Artikler - RareWine Academy

Klimaforandringer, global opvarmning og produktion af vin

Klimaforandringer påvirker i den grad de vine vi kender i dag, og om 20 år ser hele vinverdenen måske ganske anderledes ud. Vinproducenterne er udfordret!

De vine vi kender i dag, er dyrket i områder med relativt stabilt klima, hvor druer og metoder er tilpasset dette. Hvis fremtiden byder på temperaturstigninger i samme grad som vi har set de sidste 10 år i takt med den globale opvarmning, så vil det i fremtiden påvirke hvilke druer der kan dyrkes og ikke mindst hvor. De vine, der er dyrket under de nuværende betingelser, vil med alt sandsynlighed blive mere eftertragtede end de er i dag. Herunder kan du blive klogere på hvad klimaforandringerne over en bred kam har af betydningen for den vin du har i glasset.

Hvad klimaforandringer betyder for vin

Klimaforandringerne er uomtvistelige, og ikke mindst temperaturstigninger. Det har med sikkerhed en stor indflydelse på produktionen af vin i de klassiske områder. Det kan være alt fra ændrede regnvejrsmønstre til hagl og frost længere fremme i sæsonen.

Eksempelvis har man i senere år set haglbyger, der ødelægger druer og vinstokke i både Bourgogne, Piemonte og Bordeaux. Meget peger i retning af at vejret også i fremtiden vil blive mere ekstremt og netop det resulterer i mange nye udfordringer for vinbønderne.

Hvad betyder klimaforandringer for vindruerne?

Kort og godt; vindruen er en skrøbelig frugt, som er meget sensibel overfor selv små temperaturudsving. Vindruer har det med at vokse bedst i randområder, hvor druerne presses til det yderste. Vinbønderne ønsker sig grundlæggende set en vækstsæson hvor druerne får så meget sol og varme som muligt, over så lang en periode som muligt.

Vinstokkens behov for at producere druer:

  • Meget sol og varme giver sukker i druerne, som omdannes til alkohol.
  • Lang vækstsæson giver en optimal opbygning af smagskompleksitet i druerne.
  • Korrekt mængde sol over lang tid, giver den rigtige balance mellem sukker og syre i druerne.
  • Den rette mængde vand medfører at vinstokken vokser, uden at den drukner.
  • Koldere temperatur end normalt vil føre til vine med højere syre, lavere sukker og umodne noter.
  • Varmere temperatur end normal vil lede til vine med lavere syre, højere sukker og overmodne kogte frugt aromaer.

Med ovenstående i mente er det oplagt, at klimaforandringer byder på en masse udfordringer for vinproducenterne. De stigende temperaturer i de fleste europæiske vinområder har gjort at producenterne skal overveje alt fra druesorter til beskæringer.

Druesorter, kloner og rodstokke

Vinstokken er væsentlig at kigge nærmere på for at forstå de valg og muligheder som vinbonden står overfor. Vinstokken er en slyngplante tilhørende vitis-grenen som tæller flere forskellige specier. Den specie som vi kender bedst er vitis vinifera. I denne specie finder vi alle de druesorter vi kender fra vinproduktion, alt lige fra riesling til syrah. Disse druesorter er afhængige af forskellig mængde og næringsstoffer fra jorden. De vil naturligvis være plantet i forskellige klimaer og med forskellige resultater til følge.

Tilhørende begrebet druesorter er der også en opdeling, som især vinbønderne tager yderst seriøst, nemlig en opdeling i kloner. En klon er en udvikling af en druesort, så den på nogle punkter bliver endnu stærkere. En klon kan udvikles naturligt i marken som en mutering af sorten, eller man kan fremdyrke den ved en krydsning.  

Et eksempel kan være at en klon yder mængde og en anden klon af samme sort giver mere sorte frugtaromaer. Ofte vil vinbonden vælge klon, eller kloner, alt efter hvilken type vin han ønsker at lave og det terroir han har til rådighed. Visse kloner kan også være mere resistente overfor varmere temperaturer end andre. Indenfor en druesort som pinot noir er der kloner, der kan tåle varmen i Californien og dem, der kan modne ved Holbæk

Når druesort og klon er valgt, så skal vinbonden også vælge rod på vinstokken. I 1860’erne kom vinlusen Phylloxera til Frankrig. Det er en lus, der angriber rødderne på vitis vinifera planter. Da man fandt ud af at lusen kom fra USA, kunne man finde frem til rødder, der var resistente overfor vinlusen. I USA arbejder de med andre specier, også til spisedruer, som ikke er af typen vitis vinifera.

De to mest kendte er vitis labrusca og vitis riparia. Disse rodstokke har vist sig resistente overfor vinlusen, hvorfor man valgte at pode de gamle sorter ovenpå de amerikanske rødder. Faktisk er det årsagen til, at de Europæiske vinmarker er i live den dag i dag. Sidenhen har vinlusen spredt sig til det meste af verden, så det er normalt at bruge amerikanske rødder og traditionelle vitis vinifera sorter øverst.

