Investeringstips - Champagne - 9. oktober 2019

Bedste Belle Epoque nogensinde: På magnum uden merpris!

Investeringspotentialet vokser normalvis sammen med flaskestørrelser grundet store formaters gode egenskaber. Men det gør prisen også - under normale omstændigheder!

2008 Belle Epoque er en blomstrende champagneinvestering

Perrier Jouëts karakteristiske topchampagne, Cuvée Belle Epoque, skiller sig med den dekandente blomstermalede flaske for alvor ud blandt konkurrenterne. Men udover at skille sig ud fra mængden, hvad flasken angår, har Perrier Jouët med årgang 2008 også distanceret Belle Epoque fra sit tidligere høje niveau og præsenterer en kvalitet man aldrig tidligere har set fra Perrier Jouët.

Historien om Perrier Jouët er som de fleste andre historier om store champagnehuse, noget helt fantastisk i sig selv men årgang 2008 kommer til at tilføje endnu et kapitel til den allerede imponerende historie.

Af ukendte årsager er det ikke alle de store vinkritikere der endnu har smagt og vurderet 2008 Belle Epoque. Dog er den vigtigste champagnekritiker, Richard Juhlin, begejstret og tildelte i november 2018 champagnen 97 point, hvilket gør den til den bedste Belle Epoque nogensinde.

Investeringspotentialet er i top på 2008 Belle Epoque, bl.a. grundet den legendariske årgang og det faktum at den populære blomstrede champagne aldrig er skabt bedre end netop denne årgang. Men vil investeringspotentialet vokse i takt med flaskestørrelsen? Læs med her og vurdér selv.

Læs mere om historien bag Perrier Jouët og Cuvée Belle Epoque og bliv klogere på denne champagnes solide investeringspotentiale i vores seneste anbefaling fra marts 2019: 2008 Perrier Jouët Cuvée Belle Epoque – den bedste nogensinde!

Champagneinvestering: Invester i 2008 Belle Epoque på magnum Perrier Jouët Cuvée Belle Epoque med de smukke karakteristiske blomster

Ekstravagant format: Derfor bør du investere i champagne på magnumflaske

Store flasker er bare sjovere, og dette gælder i særdeleshed for champagne. Men selvom de store flaskeformater oser af ekstravagante festligheder og store armbevægelser, er der også fordele ved at investere i magnumflasker (1,50 l) man ikke får i samme omfang som ved investering i almindelige 0,75 l flasker. Dette er fordele der kan gøre investering i champagne endnu mere attraktivt:

 

Fremtidssikret investering der aldres med ynde

Champagnepropper er lavet af kork og da kork ikke er fuldstændig lufttæt eksponeres champagnen for ilt. Det betyder at for magnumflasker, der er dobbelt så store som de almindelige 0,75 l flasker, men typisk har propper af samme størrelser, eksponeres den dobbelte mængde champagne for den samme mængde ilt, sammenlignet med almindelige 0,75 l flasker. Udover champagnerne på magnumflasker opnår en længere levetid bidrager formatet også til en bedre aldring af champagnen og giver disse et større gemmepotentiale. 

 

Begrænset produktion - oplagt til investering

Champagnehusene bestemmer til enhver tid selv hvor mange flasker de producerer af de forskellige flaskeformater i en given årgang, men det er nærmest en naturlov, at jo større format der er tale om, jo færre bliver produceret. Der drikkes i sagens natur mere vin fra almindelige flaskestørrelser, og det mindre format har også sine praktiske fordele, selvom vittige vinelskere ofte vil påpege at en flaske vin aldrig burde være mindre end en magnum. 0,75 l-formatet er dog det vin- og champagneformat der har vundet størst indpas i verden, hvorfor den absolut største del af verdens vinproduktion flaskes i denne størrelse. Som konsekvens af dette, produceres de større formater derfor i mere begrænsede mængder, og jo færre der er fra start, jo hurtigere minimeres udbuddet og flasken opnår højere sjældenhed, hvilket forhøjer investeringspotentialet.

 

Magnum-præmie – prisen på grisen

Selvom der drikkes langt mere champagne fra almindelig størrelse flasker end fra magnumflasker, er de større formater alligevel særligt gode til at akkompagnere fejringer, eller servere vin til større selskaber. Dog kommer alle fordelene med en pris, der må betales uanset om formålet er investering eller konsum, og denne ekstrapris betegnes som et magnum-præmie. Selvom en magnumflaske indeholder præcis dobbelt så meget vin som en almindelig størrelse flaske, slipper man kun i sjældne tilfælde med at betale dobbelt pris. Normalt betales der nemlig et magnum-præmie på 25 % - 60 % ekstra, hvilket ligeledes betyder, at kan man købe magnumflasker uden magnum-præmie, eller med så lille magnum-præmie som muligt, forhøjes investeringspotentialet i udgangspunktet yderligere.

