Investeringstips - Champagne - 19. juli 2019

2004 Krug Vintage er ladt som Apollo 11s Saturn-raket

Apollo 11 blev fragtet sikkert til månen af Saturn V. 2004 Krug Vintage drives ligeledes af en tretrins løfteraket, og du kan lige nå at gå ombord, inden den sendes afsted!

Vi fejrer Apollo 11 med et ekstraordinært investeringstip på 2004 Krug Vintage

Om lidt markerer vi 50 året for Apollo 11 missionen, og et af ingeniørs kunstens største mesterværker, Saturn V raketten, som sendte den første mand til månen.

Raketten bestod netop af tre kraftige trin, som efterfulgt af hinanden, skulle bane vejen for Neil Armstrongs udødelige citat: ”one giant leap for mankind”.

Der er ingen grund til at frygte at din kommende investering havner på månen, men ligesom Saturn V raketten, er 2004 Krug Vintage også en mission, og med potentiale på den korte, mellemlange og lange bane, er Krug ligeledes en tre-trins raket, som skal indløse det store investeringspotentiale, som både Krug og Champagne har.

Læs mere om champagne-missionen og rakettens tre trin, når vi sætter fokus 2004 Krug Vintage som investering.

Krug: Den bedste blandt de største

Krug hører til blandt de absolut bedste premium champagner fra de største huse og det har nogle fordele set i en vininvestors perspektiv. De største champagnehuse bakkes nemlig op af kæmpe og suveræne marketingapparater der har kapacitet og vilje til at varetage og opbygge deres respektive brands af en simpel grund: At kunne øge prisen i takt med at brandets værdi stiger. Det er ingenlunde anderledes for Krug, der siden 1999 har været ejet af det franske luksuskonglomerat LVMH, der er en sammentrækning af Louis Vuitton, Moët og Hennessy.

Læs vores seneste anbefaling af Krug Vintage lige her: Investering i champagne: Krug gav +11 % på 12 måneder

Når der kigges på brand og størrelse er Krug Vintage bedst at sammenligne med to af de andre store prestige cuvéer, Dom Pérignon og Cristal. Kvalitetsmæssigt skiller Krug sig dog ud, og er kvalitetsmæssigt på niveau med de mest eksklusive af de små huse, hvor kvalitet går forud for alt andet, og i praksis er Krug på niveau med monumentale Salon selvom produktionen er mange gange større.

Dom Perignon vs. Cristal vs. Krug Vintage Sammenligning af scores fra Richard Juhlin på tværs af årgange frigivet af alle tre huse (90, 95, 96, 00, 02, 04)

Dette betyder i praksis at Krug leverer det bedste fra to verdener: En tårnhøj kvalitet der normalt kun ses blandt de absolut bedste, små eksklusive champagnehuse som eksempelvis Salon og kvantitet og et stærkt brand til en attraktiv pris, som det kendes fra Cristal.

Timingen er perfekt, for om lidt er det for sent

Som det hører sig til i Champagne frigives alt champagne fra en ny årgang aldrig på én gang. Dette gøres løbende således at husets seneste frigivelse er tilgængelig i markedet, helt indtil næste årgang frigives. Hvad der mere hører sig til er, at prestige cuvéer kun laves i de bedste årgange, og med Krug Vintage der er frigivet i 11 årgange de seneste 20 år har hver årgang i grove træk skulle vare to år, indtil den er blevet afløst af en ny.

2004 Krug Vintage, der er den senest frigivne årgang, blev sendt på markedet i september 2017 og nærmer sig dermed sit to års jubilæum for frigivelse. 2006 Krug Vintage bliver næste skud på stammen og denne forventes at ramme markedet til september i år - omtrent to år efter frigivelsen af årgang 2004.

Krug Vintage 2004 er den billigste Krug i markedet, og der er kun få måneder til lanceringen af årgang 2006 – en lancering som Krug forventes at bruge til en anledning til at sætte priserne op. 

Dette betyder, efter Krugs egen skik og brug, at de snart melder udsolgt af årgang 2004, der istedet afløses af den nye årgang 2006. Når Krug ikke længere frigiver mere årgang 2004 vil det åbne marked frit få lov at sætte prisen, mens de tilgængelige mængder kun bliver mere knappe, hvilket historisk har betydet startskuddet for prisstigninger. Derfor er slutningen af en frigivelsesperiode ofte et godt tidspunkt at investere – særligt hvis den efterfølgende årgang er af høj kvalitet eller forventes at blive dyrere.

