Investeringstips - Italien - 6. juli 2023

Nyhed: 2020 Le Pergole Torte - Dugfrisk ønskværdig frigivelse til favorabel pris

Montevertine er blandt Chiantis bedste, og stor efterspørgsel på husets topvin giver stærk konkurrence til tilvejebringelse. Sikr dig et parti, og vær med fra start.

“The 2020 Le Pergole Torte is a towering, vertical wine endowed with tons of pure visceral intensity”
– Antonio Galloni, Vinous

Sammen med Castello di Amas crus er flagskibsvinen fra Montevertine formentligt den mest eftertragtede og anerkendte vin fra hele Chianti. Især de seneste år har efterspørgslen taget fart, og ved nye frigivelser skal man holde sig til.

2020 Le Pergole Torte er dugfrisk, og det er lykkes os at sikre investeringsegnede mængder. Volumen er essentielt, da det her ikke er noget, der præsenterer sig for os hver måned. Tværtimod. Her får du tilmed en favorabel pris. Le Pergole Torte har vist flotte historiske afkast, men prisen stemmer endnu ikke overens med den høje kvalitet: Enter wine investor.

Italiensk vin klarer sig desuden godt i krisetid, og selvom verden synes tumultarisk, er verdensrejsendes interesse for mad- og vinturisme i Italien ingenlunde på retræte. Google bekræfter nemlig, at væksten i onlinesøgninger i de første fem måneder af 2023 for vinturismeoplevelser og vinsmagning er 13% højere sammenlignet med 2019. Selv i krisetid, skal der italiensk på menuen.

Denne case tilbyder ny frigivelse fra Chiantis bedste. Læs meget mere om potentialet herunder.

Montevertine – en sommerresidens forvandles til vinmekka

Montevertine-ejendommen har eksisteret siden det 11. århundrede, og dens oprindelige funktion var tiltænkt forsvar. Siden blev den omdannet til bondegård, og i 1967 erhvervede Sergio Manetti godset til ferieresidens. Sergio Manetti arbejdede egentlig i jern- og stålindustrien, og efter først at have renoveret Montevertine-ejendommen tilplantede han to tilhørende hektar jord med vinmarker.

Og ingen vinmark uden vinkælder. Manetti ønskede nemlig at kunne give vin i gave til sine venner og til sine kunder, men fordi hans første årgang var så god, sendte han et par flakser til Vinitaly-udstillingen i Verona – og vinen blev en succes.

Manetti lod sig forføre af vinfremstillingen, og derfor besluttede han sig for at dedikere al sin tid til sin nye kærlighed. Med hjælp fra den bredt anerkendte vinkonsulent Giullio Gambelli og kældermester Bruni Bino nåede succesen nye højder. Nye marker blev etableret og vinkældrene udvidet. Montevertine består i dag af cirka 18 ha vinmark, der årligt producerer i omegnen af 90.000 flasker vin fordelt på tre forskellige vine og en grappa.

Sergio Manetti døde i 2000, hvorefter hans søn Martino Manetti overtog vineriet – med stor succes til følge og med stor respekt for sin fars værdier.

2020 Le Pergole Torte 2020 Le Pergole Torte

Le Pergole Torte: I toppen af Chianti-hierarkiet

Le Pergole Torte var den første 100 % sangiovese-vin fra Radda i Chianti-området og er således bredt betragtet som en supertoscaner, da den har udfordret de klassiske normer. Vinen kommer fra husets ældste vinmarker, der er plantet mellem 1968 og 1999 og gav i årgang 2019 jævnfør Wine Advocate blot 29.000 flasker. Udover tårnhøj kvalitet, kendetegnes Le Pergole Torte ved artistiske labels i samme karakteristiske stil siden første årgang fra 1977.

Sammen med cru’erne fra Castello di Ama er La Pergolo Torte – Montevertines enhjørning – de mest eftertragtede og anerkendte vine fra Chianti. Særligt de seneste år har efterspørgslen taget fart, hvorfor det også er svært at tilvejebringe mængder.

Det er endnu kun Italien-eksperten Antonio Galloni fra Vinous, der har tildelt scores til 2020 Le Pergole Torte, og denne er en såkaldt barrel-score på 96-98 point. Wine Advocate er ligeledes begejstret for Le Pergole Torte, og siden 2014-årgangen har ingen årgange fået lavere end 96 point. Der er endnu ikke kommet en Wine Advocate-score på 2020 Le pergole Torte, men ifølge kritikerens vintage chart er både årgang 2019 og 2020 i kategorien ”Outstanding”, hvorfor det må formodes, at pointdelingen i de to årgange vil være nogenlunde sammenlignelig, og 2019 Pergole Torte fik 97 point fra Wine Advocate.