2008 Belle Epoque på magnum uden merpris

Tages der et kig udover magnum-markedet, er det tydeligt at se at magnum-præmiet findes blandt de største producenter, og den ekstra pris er blot en betingelse markedet i udgangspunktet accepterer for at få fat i de attraktive magnumflasker:

BrandGennemsnitlig magnum-præmie*
Krug Clos du Mesnil54,7%
Louis Roederer Cristal Rosé49,0%
Krug Vintage37,2%
Dom Pérignon33,7%
Salon Cuvée "S"30,1%
Bollinger Rd24,8%
Bollinger Grande Année22,6%
2008 Perrier Jouët Belle Epoque0,0%
*Udregnet på baggrund af seneste vurderingspriser fra 1/7-19. Hvert brand indeholder flere forskellige årgange og er udvalgt på baggrund af at have flest mulige observationer i datasættet.

Kigges der på overstående magnum-præmier ser der ud til at være noget helt galt når øjnene lander på 2008 Belle Epoque. Ikke desto mindre giver det vininvestoren en stor fordel, der lige nu kan drages nytte af. Magnum-præmiet er nemlig i øjeblikket lige præcis 0 %, hvilket betyder at tidligere nævnte magnum-fordele lige nu følger med i handlen når der investeres i 2008 Belle Epoque på magnum – helt uden merpris. Normalvis anbefaler vi investeringscases med magnumflasker når magnum-præmiet vurderes lavere end normalen, men det er yderst sjældent at magnum-præmiet er helt fraværende, hvorfor investering i 2008 Belle Epoque på magnum lige nu fremstår som en yderst attraktiv champagneinvestering.

Solidt investeringspotentiale i Belle Epoque champagne Udnyt historisk situation og invester i 2008 Belle Epoque uden magnum-præmie

Stærke kræfter bag Perrier Jouët

Som med alle øvrige champagnecases, ligger der et kæmpe potentiale i at der fortsat er store dele af verden, der endnu ikke er champagnedrikkere, men lige så stille får øjnene op for de perlende dråber. Særligt Asien følger vi med spænding, og det er ikke et spørgsmål om interessen for champagne i denne del af verden vil tage til, men nærmere hvornår og når det sker, åbner der sig nogle potentielle kæmpemarkeder for champagne.

En sådan interesse opstår dog ikke udelukkende af sig selv, og stærke markedskræfter har stor interessere i at hjælpe interessen for champagne i eksempelvis Asien hurtigere på vej og dermed give de respektive champagnebrands yderligere medvind på de nye champagnemarkeder.

Et af de bedste eksempler er det franske luksuskonglomerat Louis Vuitton Moët Hennessy Group (LVMH), der blandt mange premium brands ejer champagnehusene Krug, Veuve Clicquot og Moët & Chandon og herunder Dom Pérignon. LVMH der med massive marketingsbudgetter og enorm erfaring mht. udvikling af luksusbrands og globale salgskanaler, vil kunne drage store fordele af at også deres champagner vil blive en eftertragtet luksusgode i Asien. De samme forhold gør sig gældende for Perrier Jouët Belle Epoque der er ejet af den franske spiritusgigant Pernod Richard (Chivas Regal, Havanna Club, The Glenlivet, Jameson m.fl.). En koordineret indsats sker næppe, men der er ingen tvivl om at stærke sådanne stærke aktører, trods hinandens konkurrence, har en fælles interesse i at accelerere verdens vindrikkeres smag og interesse for champagne, hvilket er til fordel for champagneinvestoren.

2008 Perrier Jouët Belle Epoque til investering Alt er sjovere på magnum - her årgang 2008 af den populære Belle Epoque

Rare Wine Invest

Rare Wine Invest anbefaler 2008 Perrier Jouët til investering – champagnen har alt der kræves; fra et stærkt brand, til enorm popularitet med stort konsum til følge og med årgang 2008 som den bedste Belle Epoque nogensinde bliver dette med al sandsynlighed en attraktiv champagne i fremtiden.

Hertil skal der lægges, at der lige nu er mulighed for at opgradere den i forvejen stærkt investeringsegnede 2008 Belle Epoque til magnumflasker og nyde fordelene af forhøjet holdbarhed, bedre modning og begrænset produktion sammenlignet med de almindelige flaskestørrelser – og dette uden merpris. Helt uhørt, når der tales om topchampagne og det er utænkeligt.

Har du tidligere investeret i 2008 Belle Epoque, kan du nu tilføje magnumflasker af denne topchampagne til porteføljen, som et supplement til de almindelige flasker. Har du ikke tidligere investeret i Belle Epoque, eller champagne på magnum generelt, er dette muligheden for at udnytte den usædvanlige situation og investere i champagne på magnum helt uden merpris – så længe det varer.

Invester i 2008 Perrier Jouët Belle Epoque på magnum

ÅRGANGVINVOLPAKNINGANTALPRIS*
2008Belle Epoque1.500OC3300€ 260
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet investering på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Vil du vide mere?

Læs mere om hvorfor investering i vin er den perfekte investering og blive klogere på hvilke mekanismer der investering i vin særligt attraktivt lige her: Hvorfor investere i vin

Er du endnu ikke vininvestor kan du desuden med fordel læse mere om hvordan du investerer lige her: Sådan investerer du i vin

Vi står desuden altid til rådighed hvis du har spørgsmål eller vil vide mere. Kontakt os via formularen herunder.

Bliv kontaktet af Rare Wine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.
Tak for din indsendelse