Champagne 2004 Krug Vintage 2004 Krug Vintage

I skyggen af Cristal og Dom Pérignon – men kun lidt endnu

Mens vi har oplevet prisstigninger på mange af de store champagner de seneste 12 måneder, har Krug mod vanens tro, været undtagelsen. Der er dog ikke tale om en tilfældighed, og årsagen til de manglende prisstigninger skal formentlig findes i, at Krug hører til blandt dem som endnu ikke har frigivet deres årgang 2008. Faktisk har Krug ikke frigivet en ny årgang i snart to år. I denne periode er Dom Pérignon og Cristals frigivelser af årgang 2008 løbet med store dele af opmærksomheden i en hype der aldrig er set lige i champagne-verdenen. En hype som har medført store prisstigninger i de omkringlæggende sekundære årgange, og en hype som Krug endnu har til gode.

Krug 2004 – en mission

2004 Krug Vintage bærer på et stort potentiale, hvilket kan deles op i tre trin. Tre trin, der ligesom Saturn V-rakettens tre trin, tager over efter hinanden og kan give 2004 Krug Vintage vedvarende opdrift i mange år fremad.

Trin 1: Lav pris og snart udsolgt

2004 er lige nu den billigste Krug Vintage på markedet, og tillige væsentlig bedre rated en den nærmeste konkurrent, årgang 2003. At 2003 er dyrere end 2004 skal formentlig tilskrives netop det faktum, at 2003 for længst er udsolgt direkte fra Krug.

VinScore*Pris**
2004 Krug Vintage96,3177,50
2003 Krug Vintage95185,00

*Gennemsnitlig pointgivning på tværs af RJ, VI, JS og WA

**Pris pr. flaske i hele kasser ved levering til toldoplag

Oveni dette kommer der endnu en upside i den snarlige frigivelse af 2006 Krug Vintage der forventes at blive dyrere end både årgang 2003 og 2004. Dette kan påvirke priserne positivt på de årgange af Krug Vintage, som har en lavere pris end den kommende 2006 Krug Vintage får. Læg dertil at Krug melder udsolgt af årgang 2004, hvilket som tidligere nævnt bør blive startskuddet på prisstigninger.

Trin 2: Alle venter på årgang 2008

Champagnescenen har det seneste år været domineret af den ene storslåede 2008-frigivelse efter den anden – den legendariske årgang fra alle de bedste producenter, som verdens champagnekendere har hungret efter. Alt er gået op i en højere enhed med den ene skyhøje pointgivning efter den anden, og priser der på rekordtid er blevet handlet op i et tidligere uset højt niveau.

Selvom nogle af de mest prominente navne som Dom Pérignon og Cristal allerede har sluppet deres 2008’ere fri, venter vi stadig spændt på de store 2008-frigivelser af Salon Cuvée ”S”, Pommery Cuvée Louise, Bollinger RD og måske vigtigst; Krug Vintage.

Der er ingen tvivl om at det seneste år har vist hvor meget verden har hungret efter de store 2008 champagner og ikke mindst hvad champagnedrikkere er villige til at betale for en legendarisk årgang. Krug forventes at frigive deres 2008 Krug Vintage i 2021/2022 og bliver dermed et af de sidste store huse til at frigive den monumentale årgang. Det tegner altså til at Krug Vintage bliver den helt store finale på 2008-festfyrværkeriet, et show der for alvor startede med frigivelsen af 2008 Cristal og har været det mest spektakulære i Champagnes historie.

2008 Krug Vintage er i sig selv interessant, når den kommer, men lige nu giver udsigten til denne frigivelse en stor potentie upside til 2004 Krug Vintage. Den kommende 2008-frigivelse VIL sætte kog i Krug-gryden og rette al opmærksomhed imod Krug og hvad der kan blive den bedste Krug vintage nogensinde. Til den tid vil 2004 Krug være blevet afløst af både årgang 2006 og 2007, og vil være vanskeligt at komme i nærheden af i store mængder. Med et forventeligt stigende prisniveau på de kommende frigivelser frem mod frigivelsen af årgang 2008, forventer vi også stigende priser på Krug Vintage over en bred kam, og når årgang 2008 rammer markedet, vil årgang 2004 være et attraktivt alternativ til årgang 2008. Koster årgang 2008 til den tid € 400 er det ingenlunde urealistisk at se årgang 2004 blive handlet til en pris på over € 350.

2004 Krug Vintage Giftbox 2004 Krug Vintage med giftbox

Trin 3: En champagne-eksplosion

UK har historisk set været Champagnes vigtigste eksportmarked, men også det næststørste champagnemarked efter Frankrig, mens USA og Japan indtager hhv. tredje- og fjerdepladsen.

Interessen for champagne er dog i eksplosiv vækst i de nye champagnemarkeder, som tæller nogle af verdens største økonomier, og med en champagneeksport til store markeder som Kina, Hong Kong og Rusland, som stiger med mere end 10 % om året, bærer champagne på et enormt uforløst potentiale.

