Analyse - Investeringstips - Whisky - 10. april 2019

Ny Port Ellen frigivelse: Ældre og mere sjælden end nogensinde før!

Ny Port Ellen frigivelse: Ældre og mere sjælden end nogensinde før!

The Untold Stories: The Spirit Safe

Siden årtusindeskiftet er whiskyverdenen hvert år blevet præsenteret for en ny frigivelse fra kult-destilleriet Port Ellen. Hypen er ligesom interessen for whisky vokset enormt, og det hele kulminerer lige nu med den nyeste frigivelse fra Port Ellen, der både er ældre og mere sjælden end nogensinde før!

Port Ellen destilleriet Port Ellen

Stedt til hvile som overflødig – vækket som legende

Port Ellen er det mest berømte af whisky-øen Islays i dag 9 destillerier. Med en omtumlet historie så Port Ellen dagens lys som maltmølle i 1825, men startede produktion af whisky i 1833. Destilleriet blev overtaget af Distillers Company Ltd. i 1925, så lukket i 1930 og genopstået i 1966/1967. Her fortsatte produktionen indtil destilleriet endnu engang blev lukket i 1983 grundet datidens lave efterspørgsel på single malt whisky.

I 1997 købte verdens største spiritusproducent, Diageo, hvad der var tilbage af Port Ellen. Foruden navn, bygninger mm. fulgte også et ukendt antal fade med forskellige årgange Port Ellen med – whisky der tidligere var overflødigt i en whisky-træt verden, men som senere skulle rejse sig som Fugl Føniks fra sin røgede aske – eftertragtet og sjælden.

Diageo - verdens største spiritusproducent

Hvis man drikker spiritus, har man formentlig stiftet bekendtskab med ét eller flere af Diageos over 200 forskellige mærker, der sælges i i mere end 180 lande. Diageo omsætter for over 12 mia. britiske pund om året, har en markedsandel på omkring 25 % af det globale spiritusmarked, og er 50 % større end deres nærmeste konkurrent.

Seks kæmpe-brands, Johnnie Walker, Captain Morgan, Smirnoff, Bailey´s, Tanqueray og Guiness står for over 40 % af Diageos omsætningen. Disse gigantmærker, undtaget Guiness, er enten bedste eller næstbedst sælgende i deres respektive kategori på verdensplan.

Diageo står desuden stærkt når det gælder skotsk whisky hvor de sidder med en markedsandel på over 30 %  og tager fortsat markedsandele indenfor stor set alle kategorier virksomheden arbejder indenfor.

Special Releases blev kun begyndelsen

Siden årtusindeskiftet har Diageo hvert år frigivet nye aftapninger fra de tilbageværende fade med årgangs-single malt whisky fra fordums tid. Under serienavnet Special Releases har spiritusgiganten holdt liv i store skotske whisky-brands med Port Ellen og Brora som de største – en strategi der med en kombination af et fantastisk produkt og velorkestreret markedsføringsindsats har givet disse brands en kultstatus, der giver genlyd i den globale whiskyverden.

I 2017 løftede Diageo sløret for en 300 mio. kr. plan om at genåbne både Port Ellen og Brora og genoptage whiskyproduktionen i destilleriernes oprindelige ånd. Åbningen af Port Ellen er på nuværende tidspunkt sat til 2021. Til den tid har Diageo brugt over to årtier og frigivet 17 special releases i deres arbejde med at tilføre Port Ellen endnu mere særstatus – men dette er kun begyndelsen.

Det nye Port Ellen Det nye Port Ellen

Sidste chance for Port Ellen

Port Ellen 39 YO The Untold Stories: The Spirit Safe markerer afslutningen på en 17 års æra med Port Ellen i special release-serien, men er samtidig startskuddet på serien ”The Untold Stories”, der præsenterer noget af det absolut sidste whisky fra det oprindelige og originale Port Ellen. Ifølge Diageo er The Untold Stories en serie der er designet til at udforske Port Ellens innovative og banebrydende baggrund og første skud på stammen frigives kun i 1.500 flasker. Selvom Port Ellen 39 YO er den første frigivelse i den nye serie, markerer The Untold Stories også starten på afslutningen og er dermed symbolet på hvad der kommer tættere på at være den sidste chance for anskaffelse whisky fra det oprindelige Port Ellen.

Hvorfor investere?

Port Ellens kultstatus og det faktum at der kun frigives 1.500 flasker er alene grund nok til at Port Ellen 39 YO kan blive en rigtig god investering, men flere argumenter taler for at investere i denne nye frigivelse.

Diageo har nu i over to årtier arbejdet med, og opbygget brandet Port Ellen til at være et af de mest genkendte og anderkendte whiskybrands, når der tales sjælden premium whisky. Diageo har i mere end tyve år investeret kæmpesummer i opkøb, restaurering og brandopbyggelse, hvilket både vidner om stor tiltro til produkt og en nøje tilrettelæggelse af Port Ellens fremtid. Diageo har, ligesom Edrington som ejer Macallan, en af de måske bedste marketingmaskiner i spiritusbranchen. Denne maskine har til dels haft ansvaret for Port Ellens kultstatus i dag og indsatsen har allerede bidraget til at skubbe priserne opad på de eftertragtede whiskyer.

