US-labels på vin | Hvad betyder det egentlig?

Vintørst over landegrænser i 8.000 år

I tusindvis af år har mennesker drukket vin, som har spredt sig over landegrænser gennem religiøse missioner, handel og kolonisering. Faktisk kan menneskers vintørst spores hele 8.000 år tilbage i tiden – Og transport af de eftertragtede dråber har bestemt været en vanskelig opgave krydret med massive udfordringer.

Fra at transportere vinen i Kvevri lertøjskar til keramik-amforaer og træfade, der trods alt vejede væsentligt mindre end ler, var det først i 1820’erne, at vi for første gang ser beholdere, der ligner moderne vinflasker. Og alle beholderformer har haft grundlæggende udfordringer.

Først og fremmest skal luften holdes helt ude af beholderen for at forhindre oxidering. Beholderen skal være stærk nok til ikke at briste under transport. Beholderen skal desuden opbevares i et miljø med en stabil temperatur, så den ikke koger og mister sin smag. Historisk set har det således været forbundet med store risici for kvalitetstab at transportere den vin, mennesker på tværs af tiden så desperat har tørstet efter. Og i moderne tid hvor glasflaskerne trods alt har været (og stadig er) den bedste løsning, har transporten endnu alligevel betydning for prisen.

Fortidens fragtspøgelse forfølger således stadig transporterede vine, selvom det reelt set ikke længere har samme betydning. Læs med her.

US-Label: Hvorfor har det betydning for prisen?


Franske vinproducenter kan markere vine til salg i USA med amerikanske etiketter, hvilke refereres ”US-Label”. En sådan label blev for vinkendere, -elskere og samlere et tegn på, at vinene havde gennemgået en lang rejse under ofte ikke-optimale forhold.

Stødte en europæisk vinconnaisseur således på en vin med amerikansk label i Europa, var det et bevis på, at netop denne vin havde krydset Atlanten to gange. Og det var selvsagt et ikke ønskværdigt scenarie, når man yndede at betale store summer for en eksklusiv vinoplevelse.

En amerikansk label, eller en asiatisk for den sags skyld, i Europa blev synonymt med en vin, der havde gennemgået en uhensigtsmæssig behandling, hvilket formentligt ville afspejle sig både i flaskens kvalitet og smag. Og derfor var kutymen, at vinkendere og samlere nedprioriterede den.

I dag håndteres vintransport imidlertid på en helt anden måde, og krav til både temperatur, fugtighed, lys og sågar vibrationer opfyldes for at sikre, at vinene ankommer til destinationen i bedst mulig tilstand. Særligt temperaturstyringen er ekstrem vigtig, men heldigvis også noget man i morderne logistik, er meget dygtige til at håndtere. Det har således ikke længere nogen nævneværdig betydning for vinen, om den transporteres 100 eller 100.000 kilometer – forholdende er de samme.

Fortidens fragtspøgelse forfølger dog fortsat vine med eksempelvis US-labels i Europa, og derfor handles disse i dag til lavere priser – om end kvaliteten er den samme. I praksis betyder det dog, at US-label-vine købes lidt billigere og ditto videresælges til en lidt lavere pris end sine sidestykker med EU-label.

Om frygtens ekko nogensinde forstummer, ved vi ikke. Men vi ser, at prisudviklingen forløber parallelt, hvorfor vi hos RareWine Invest altid maner til besindighed, hvis en investor er betænkelig ved prisforskellen på de to labels. Mere om prisudviklingen senere.

US-label: Hvordan ser det ud?

Når beskrivelsen US-label anvendes, refereres der ikke til et unikt, universelt label. I langt de fleste tilfælde vil det referere til informationer på etiketten af flasken eller på kassen, der eksempelvis viser, hvem importøren er. I eksemplet herunder, figurerer importørens navn på Petrus-flaskens forside med teksten: ”Imported by Diageo Chateau & Estate Wines”. Diageo Chateau & Estate Wines Company INC importerer eksempelvis vine fra Bordeaux og Bourgogne og markedsfører dem i USA. Støder du således på et label lignende dette i Europa, vil du som forbruger således vide, at flasken har været en tur over Atlanten for at vende retur til Europa.

