Investeringstips - Bourgogne - 4. december 2019

Leflaive Chevalier-Montrachet: Hvidt bourgogne-potentiale til spotpris

Efterspørgslen på de bedste hvide bourgognevine er stigende og vælges Domaine Leflaive vælges et af de største hvidvinsbrands med solidt investeringspotentiale

Fra u-båd til topvin

Der må siges at være langt fra marinefart til vinproduktion, men det hindrede ikke Joseph Leflaive i at tage det store karrierespring. Fra ingeniør i flåden, hvor han bl.a. var med til at bygge Frankrigs første u-båd, tog han springet til en karriere som vinbonde. I 1905 stiftede han Domaine Leflaive efter at have overtaget nogle få hektarer vinmark fra sin far. Domænets rødder dateres dog helt tilbage til 1717 hvilket med rette kan kalde domænets officielle stiftelse, selvom 1905 kan kaldes startskuddet for det Domaine Leflaive vi kender i dag.  

Selvom vinlusene hærgede de franske vinbønder i starten af 1900-tallet, formåede Joseph Leflaive at vende de svære tider til noget positivt og opkøbte parceller og marker fra mindre druedyrkere der måtte give op. Det var i denne periode at domænet fik tillagt parceller, hvorfra nogle af Leflaives største vine i dag kommer - herunder Chevalier-Montrachet.

Der findes i dag både dyrere hvidvin og også hvidvin med højere scores end Leflaive Chevalier-Montrachet, eksempelvis fra Coche-Dury, Domaine Ramonet og Domaine Coffinet-Duvernay. Alligevel er Domaine Leflaive nok den mest kendte hvidvinsproducent og man har udviklet et hvidvinsbrand, der ikke bare er det største i Bourgogne men også i verden – en producent der bliver yderst interessant at følge fremadrettet.

Læs også vores seneste hvidvinstip: Domaine Coche-Dury er bannerfører for attraktive hvidvinsinvesteringer

Hvid bourgogne: Begrænset produktion - også fra Leflaive

Hvid bourgogne er og har altid været den højeste standard når det kommer til det bedste Chardonnay. Vinelskere over hele verden retter blikket i denne retning når lysten falder på den karakteristiske fedme og egetræsnoter der særtegner vinene fra regionen. Ligeledes synes interessen at være stigende for de hvide bourgognevine hvilket samtidig har hævet efterspørgslen tilsvarende – og dermed også priserne.

Selvom efterspørgslen på rød bourgogne er væsentligt større end på den hvide, er investering i hvid bourgogne alligevel meget interessant. Det skyldes nemlig at mens interessen og efterspørgslen stiger på de bedste hvide bourgognevine, er produktionen stadig ekstremt begrænset sammenlignet med produktionen af rød. Når der tales om de bedste bourgognevine tales der implicit om vine fra Côte de Beaune og Côte de Nuits i Bourgogne. Til sammen producerer disse to regioner i omegnen af 2 mio. flasker Grand Cru-vin om året* hvor blot omkring 400.000 flasker er med hvidvin. Dette giver et 80-20 forhold mellem de største rød- og hvidvine i Bourgogne, hvilket sammen med en stigende interesse for hvidvin gør investering heri stadig mere attraktivt.

Domaine Leflaive producerer flere forskellige regions- og kommunevine, samt fem forskellige Premier Cru-vine. De største af husets vine skal dog naturligvis findes blandt de fire Grand Cru-vine, hvor dette investeringstip eksklusivt fokuserer på Chevalier-Montrachet. Ligesom med alt andet af det bedste hvide bourgogne er mængderne også her sparsomme og begrænser sig til bare 8.000-10.000 flasker om året. En mængde, der set i lysets af Domaine Leflaives store brand og Chevalier-Montrachet status som en af husets største vine, gør netop denne hvidvin til et interessant investeringsaktiv.

*Samlet fransk vinproduktion: 7-8 mia. flasker om året.