Om den endelige score lander på 96, 97 eller 98 Vinous-point vides selvsagt ikke, men uanset hvad, leger man i dette pointlag med blandt verdens allerbedste vine.

Le Pergole Torte performer over hele linjen

Selvom Montevertines Le Pergole Torte stadig er relativt ny som investeringscase hos RareWine Invest, er det ingenlunde en ny opdagelse for os – og meget indikerer, at verdens vinelskere også har opdaget den høje kvalitet. Ifølge Liv-ex har de seneste ti årgange Le Pergole Torte, der har været på markedet i minimum fem år*, nemlig givet et afkast på 157,7 % i gennemsnit over de seneste fem år.

Og tendenserne er de samme, når gennemsnitlige udbrudspriser på wine-searcher.com på pointlignende Le Pergole Torte-årgange anskues. I diagrammet herunder kan du se den gennemsnitlige årlige udvikling i udbudspriserne jævnfør wine-searcher.com på de respektive årgange siden frigivelse. Og fordi vi endnu ikke ved, hvordan Vinous-scores falder ud, og fordi Wine Advocate endnu ikke har bedømt 2020 Le Pergole Torte, får du herunder repræsentanter fra forskellige pointlag på tværs af de to kritikere.

*Årgang 2006-2015

La-Pergole-Torte-diagram.png

Potentialet i Italien ligger fortsat forude

Selvom ovenstående afkast synes exceptionelle, er det vigtigt at pointere, at priserne på Le Pergole Torte længe har været uhørt lave kvaliteten taget i betragtning. Prisen er ikke længere uhørt lav – heraf de høje afkast. Men det er ikke ensbetydende med, at prisen endnu stemmer overens med kvaliteten.

Årgang 2020 koster blot €205*. Stiger den 51 % bliver prisen €310, som altså svarer til det, Massetos sekundære vin/2. vinen, Massetino, fra 2020-årgangen koster, og den får ”blot” 94 point fra Wine Advocate. Den helt afgørende faktor i denne investeringscase er (foruden prisen) volumen. Med blot cirka 29.000 flasker produceret er det yderst svært at anskaffe investeringsegnede mængder.

2020 Le Pergole Torte er lige frigivet, og det er nu, mængderne allernådigst er til at skaffe. Ifølge Antonio Galloni entrerer den desuden sit drikkevindue fra 2028-2060, og har dermed rig mulighed for at ligge i porteføljen, mens løbende konsum reducerer de resterende mængder fra markedet.

Læg hertil, at det billigste tilbud på wine-searcher.com på 2020 Le Pergole Torte i hele kasser i skrivende stund er € 216*, mens din pris er €205*.

*Pris pr. flaske, ex. told, afgift og moms, i hele kasser og perfekt stand

Italiensk vin i krisetid

Det er uundgåeligt, at krig i Europa og kraftige rentestigninger også skulle påvirke vinpriserne. Derfor har nogle vine oplevet korrektioner, mens andre stagnerer. Tumultariske tilstande på verdensmarkedet har vi berettet om før, men faktisk har den italienske vinkategori det seneste år outperformet det brede marked. Herunder kan du se afkast på henholdsvis Liv-ex Indeks Italy 100 og Fine Wine 1000 på et, to og fem år.

Kilde: Liv-ex

Er du nysgerrig på, hvordan fremtiden ser ud for Italiensk vin, samt hvordan kategorien har klaret sig i stormvejr, kan du læse en udførlig analyse i artiklen: Investering i Italiensk vin: Hvordan ser fremtiden ud?

RareWine Invest mener

Om verden var tumultarisk eller ej, ville Italiens bedste også være på menuen her. Simpelthen fordi kvalitet og pris endnu ikke stemmer overens på langt de fleste af Italiens mest eftertragtede vine. Særligt ikke, hvis der sammenlignes med de franske sidestykker.

At Le Pergole Torte har vist exceptionelt flotte afkast, er blot en cementering af den stigende interesse, vinhuset de seneste år har fået fra verdens vinelskere. Og det er en cementering af, at Montevertine har slået deres berettigelse blandt verdens vinelite fast med store søm.

2020 Le Pergole Torte er seneste og dugfriske frigivelse, der tilbyder investoren mulighed for at tilegne sig mængder til en favorabel pris. Og også her er mængderne små, hvorfor det som altid er først til mølle.

Invester i 2020 Montevertine Le Pergole Torte

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2020Montevertine Le Pergole Torte750OWC6€ 205
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.