Job - Øvrige - 23. august 2019

En solid nordjysk vækst- og eksporthistorie: Her går det rigtig stærkt!

Noget rører sig i det nordjyske og det giver genlyd i hele vinverdenen. Rare Wine og Rare Wine Invest har nemlig vokseværk.

Væksthistorien fortsætter ufortrødent

I marts i år kunne vi berette om en hastigt voksende medarbejderstab, der havde budt på syv nye medarbejdere på blot tre måneder og en rekordomsætning på hele 246 mio. kr. – en fordobling sammenlignet med året forinden og en mærkbar medarbejdertilvækst når udgangspunktet ved årsskiftet blot var 20 medarbejdere.

Historien stopper imidlertid ikke her og udviklingen fortsætter ufortrødent med endnu et rekordregnskab, der offentliggøres senere på året. Samtidig er en større rekrutteringsplan sat i verden, hvor der søges profiler på tværs af hele organisationen. En plan der er en vigtig brik i Rare Wine og Rare Wine Invests ambitiøse fremtidsplaner.

Læs nyheden fra 8. marts her: Ambitiøse fremtidsplaner og mange nye stillinger - Rare Wine og Rare Wine Invest har vokseværk

Skal du med på den vilde rejse?

Det er allerede tydeligt at de ambitiøse fremtidsplaner kommer til at præge Rare Wine-familien i fremtiden. Den kraftige vækst de seneste år, er sket uden at gå på kompromis med soliditet og bundlinje, hvilket gør det muligt fortsat at kunne vækste ansvarligt og have store fremtidsplaner. Og fremtidsplanerne er store og overskriften kunne meget passende endnu engang være ”VÆKST” og kommer til at byde på en stor, løbende rekruttering, hvor der inden udgangen af 2019 forventes seks nye medarbejdere, hvoraf flere skal besætte nyoprettede stillinger i nøglepositioner i virksomheden.

”Handelshuset Rare Wine, der er virksomhedens kerneforretning, har oplevet en vedvarende og kraftig vækst igennem flere år og investeringsforretningen Rare Wine Invest har allerede bevist sig som en stærk forretning siden grundlæggelsen i 2016. Men vi har meget mere i pipeline, og til det kommer vi til at skulle bruge endnu flere skarpe profiler på tværs af hele organisationen” fortæller Rasmus Nielsen, direktør og ejer, Rare Wine A/S.

Helt konkret betyder det at Rare Wine, og herunder Rare Wine Invest, lige nu søger følgende profiler der skal bidrage til den fortsatte vækst og udvikling:

Få overblikket over alle de nye stillinger på jobsiden.

De nuværende 32 medarbejdere skal, udover mange nye kollegaer om frokostbordet, desuden også vende sig til helt nye rammer, da planerne for udvidelserne også leder til tilbygning af et helt nye domicil – en stor investering vi glæder os til at fortælle meget mere om senere hen.

Rare Wine udvider og ansætter i Vester Hassing Arbejdet med designet af de nye kontorfaciliteter er i fuld gang

Danmarks bedste arbejdsplads: Kan og vil du?

Selvom titlen ikke er officiel, er det alligevel det der hver dag stræbes efter. Hos Rare Wine sættes der en dyd i at dyrke det uformelle arbejdsmiljø hvor relationer vægtes højt. Her skal der på trods af en flad organisation, være højt til loftet, og trods tæt samarbejde med kollegaerne, plads til store armbevægelser. Har du en ”kan og vil”-mentalitet og stiler desuden efter at være verdens bedste kollega er Rare Wine stedet for dig. At arbejde hos Rare Wine betyder hårdt arbejde i et hektisk og dynamisk miljø, men med i pakken følger masser af frihed, stort ansvar og et team der gør alt for at der ikke går hverdag i den – noget der udmønter sig i masser af kontorballade og fællesaktiviteter. Eksempelvis kan samtlige medarbejdere med rette kalde sig champagne-kendere, efter en studietur til Champagne her i sommers. Nå ja, fælles fredagsvin skal bestemt heller ikke glemmes!

Rare Wine og Rare Wine Invest søger nye kollegaer Rare Wine og Rare Wine Invest på toppen af Champagne - skal du med næste gang?

Vilde flasker – lige udenfor Aalborg

Blot 15 minutter nord for Aalborg, modsat vej af morgentrafikken der snegler sig i kø mod byen, arbejder 32 dedikerede medarbejdere med det mest sjældne og eksklusive vin og spiritus. Bare indenfor det seneste år kan der blandt de mest ekstraordinære handler nævnes en særlig flaske 1961 Dom Pérignon fra Prinsesse Diana og Prins Charles’ bryllup til € 7.200 (53.928 kr. ex. moms), en flaske Macallan 50 YO 2018 release til € 93.500 (700.315 kr. ex. moms) og en 3 liters Romanée-Conti til € 110.000 (823.900 kr. ex. moms). Dette er en del af hverdagen i Nordens største ”vinkælder” for sjældne og eksklusive vine og vi venter bare på nye kollegaer – er det dig?  

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.