Grand Cru-marken Chevalier-Montrachet Grand Cru-marken Chevalier-Montrachet

Stabil høj kvalitet

At vin fra Domaine Leflaive er eftertragtet blandt vinelskere over hele verden, er ikke en overraskelse når der kigges på kvaliteten i husets vin. Fokuseres der på Grand Cru-vinen fra Chevalier-Montrachet de seneste 10 år, er kvaliteten stabilt høj:

ÅrgangWABHVIGennemsnit
201797969696,33
201694979595,33
201597959495,33
201497979696,67
201395979595,67
201295969695,67
201195969495,00
201095969796,00
200994969795,67
200895989495,67
WA: Wine Advocate BH: Burghound, VI: Vinous

Alligevel vurderer Wine Advocate, Burghound og Vinous, der alle har smagt Chevalier-Montrachet årgang 2008-2017 at årgang 2014 og 2017 stikker ud som deciderede topårgange med gennemsnitlige scores på hhv. 96,67 og 96,33.

Hvid bourgogne var i midten af 00’erne hårdt plaget af oxidering, eller ”premox” (premature oxydation) hvilket kunne gøre det til det rene lotteri at købe en dyr flaske hvid bourgogne og trække den op. Problemet er dog under kontrol og handles der i dag årgange efter årgang 2008, er risikoen minimeret. Dog blev der alligevel produceret vin af høj kvalitet i denne periode, hvis blot den ”overlevede”. Det samme gælder for Leflaives Chevalier-Montrachet, men alligevel er årgang 2017 alene overgået af årgang 2014 og har kun fået tilsvarende høje point én gang tidligere; nemlig i årgang 2005. Det betyder med andre ord at årgang 2017 er noget af det absolut bedste Leflaive Chevalier-Montrachet der er produceret de seneste 20 år - kun marginalt overgået af årgang 2014 og ikke i reel konkurrence med årgang 2005 da truslen om premox i dag er en helt anden.

+ 11 % i gennemsnitligt årligt afkast

Trods problemer med den såkaldte premox, har investering i Domaine Leflaive Chevalier-Montrachet givet gode afkast til investorer. Særligt når der kigges i et femårigt perspektiv, har vinene givet flotte afkast, trods denne periode er domineret af vine fra ”problem-årgangene”:

Periode1 år2 år*5 år**
Gennemsnitligt afkast6,41%17,67%70,67%
Gennemsnitligt årligt afkast i perioden6,41%8,47%11,28%
Baseret på handelsdata på årgang 2001-2017 af Domaine Leflaive Chevalier-Montrachet fra Liv-ex. *årgange der har været på markedet i minimum to år (2001-2015) **årgange der har været på markedet i minimum fem år (2001-2012)

At de ældre årgange, over en længere periode har leveret et højere afkast, er ikke noget særsyn, men hvad der er interessant her, er at disse prisstigninger er sket i lyset af en periode med usikkerhed og risiko for vine ødelagte af oxidering. Hertil kommer det at der de seneste fem år er opstået en øget interesse for det bedste hvide bourgognevin, der sammen med højere kvalitet og øget sikkerhed hvad angår premox, vil skabe et godt udgangspunkt for prisstigninger. Dermed bliver det interessant at følge prisudviklingen når der kommer en højere koncentration af vine fra efter årgang 2008 og man tilmed får inkluderet topårgangene 2014 og 2017.

Investering i Leflaive Chevalier Montrachet 2017 Leflaive Chevalier-Montrachet klar til investering

Årgangs- og prestigerabat

Årgangs- eller vintagerabat er et begreb der bruges når en vin fra en given årgang er billigere end en vin fra en topårgang. Store årgange og topårgange kendetegnes ved særligt gode betingelser for druerne netop det år vinene kommer fra og sammen med en højere kvalitet øges også gemmepotentialet og prestigen i vin fra disse årgange. Det er ikke unormalt at en vin fra en topårgang handles 10-50 % dyrere end en tilsvarende vin fra en svagere årgang. Svagere årgange benævnes dog ofte som det mere positivt klingende value-vintage.

Samme udtryk vil man også kunne bruge om den ”rabat” der kan ligge i at købe en producents næststørste vin fremfor den største. Man kan for forståelsens skyld kalde det en prestigerabat. Det kan eksempelvis være to forskellige vine, fra samme producent i sammenlignelig kvalitet, hvor den ene grundet navnet på marken den kommer fra, kan være væsentligt mere prestigefyldt og dermed væsentligt dyre

To røverkøb i ét

De bedste vine fra Bourgogne har de senere år været emne for store prisstigninger, hvor de største og dyreste samtidig har været højdespringerne – dette i særdeleshed i 2018. Som en afledt effekt af dette, har en anden tendens vist sig: Mens de dyreste vine kun blev dyrere, blev de næstdyreste pludseligt mere interessante for mange. Eksempelvis kan man i årgang 2016 få ca. fire flasker DRC La Tâche for samme pris som men må give for én flaske DRC Romanée-Conti, hvilket for mange vinelskere trods alt ligner en rigtig god handel.

