Investeringstips - Champagne - 1. september 2018
Salon – et must-have i en vinportefølje!
Vi fortsætter historien om den lille producent og verdens bedste champagne
Salon
I mandags, d. 29. august, startede 2018-høsten i Le Mesnil-sur-Oger, hvor Salon dyrker Chardonnay-druer til Cuvée “S”. Salon venter endnu et par dage med at sende deres folk i marken, og vi andre må vente omkring et årti på at smage årgang 2018 på flaske – hvis den altså produceres? Men hvad ville være mere nærliggende nu, end at kigge nærmere på netop Salon Cuvée “S” – måske verdens bedste Champagne?
Vi har allerede mere end 2.000 flasker Salon Cuvée “S” på lager hos investorer, og igen kan vi nu tilbyde en større mængde til investering. Denne gang har vi skaffet en stor mængde af al Salon produceret i dette årtusinde! Den årlige produktion er begrænset til omkring 60.000 flasker, og en så stor mængde samlet på ét sted er et sjældent syn!
Læs mere om de nylige prisstiginger, og se vores anbefalinger nederst i artiklen.
Salon – kun i de absolut bedste årgange
2018 tyder på at blive en god høst, og vi får formentlig Salon Cuvée “S” med 2008 på flasken at se i slutningen af 2020’erne. Indtil da, må vi nøjes med hvad der allerede er blevet produceret. Siden 1921 har Salon kun frigivet 41 årgange og i 00’erne er det alene; 2002, 2004, 2006 og 2007 der har haft kvaliteten.
Druerne kommer udelukkende fra 19 særligt udvalgte plots på Grand Cru marker i området Mesnil-sur-Oger samt fra Salons egen mark Le Jardin de Salon. Flaskerne ligger gemt i husets egen kælder i gennemsnitlig 10 år inden de degorgeres og frigives til salg. Nyeste årgang på markedet er derfor årgang 2007, der netop er blevet frigivet og forventes på lager indenfor et par måneder.
De største og mest indflydelsesrige kritikere; James Suckling, Antoni Galloni og Richard Juhlin har alle smagt og hver vurderet syv af de seneste otte årgange siden årgang 1990, og de har hver især i perioden 1990-2006 givet salon hhv. 96,8 point, 95,8 point og 94,8 point i gennemsnit. Kun Antino Galloni har indtil videre vurderet årgang 2007, og giver Salon Cuvée”S” i seneste aftapning flotte 96 point.
Årgang 2006 næsten allerede udsolgt
Siden november, hvor vi senest havde fokus på Salon, er der sket meget med priserne! Årgang 2004 er blevet særdeles svær at skaffe i mængder, og i hele kasser er priserne steget voldsomt!
Årgang 2006 kan man stadig være heldig at finde i rimelige mængder, men også her er priserne idag væsentligt højere end for blot 9 måneder siden.
Ovenstående viser vores faktiske handelspriser på seks af de seneste ni årgange Salon Cuvée “S”, og de værdistigninger vores investorer har fået siden juli.
Som det ses, er stort set alle tidligere årgange af Salon Cuvée “S” steget kraftigt, og har performet bedre end indekset.
Asiaterne begynder at få smag for Champagne
I 2017 steg importen af Champagne til Asien med hele 15,5 % i forhold til 2016. Kraftigst har væksten været i Kina og Sydkorea, hvor værdien af importen er steget endnu mere end volumen. Man drikker altså både bedre, dyrere og mere Champagne end tidligere. Og det er interessant, for sammenlignet med fx topvine fra Bordeaux og Bourgogne, ligner selv de dyreste Champagner stadig et røverkøb.
Det er derfor ikke vanskeligt at forestille sig, at en top Champagne med en yderst begrænset produktion og en meget købestærk og voksende fanskare, ikke skal kunne koste væsentligt mere, når vi kigger ud i fremtiden. Vi er formentlig stadigvæk langt fra at nå toppen, og derfor forventer vi også at Champagne generelt, men i særdelelshed Salon Cuvée “S”, bliver ved med at stige i pris de næste mange år.
“If you don’t know how to match food and wine, just drink Champagne.”
Andy Au, Restaurant Manager, Mandarin Oriental Hotel, Hong Kong
Priser
År | Vin | Vol. | Enhed | Pris / fl. | Antal |
---|---|---|---|---|---|
2006 | Salon Cuvée ”S” | 0,75 | OWC6 | € 390 | 60 |
2006 | Salon Cuvée ”S” | 1,50 | OWC1 | € 950 | 12 |
2007 | Salon Cuvée ”S” | 0,75 | OWC6 | € 365 | 60 |
2007 | Salon Cuvée ”S” | 1,50 | OWC1 | € 900 | 30 |
Rare Wine Invest anbefaler
Salon Cuvée “S” i stort set alle årgange har vist sig at være en god investering. Der findes ikke dårlige årgange! Vi er derfor ikke bange for at sige, at Salon Cuvée “S” børe være at finde i enhver portefølje!
Det er dog vigtigt, at du vælger de rigtige årgange og formater, så de passer ind i din eksisterende eller nye portefølje.
Kontakt os herunder med din bestilling, eller få individuel rådgivning.
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel.
Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske.
Forudsætter en samlet investering på min. EUR 10.000 (75.000 DKK)