Leroy og Domaine de la Romanée-Conti er ikke vine, vi ofte tilbyder bredt til investering. Dertil er mængderne for små, efterspørgslen for stor og adgangen alt for begrænset. Her er to muligheder under overskriften: Cellars’ finest. For det er de, om end de repræsenterer hver ende af de to giganters spektrum og to forskellige indgange til eksklusivitet.

Prisen er interessant. Timingen ditto. For verdens sjældne og ikoniske producenter viser igen tegn på styrke blandt langsigtede samlere og investorer.

Læs med herunder.

Efter korrektionen: De sjældneste vine tilbage i fokus

Fine wine-markedet gik ind i 2026 på et mere stabilt fundament end for bare et år siden. Flere analyser peger nu ifølge en analyse fra Forbes på, at interessen for de mest eftertragtede vine igen er stigende blandt langsigtede samlere og investorer.

Noget af det interessante lige nu:

  • Liv-ex Fine Wine 100 steg seks måneder i træk frem mod foråret 2026
  • Top-bourgogne og sjældnere modne vine viser igen tegn på styrke
  • Flere ikoniske vine handles fortsat væsentligt under toppene fra 2022/2023
  • Udbuddet på de største producenter forbliver ekstremt begrænset
  • Den meget lille bourgogne-høst i 2024 kan blive en langsigtet katalysator for regionen

Markedet er ikke tilbage i eufori. Men netop i sådanne perioder begynder de mest sjældne flasker ofte igen at tiltrække opmærksomhed fra de købere, der tænker længst frem.

Domaine Leroy | 2015 Nuits-Saint-Georges Rouge

Lalou Bize-Leroy har i årtier stået som en næsten mytisk skikkelse i Bourgogne — kompromisløs, kvalitetsfikseret og med en intuition for terroir, som ganske få producenter nogensinde har været i nærheden af. Resultatet er vine, der ikke bare handles som samlerobjekter, men som konstant flytter grænsen for, hvad Bourgogne kan være. Af samme grund opnåede hun for længst titlen som dronningen af Bourgogne.

Udbytterne er ekstremt lave. Efterspørgslen global. Og markedet omkring Leroy lever sit helt eget liv — drevet af en sjælden kombination af kultstatus, reel knaphed og en næsten absurd konsistens i kvaliteten.

Men hvad der er endnu vigtigere at holde for øje: Med en alder på 93 år kan man næppe forklejne hende i en dag at lægge beskæresaksen på hylden og når den dag kommer, har verden set den sidste flaske vin fra dronningens egen hånd.

Fordi udbyttet var virkelig sparsomt i 2015, valgte Leroy at flaske én Nuits-Saint-Georges Rouge af druer fra Aux Allots, Aux Laviéres og Bas de Combe.

Scores: BH: 90, VI: 92, WA: 92
Drikkevindue: 2023-2045
Billigste pris på wine-searcher.com: €3.278* (kun to udbud i hele kasser tilgængelig)
Din pris: € 2.950*

*Pris pr. flaske, ex told, moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand.

Prishistorikken:

Ligesom med stort set alt andet top tier vin, er også prisen på 2015 Nuits-Saint-Georges faldet. Ifølge historikken på wine-searcher.com steg den gennemsnitlige udbudspris +464,5% fra frigivelse medio 2018 til medio 2023. Siden er prisen faldet 30,8%. Den samlede prisstigning på otte år er således 290,5%.

Domaine de la Romanée-Conti | 2017 Romanée-Conti

Hvis Domaine Leroy repræsenterer den kompromisløse og næsten rebelske side af Bourgogne, så står Domaine de la Romanée-Conti som det historiske centrum, resten af regionen konstant bliver målt op imod.

DRC har i generationer været selve referencepunktet for pinot noir på absolut højeste niveau. Ikke alene på grund af de legendariske marker, men fordi huset har formået at bevare en nærmest ekstrem konsekvens i sin tilgang til terroir, balance og præcision — selv mens efterspørgslen omkring vinene er eksploderet globalt.

Trods en portefølje fyldt med legendariske vine som monopolet La Tache, Montrachet og Romanée St. Vivant, blegner det hele alligevel ved siden af domænets ultimate flagskib; Romanée-Conti. En kronjuvel, vinverdens hellige gral og den ypperste blåstempling af en vinsamling.

Scores: BH: 95, VI: 96, WA: 98
Drikkevindue: 2033-2070
Samlet produktion: 7.521 flasker
Gennemsnitlig udbudspris på wine-searcher.com: € 19.058
Din pris: € 15.000*

Prishistorikken:
Som med prisen på 2015 Nuits-Saint-Georges er også prisen på 2017 DRC RC faldet. Ifølge historikken på wine-searcher.com steg den gennemsnitlige udbudspris 62,9% fra frigivelse i sommeren 2020 til slutningen af 2022. Siden er prisen faldet 26,5%. 

*pris ex told, moms og afgift og perfekt stand. 

RareWine Invest mener

Leroy og Domaine de la Romanée-Conti befinder sig i et lag af Bourgogne, hvor klassiske parametre som kvalitet og ratings for længst ikke kan stå alene. Det her er vine, som globale samlere jagter med en intensitet, meget få andre producenter oplever — drevet af ekstrem knaphed, historisk betydning og en position i markedet, som i praksis er uden sidestykke. Deraf også det ekstreme prisniveau.

Vi tilbyder næsten aldrig Leroy og DRC bredt til investering, ganske enkelt fordi adgangen normalt er for begrænset. Det har vi mulighed for her — samtidig med at prisniveauerne fortsat ligger mærkbart under toppene fra 2022 og 2023.

Tilgængelig til investering   

2015 Domaine Leroy Nuits-Saint-Georges Rouge

Investeringspris pr. flaske: € 2.950* OWC6

Klik her for at investere

2017 Domaine De la Romanée-Conti Romanée-Conti

Investeringspris pr. flaske: € 15.000* Loose

Klik her for at investere

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.