Investeringstips - Whisky - 19. maj 2021

Whisky: Sjælden Port Ellen tilgængelig til attraktiv pris

+17 %. Så meget er prisen på Port Ellen 17th release steget siden september. Og nu har du en sjælden mulighed for at investere i netop denne.

Sjælden whisky er kostbart og eftertragtet, og er med længder det aktiv blandt samleobjekter der har været den klart bedste investering de seneste 10 år – og måske ikke kun blandt de alternative aktiver? Men af samme grund er der også langt mellem snapsene, så at sige, når det handler om at kunne investere i de helt rigtige flasker og til en attraktiv pris. Men nu har du muligheden for at investere i Port Ellen 1979 37 YO 17th release til en af verdens absolut mest attraktive priser.

Port Ellen: Islays ikoniske destilleri

På sydkysten af den skotske ø, Islay, ligger et af verdens mest ikoniske whiskydestillerier, der i whiskykredse har nærmest mytisk kultstatus. Og når vi siger ”ligger”, bør der nærmere siges ”lå”. Destilleriet lukkede nemlig i 1983 grundet datidens lave efterspørgsel på single malt whisky. Skæbnen ville det dog anderledes, og 14 år senere, nemlig i 1997, købte Diageo, der er verdens største spiritusproducent, resterne af det gamle Port Ellen.

Diageos plan synes at have været ganske enkel: At sikre ejerskab over resterne af det originale Port Ellen-whisky fra destilleriets lagre og genåbne destilleriet så det igen kan præsentere whisky under kultnavnet Port Ellen.

Første del af planen skete fyldest, da Diageo i 2001 præsenterede den første whisky fra Port Ellen siden 1980’erne under navnet Port Ellen Special Release – en whisky der kun blev frigivet 6.000 flasker af.

Hvad angår genåbning løftede Diageo i 2017 sløret for en plan om at genåbne både Port Ellen og et andet ikonisk destilleri, nemlig Brora, for i fremtiden igen at kunne give whiskyelskere muligheden for at nyde whisky herfra – en plan til over 300 mio. kr. og en målsætning om at være færdig i år. Men selvom Diageo med stor sandsynlighed lykkedes med at bringe Port Ellen tilbage til live, så vil der i sagens natur gå rigtig mange år før de igen kan præsentere Port Ellen med år på bagen – og selv til den tid vil whiskyelskere- og samlere skelne mellem det nye og det originale Port Ellen. Og dette er det originale.

Port Ellen 37 YO 1979 17 Special Release Port Ellen 37 YO 1979 17 Special Release

Port Ellen Special Release – en serie af ekstremt sjældne whiskyer

Da Diageo i 2001 frigav 6.000 flasker Port Ellen 1st special release, var det første skridt på en 17 år lang rejse, hvor der en gang om året blev frigivet et nyt release fra de sparsomme mængder af den originale Port Ellen-whisky. Hver gang et år ældre og løbende færre flasker i takt med, at fadene tømmes. I 2017 blev Port Ellen 1979 37 YO 17th release frigivet som den sidste frigivelse i Special Release-serien med kun 2.988 nummererede flasker.

Serien blev i 2019 afløst af en serie kaldet ”The Untold Stories”, der fortætter i samme spor - nu bare endnu mere begrænset med kun 1.380 flasker af den senest frigivne flaske og til en pris der er langt over dobbelt så dyr som 17th release. De ekstremt sparsomme mængder der frigives, tyder desuden på, at man for alvor er ved at nå bunden på de originale Port Ellen-fade.

Stærke afkast på Port Ellen 1979 17th release

Vininvestering er overordnet set et aktiv med særdeles lav risiko, og whisky kan i denne henseende blive brugt som et element, der kan sætte endnu mere gang i tingene. I denne kategori ses der nemlig store prisstigninger, mens risikoen ligeledes stiger lidt – præcis som aktieinvestoren kender fra aktiemarkedet.

Interessen for de for de sjældne, gyldne dråber er stigende og har været det i årevis, og mens de tilgængelige flasker er reduceret på verdensmarkedet siden frigivelsen er 2017, er prisen steget stødt og faktisk med 17 % siden september 2020.

Port Ellen 36 YO 1979 16 Special Release

Invester i Port Ellen 1979 17th release til attraktiv pris

Trods de løbende prisstigninger har du alligevel nu muligheden for at købe dig ind i casen om kultdestilleriet Port Ellen til en særdeles attraktiv pris, der er blandt de laveste i verden og dermed få det bedst mulige udgangspunkt for din investering.

Ifølge wine-searcher.com er laveste pris på Port Ellen 1979 17th release i øjeblikket lige knap € 3.000 og tager man en tur rundt på nettet er prisen lidt højere, og desuden under det forbehold om forhandleren rent faktisk har den og kan sælge den. Lige nu kan du investere til kun € 2.400 pr. flaske og samtidig sikre dig mere end én flaske – noget der nærmer sig sensationelt, når det drejer sig om whisky af denne kaliber.

Whisky: Verdens stærkeste aktiv?

Whisky er i høj grad et passionsdrevet aktiv, men mens ”den gamle skole” af whiskykendere fylder meget blandt verdens købere, kommer nye ligeledes til, og kategorien har i de seneste 10-20 år for alvor oplevet en renæssance. Det har betydet stigende interesse og efterspørgsel på de forædlede dråber og mens det i høj grad er de ældste og bedste whiskyer, der er mest eftertragtede, er udbuddet af disse perler kun blevet mindre, da der ikke bare uden videre kan produceres ny fx 30 års whisky. Den eneste mulighed markedet har haft for at modsvare denne udvikling, har været prisstigninger, hvilket har gjort whisky til den ubetinget stærkeste alternative aktivklasse* med et afkast på 478 % over de seneste 10 år**. Det giver et gennemsnitligt årligt afkast på over 19 % og outperformer dermed ikke kun alternative aktivklasser, men også de fleste klassiske investeringer.

*Collectables – Tasker, vin, biler, ure, møbler, mønter, diamanter, smykker og kunst

** Frank Knight The Wealth Report 2021

RareWine Invest mener

Der er ingen tvivl om at whisky er en særdeles spændende kategori, og har man adgang til at købe de rigtige flasker på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris, så kan det vise sig virkelig attraktivt.

Port Ellen er på alle måder et ikonisk destilleri, og Diageos special release-frigivelser fra netop Port Ellen har opnået kultstatus på rekordtid. Nu har du muligheden for at tage del i netop denne arv og investere i dele af den samlede frigivelse på bare 2.988 flasker af den sidste Port Ellen-frigivelse i Diageos Special Release-serie.

Port Ellen vil igen komme til at producere enestående single malt whisky og Diageo, som verdens største spiritusproducent, har både vilje og kapacitet til at hæve brand og kendskab til nye højder. Men for kendere og samlere vil der for altid være forskel på Port Ellen fra før og efter genåbningen – og dette er det helt originale Port Ellen, som du tilmed lige nu kan erhverve dig til en særdeles attraktiv pris.

OBS: Begrænset mængde tilgængelig

Invester i Port Ellen 1979 17th release

ÅRGANGWhiskyVOLPAKNINGPRIS/FL.*
1979Port Ellen 17th release700OC4/GB1€ 2.400
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.400. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.