Parallel prisudvikling og sparsomt udbud

Det er ikke unormalt, at vine med et US-label finder vej til denne investeringsplatform. Og det er simpelthen fordi, at det er de bedste vine, der egner sig til investering, der også er emne for særlige kendetegn på etiketter og kasser. Og når det kommer til verdens allerbedste vine, kommer de med immanent efterspørgsel. Ligeledes er nogle af verdens allerbedste vine sjældne allerede ved frigivelse – og så er det faktisk irrelevant, om etiketten siger EU eller US – du har nemlig ofte slet ikke friheden til at vælge og vrage mellem varianter.

Selvom US-label-vine kan købes lidt billigere, ses en parallel prisudvikling. Tilbage i maj 2021 kunne du gennem RareWine Invest investere i 2002 Krug Clos d’Ambonnay med US-label til en pris på €2.100. På samme tidspunkt lød prisen på 2002 Krug Clos d’Ambonnay med EU-label på €2.300.

Den seneste vurdering på de to vine er henholdsvis €2.500 og €2.750, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 19,0% (US) og 19,6% (EU). Der produceres kun i omegnen af 5.000 flasker af Krugs Clos d’Ambonnay pr. årgang, hvorfor det altså også særligt her handler om, hvorvidt mængderne overhovedet kan tilvejebringes – og ikke om, hvorvidt de tilgængelige mængder har EU eller US-label.

Samme parallelle scenarie udspiller sig ved 2017 Domaine de la Romanée Conti Romanée-Conti, der i sommeren 2020 kostede €13.600 (US) og €13.750 (EU). I dag er vurderingen på begge €19.000, hvorfor de siden første prispunkt har givet et afkast på henholdsvis 39,7% (US) og 38,2 % (EU). Der produceres kun i omegn af 6.000 flakser DRC Romanée-Conti pr. årgang. Og i dette tilfælde vidner det identiske prispunkt på €19.000 om, at det ekstremt sjældne udbud, har fået markedet til at se bort fra fortidens US-spøgelse – man må tage, hvad man overhovedet kan få.

Og forlænges den retrospektive tidshorisont, ser tendenserne identiske ud. I begyndelsen af 2017 lød vurderingen på 2015 Comte Georges de Vogue Musigny Vieilles Vignes eksempelvis på €650 (US), mens prisen med EU-label var €700. I dag vurderes vinene til henholdsvis €900 (US) og €950 (EU), hvorfor de er steget 38,5% (US) og 35,7% (EU). Der produceres i omegn af 20.000 flasker Vogue Musigny pr. årgang, og selvom denne mængde er højere end de to tidligere eksempler, tæller denne trods alt stadig som burgundisk mikroproduktion.

Fælles for ovenstående tre eksempler er således, at priserne alle har fulgt hinanden parallelt. Nogle gange med marginal overvægt til US-labels, og nogle gange omvendt. Fælles for dem er også, at alle tre vine er enormt eftertragtede og svært tilgængelige. Dette er blot tre eksempler der glimrende afspejler hvordan priserne udvikler sig på EU-label overfor US-label.

Konklusion: Frygt ikke US-labels

Det er ikke mærkværdigt, at en irrationel frygt fortsat dominerer vinpriserne. Men heldigvis har frygten ikke påvirket prisernes udvikling, om end de ofte starter på et lavere prispunkt. Og som bekendt ynder de største prisstigninger at vise sig, som mængderne for alvor forsvinder fra markedet – og mon ikke så alligevel en vinconnaisseur i moderne tid lader sin fornuft overtrumfe frygten og køber de flasker, der overhovedet er tilgængelige: US eller ej.

Faktum er i hvert fald, at transport af vin er nået milevidt, siden Kvervri-transport og keramik-amforaer agerede vinbeholdere. Og således burde transport i dag kun have marginal betydning for prisen. Det har den dog, men uanset om du læser med som vininvestor, -elsker, eller begge dele, maner vi til besindighed og ro i maven: Frygt ikke US-labels.