Selvom der fortsat er godt gang i de traditionelle champagnemarkeder, er det imidlertid ligeså interessant at kigge på hvad der foregår på champagne-udviklingsmarkederne, der leverer yderst interessante indikationer igennem kraftig vækst, målt på værdi i 2018:

Vækst i champagneeksport fra 2017 til 2018

Land Vækst i værdi*
Hong Kong**: +14 %
Kina:+12 %
Rusland:+10 %

*Kilde: Comité Champagne. Læs mere her: Champagne sales creep to new record in 2018
**Hong Kong er centrum for den sydøstasiatiske vinhandel, og salget hertil er indikativ for hele Sydøstasien.

Selvom markedet for champagne i disse nye markeder relativt begrænset sammenlignet med de etablerede markeder, er tendensen alligevel ikke til at tage fejl af, og med to-cifredere vækstrater i nogle af verdens største økonomier, ligner det til en ny guldalder for champagne.

Hong Kong er asiens vin-hjerte, hvorfra vin-trends spredes og der kan derfor argumenteres for, at ses der en vækst i champagne-salget hertil, er det en indikation for stemningen i hele Sydøstasien.

Kina kastede i 80’erne deres kærlighed på Bordeaux og har de seneste 10 år fået øjnene op for Bourgogne, og alt tegner til at Champagne bliver den næste kinesisk-franske kærlighedshistorie.

Rusland er ligeledes interessant, og det kontrastfyldte land rummer en stor befolkningsgruppe med stor købekraft og en hang til ekstravagance og luksus.

Disse tal er ikke ubekendte LVMH Group, som i disse dage poster milliarder i markedsføring af deres luksusprodukter, og de kommer til at gøre deres til at Krug kommer til at stå så stærkt som muligt i disse nye markeder.

2004 Krug Vintage

Løbende konsum giver prisstigninger medvind

Vi har et stort fokus på champagne og Krug har vi i særdeleshed store forventninger til. Champagne er på fremmarch og selvom vi ikke er i nærheden af at se samme popularitet i retning af de perlende dråber, som vi ser med bourgogne- og bordeauxvine, forventer vi at det er her fremtidens mest solide investeringer skal findes.

Der er desuden ikke en lige så stor tradition for at gemme champagne, og med et enormt løbende konsum på restauranter, natklubber, bedre flyselskaber og i private hjem verden over, er der i høj grad tale om et produkt hvor udbuddet falder for hver dag der går.

At champagne drikkes og forsvinder hurtigere end de fleste andre vine ses tydeligt ved, at der 10 år efter frigivelsen af en Bordeaux 1. cru, formentlig er forsvundet mindre end 25% af produktionen. Med champagne er det lige omvendt, og et godt bud er, at der 10 år efter frigivelsen af en champagne prestige cuvée, er under 25% af produktionen tilbage, som ikke er drukket endnu.

I praksis forsvinder champagnen ofte inden champagneelskere, samlere og investorer når at opdage de er væk, hvilket i særdeleshed også gælder de bedste champagner fra de største huse, som drikkes til både hverdag og fest.

Rare Wine Invest mener

Vi har en stærk anbefaling på Krug i al almindelighed, men ser ligenu et forhøjet potentiale i netop årgang 2004 af den mægtige Krug Vintage.

Krug Vintage ER den absolut bedste prestige cuvée med et niveau på højde med legendariske Salon, men nyder stadig fordelene af at være fra et stort hus, med en kæmpe marketingmaskine i ryggen, med kapacitet til at hæve efterspørgslen på netop Krug.

Overgangen mellem årgang 2004 og 2006 giver investorer en perfekt timing til at udnytte et optimum mellem pris og udbud, inden årgang 2006 rammer markedet og giver Krug lejlighed til at hæve prisen.

De manglende prisstigninger betyder, at Krug relativt til de Dom Pérignon og Cristal de seneste 12 måneder blevet billigere, og Krug i det lys virker Krug lige nu sjældent billigt. Krug Vintage er en klassisk investeringsvin, og er med den nuværende situation en oplagt investering med et solidt potentiale.

Det største potentiale vurderes alligevel at lægger i den forestående frigivelse af 2008 Krug Vintage der formentlig bliver den helt store finale på det spektakulære 2008-festfyrværkeri, hvilket vil hæve priserne på alle nyere årgange af Krug

Stig ombord på Krugs udgave af Saturn V og invester i 2004 Krug Vintage

2004 Krug Vintages er lige nu kun tilgængelig i en begrænset mængde og sælges derfor efter først til mølle-princippet.

ÅrgangVinVol.PakningAntalPris*
2004Krug Vintage Brut0,75OC6 180€ 177,50
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet investering på min. € 10.000 (75.000 kr.)

Maximumordre: 60 flasker 

Minimumsordre: 18 flasker

Bliv kontaktet af Rare Wine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.
Tak for din indsendelse