anbefaler ikke den ene frigivelse frem for den anden. Men som altid er det først til mølle.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.