Det samme er uden tvivl gældende for mange når der kigges på Domaine Leflaives Chevalier-Montrachet overfor den absolutte topvin Montrachet. Mens en 2017 Leflaive Montrachet* handles i omegnen af € 10.000-11.000 pr. flaske, fås 2017 Leflaive Chevalier-Montrachet, som endda er nabomark til Montrachet, til bare € 750 pr. flaske. Det betyder at vinelskere vil kunne få op til 14 flasker Chevalier-Montrachet fremfor én flaske Montrachet. Det vil for mange ligne den bedste deal – eller røverkøb nr. 1.

Samtidig er 2017 Leflaive Chevalier-Montrachet mere end 16 % billigere end årgang 2014 selvom den gennemsnitlige score på de to er adskilt af mindre end et halvt point! Her kan der igen argumenteres for at 2017 Leflaive Chevalier-Montrachet ligner et røverkøb, hvilket giver to røverkøb i én og samme vin.

Prisen på € 750 pr. flaske er i øvrigt blandt verdens laveste i øjeblikket når det gælder hele kasser i perfekt stand.

*Denne vin produceres dog kun i ca. 800 flasker om året

Invester i 2017 Leflaive Chevalier-Montrachet Årgang 2017 er en af Leflaives absolut bedste Chevalier-Montrachet i mere end 20 år

Rare Wine Invest mener

Hvidvin til investering bliver mere og mere interessant og tales der hvid bourgogne er Domaine Leflaive essentiel.

De samme fundamentale egenskaber som gælder for investeringsvin i al almindelighed er i særdeleshed tilstede når der tales Domaine Leflaive Chevalier-Montrachet: Der er ganske enkelt tale om et kendt hus, et stort brand, høj kvalitet og i begrænset produktion, der historisk set har leveret flotte afkast med op til 30,6 % i gennemsnitligt årligt afkast de seneste fem år.

Hvid bourgogne er desuden særligt interessant i et investeringsperspektiv, da forholdet mellem rød og hvid Grand Cru er ca. 80/20. Set i lyset af at rød Grand Cru-bourgogne generelt anses som værende begrænset, produceres der ekstremt lidt hvid bourgogne. Der ligger derfor en stor potentiel upside i den voksende interesse for den bedste hvidvin, da udbuddet forbliver ekstremt begrænset.

2017 Chevalier-Montrachet fra Domaine Leflaive ligner desuden på flere måder et røverkøb – både hvad angår prisforskellen til topårgangen 2014, der kun er scoret marginalt bedre end 2017, men også sammenlignet med de absolutte topvine, som husets Montrachet, hvor value-for-money kan vise sig at blive en rigtig god investering.

Vi anbefaler at investere i hvid bourgogne og Domaine Leflaive er særdeles oplagt når det kommer hertil. 2017 Chevalier-Montrachet passer ind i de fleste porteføljer og har du ikke investeret i hvid bourgogne tidligere, er dette en oplagte case.

Invester i Domaine Leflaive Chevalier-Montrachet - Stærkt begrænset mængde og blandt de laveste priser i verden

ÅRGANGVINVOLPAKNINGANTALPRIS*
2017Chevalier-Montrachet750OWC1224€ 750
2017Chevalier-Montrachet750OWC618€ 750
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Vil du vide mere?

Læs mere om hvorfor investering i vin er den perfekte investering og blive klogere på hvilke mekanismer der investering i vin særligt attraktivt lige her: Hvorfor investere i vin

Er du endnu ikke vininvestor kan du desuden med fordel læse mere om hvordan du investerer lige her: Sådan investerer du i vin

Vi står desuden altid til rådighed hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Kontakt os via formularen herunder.

Bliv kontaktet af Rare Wine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.
Tak for din indsendelse