Siden de første special releases er frigivelserne af Port Ellen faldet fra over 10.000 flasker. Disse i forvejen meget begrænsede mængder til det globale marked faldt stødt, for til sidst at ende på under 3.000 flasker af den seneste special release, Port Ellen 37 YO 17th Release.

Med den nylige frigivelse af The Untold Stories tager Port Ellen yderligere et skidt i retning mod det hyper limiterede, med kun 1.500 frigivne flasker, hvilket fra Diageos side må være et tegn på at beholdningen i de originale fade for alvor begynder at svinde ind.

Selvom Port Ellen efter planerne genåbner i 2021, går der i sagens natur mange år, før destilleriet endnu engang kan præsentere en whisky med tilstrækkeligt mange år på bagen, til blot tilnærmelsesvis at være sammenlignelige med karakteren fra de originale Port Ellen. Dette betyder med andre ord at et substituerende produkt først er at finde langt ude i fremtiden, men selvom selve indholdet i fremtidens Port Ellen er et destillat af den originale Port Ellen-ånd, vil det for verdens whiskysamlere, -entusiaster og -connaisseurs aldrig kunne overgå den originale fra før 1983.

 

Total antal flasker af hver Port Ellen Special Release til og med den nyligt frigivne Port Ellen 39 YO The Untold Stories: The Spirit Safe:

Port Ellen Special Release 1-17 (2001-2017) :

FrigivelsesårAntal flasker
20016.000
200212.000
20039.000
20045.100
20055.280
20064.560
20075.274
20086.618
20095.916
20103.000
20112.988
20122.964
20132.958
20142.964
20152.964
20162.940
20172.988

Port Ellen The Untold Stories (2019- ??) :

FrigivelsesårAntal flasker
20191.500

Ældre frigivelser kan blive ekstra eftertragtede

11. oktober 2017 anbefalede vi Port Ellen 37 YO 16th Release til investering. Dette var til stor interesse blandt whiskyinteresserede investorer der desuden løbende købt øvrige special releases til investering. Priserne flytter sig allerede i den rigtige retning, men fremtidens Port Ellen-frigivelser kan for alvor gøre investering i både Port Ellen 39 YO The Untold Stories: The Spirit Safe og de tidligere special release-frigivelser lukrativt. I takt med at de fremtidige frigivelser formentlig kun bliver mindre, og dermed mere sjældne, og frigivelses-priserne ligeledes må formodes at stige for hver frigivelse, kan de tidligere aftapninger af Port Ellen pludselig komme til at ligne røverkøb og dermed se endnu mere attraktive ud. En sådan interesse vil kunne skubbe priserne yderligere i vejret på alle tidligere frigivelser og dermed gøre både de tidligere special releases, men også den nyligt frigivne Port Ellen The Spirit Safe til attraktive investeringer.

Læs anbefalingen fra dengang her: Port Ellen og Brora genåbner efter 37 år

Nyt og hidtil uset højt prisniveau

De to seneste Port Ellen frigivelser, hhv. 16th Release og 17th Release, handles i dag begge for over €2.000 og selvom disse whiskyer sætter en ny høj bar for hvad Port Ellen kan koste, springer den nyeste frigivelse rammerne, og sætter et helt nyt niveau.

Port Ellen 39 YO placerer sig helt i top, som den mest prestigefyldte Port Ellen til dato, og mens en merpris på 20-30 % ift. forrige frigivelse, ville være helt forventeligt, er vi her vidne til mere end en fordobling af prisen på ingen måde skræmmer køberne, som alle sammen slås om de kun 1.500 flasker, som frigivelse globalt. Dette afspejler den helt enestående status som Port Ellen har, og deres 39 YO The Untold Stories: The Spirit Safe, markerer endnu et nyt kapitel i en legendefortælling, som ingen ende vil tage.

Port Ellen The Untold Stories

Rare Wine Invest mener

Rare Wine Invest anbefaler endnu engang Port Ellen til investering. Alt taler for at beholdningerne i de originale Port Ellen-fade svinder ind og whiskyverdens professionelle opkøbere og samlere i stadig højere grad skal slås om de sparsomme frigivelser fra kult-destilleriet Port Ellen.

Samtidig bidrager Diageos veludførte marketingindsats fortsat til udbredelsen af kendskabet til Port Ellen i hele verden, hvilket ikke blot får flere whiskykyndiges øjne op for Port Ellen, men også skubber popularitet blandt de eksisterende yderligere i vejret.

Selvom vi bifalder genåbningen at det legendariske destilleri, som vi udelukkende kan se som gavnende for Port Ellen-brandet, vil der uanset hvordan man vender og drejer det for altid være et Port Ellen før og efter genåbningen! Denne release tilhører den mest eksklusive periode, nemlig før-tiden.

Invester i Port Ellen 39 YO The Untold Stories: The Spirit Safe inden den er udsolgt, og markedskræfterne begynder at arbejde prisen op.

Pris pr. flaske: €4.600

Port Ellen 39 YO  The Såirit Safe

*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel.
Flaskerne sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske.
Forudsætter en samlet investering på min. EUR 10.000 (75.000 DKK)

Bliv kontaktet af Rare Wine Invest

Anfør i beskedfeltet hvilken vin du er interesseret i, eller hvad dine spørgsmål drejer sig om, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.

Tak for din indsendelse