Vitis vinifera er den mest udbredte specie i vinproduktion Vitis vinifera er den mest udbredte specie i vinproduktion

Vinbondens muligheder i kampen mod klimaet

I en klimakontekst bliver dette særligt interessant fordi vinbønderne har lært at skelne imellem de forskellige rodstokke og deres tilpasningsevne. I dag ved vinbønderne besked om hvilke rodstokke, der kan klare mere eller mindre fugt i luft og jord, for at levere en tilstrækkelig mængde druer. Visse rodstokke er mere modstandsdygtige når det bliver varmere og andre mere modstandsdygtige overfor plantesygdomme.

Konklusionen på ovenstående er, at vinbønderne skal vælge de rigtige druesorte, kloner af disse, samt de rette rodstokke. Disse valg skal vinbønderne foretage på baggrund af de betingelser, der gør sig gældende i deres område i dag samt ud fra de klimaforandringer som de forudser i de kommende år.

Bladløv, solstik og ildebrænde
Af øvrige ting som vinbønderne skal tage højde for, på den korte bane er hvordan man styrer sit bladløv. Mere sol er godt, der præcis der hvor den mangler, men når vi arbejder med små marginaler, så kan for meget sol også være skidt.

I Bourgogne har man set stigende temperaturer og en forøgelse i antallet af solskinstimer i vækstsæsonen igennem de sidste mange år. Ved et besøg hos kultproducenten Christophe Roumier, fortalte Christophe, at 1998 var første årgang hvor de oplevede at druerne decideret fik solstik. Herfra måtte de forholde sig til hvor meget bladløv de skulle beholde, for at skygge for druerne. Tidligere havde man fjernet alle blade, for at druerne kunne få mest mulig sol. I dag beskæres der så bladene dækker for druerne, for at undgå at de får for meget sol.

Ingen kan som bekendt spå om fremtiden, men et sandsynligt scenarie er at mange druesorter vil rykke et godt stykke længere væk fra ækvator end hvad vi normalt ser, hvis temperaturen fortsætter med at stige.

Det bliver også interessant at se hvordan Californien kommer til at se ud i forhold til vinproduktion. Alene i disse år oplever de store ildebrænde, nærmest hvert eneste år, som ødelægger både huse og vinmarker.

Klimaforandringer får betydning for dansk vin

I Danmark oplever man også konsekvenserne af temperaturstigninger. I august 2000 blev Danmark godkendt som vinproducerende land indenfor EU. Igennem årene har vi set en voldsom udvikling i Dansk vin, men man skal stadig huske på, at Danmark kun er 20 år gammel som vinproducerende land.

Til at starte med forholdt vinproducenterne sig til, at danskerne primært drikker rødvin og at vores klima var markant koldere end Tyskland, som var det land det var mest oplagt at sammenligne med. Helt frem til årtusindskiftet blev der ikke dyrket meget vin nordligere end Tyskland, hvor man med udgangspunkt i vinuniversitet i Geisenheim har stor viden om at dyrke vin i kølige områder.

På råd fra de tyske eksperter valgte de danske vinbønder at satse på rondo-druen, der på papiret var et godt valg. På den rette rodstok var den tilpasset vores muldjord, mange solskinstimer og manglende varme. Rondo er en såkaldt hybrid, hvor man har krydset en vitis vinifera med en af de andre specier, for at gøre druesorten endnu mere resistent. Bagsiden af medaljen er desværre, at man får nogle af smagskomponenterne med fra de dårligere specier.  

Med de temperaturstigninger som man har oplevet i de sidste tyve år, så nærmer man sig efterhånden nogle vilkår hvor man skal overveje andre druesorter for at opnå rigtig god vin. I de senere år har der været en klar tendens ved det årlige danske vinskue, at det er andre druesorter, der vinder priserne for bedste vin. De vine der er fremstillet på rondo har ikke samme kompleksitet som dommerne oplever med rene vitis vinifera sorter som pinot noir precosé eller cabernet sauvignon.

Man kan sammenligne os danskere med både England og Sverige for at se hvordan man også kan få succes med vinproduktion på nordlige breddegrader. Først og fremmest England, hvor der fra start har været fokuseret på chardonnay og pinot noir til produktion af mousserende vin.

I dag vurderes de bedste engelske mousserende vine på niveau med Champagne. Der går nok mange år inden man kan lægge dansk vin på lager som en investering, men med den udvikling som danske vinproducenter gennemgår, er kvaliteten klart stigende.

Hvad betyder klimaforandringer for investering i vin?

Som vininvestor med en portefølje bestående af champagne, bourgogne og nogle gode flasker fra Piemonte og Napa Valley, er man godt dækket ind i et fremtidigt marked. Disse vine har historisk set været med til at sætte standarden, og hvis klimaforandringerne fortsætter som nu, så vil disse vine ikke blive produceret under de samme forhold i årene der kommer.

For investering i vin, kan dette have ekstrem stor indflydelse. De vine som man kender og værdsætter i dag, kan være væk i morgen. Alene derfor, må det formoder at de klassiske vine fra de bedste områder, vil fortsætte med at stige i værdi de kommende årtier.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.