Investeringstips - Bourgogne - 19. juni 2019

Armand Rousseau Clos de Bezé gav 24,3 % i afkast på 12 måneder

Armand Rousseau er unægteligt et af verdens største vin-brands, og med topvinen Chambertin-Clos de Bezè er investeringspotentialet i top.

Mere end 100 år med topvine

Beder man enhver vinkender nævne en berømt vinproducent i den ophøjede vinkommune, Gevrey-Chambertin, vil navnet Armand Rousseau komme først over læberne på langt de fleste.

Domænet blev grundlagt i starten af 1900-tallet af den kun 21-årige Armand Rousseau efter han arvede sin families parceller i netop Gevrey-Chambertin. Som de fleste andre vinproducenter på denne tid solgte Rousseau sin vin på fad til negotianter, men efter opkøb af prestigefyldte parceller på hhv. Charmes-Chambertin, Clos de la Roche, og Chambertin fra 1919-1921, begyndte Rousseau at sælge sine vine under eget navn direkte til de bedste restaurationer. Domaine Armand Rousseau var en realitet.

Domænet udviklede sig positivt i årene efter, men en bilulykke førte i 1959 til et pludseligt og ufrivilligt generationsskifte, hvor sønnen Charles Rousseau overtog efter Armand Rousseaus pludselige død. Charles Rousseau viste sig opgaven moden og en ny milepæl i domænets historie blev sat da han i 1961 fortsatte domænets ekspansion, og købte domænets første parcel på Grand Cru-marken Chambertin-Clos de Bèze, nabo til en af Bourgognes ikoniske marker; Le Chambertin.

2014 Domaine Armand Rousseau Chambertin-Clos de Bezé 2014, 2015 og 2016 Armand Rousseau Chambertin-Clos de Bèze

Kongen af Gevrey-Chambertin

Gevrey-Chambertin er en af de mest prestigefyldte vinkommuner i Bourgogne, og her hersker Domaine Armand Rousseau i selskab med bl.a. Domaine Leroy.

Armand Rousseau ejer i dag blot 1,41 ha af Chambertin-Clos de Bèze-marken, svarende til under en tiendedel af det samlede markareal, hvilket giver en ekstremt begrænset årlig produktion i omegnen af  6.000-7.000 flasker, der rent kvalitetsmæssigt sikrer en status som den ubetinget bedste vin fra Chambertin-Clos de Bèze.

Vinen, som er på manges lister over vine, som de skal smage inden de dør, er både sjælden og dyr og selv michelin-restauranterne må nøjes med en allokation på få flasker om året.  

Samtidig ligger Domaine Armand Rousseau i tæt kamp med Domaine Leroy om at producere den bedste vin på legendariske Chambertin, der ligger klods opad Chambertin-Clos de Bèze, kun adskilt af et simpelt stengærde.

Man kan hverken sige Gevrey-Chambertin eller Chambertin-Clos de Bèze uden omgående at tænke i retning af Armand Rousseau, og når nærmeste og eneste reelle konkurrent hedder Domaine Leroy, har vi at gøre med en af de største – kongen af Gevrey-Chambertin, Armand Rousseau.

Domænet er siden 1982 løbende blevet overdraget til 3. generation, Eric Rousseau, der holder husets stolte traditioner i hævd den dag i dag. Charles Rousseau gik bort i 2016 i en alder af 93 år, men vil for altid blive husket som en sand burgundisk visionær, der har skabt et højtagtet og verdenskendt bourgogne-navn, som i dag befinder sig solidt i Bourgognes allerfineste selskab blandt navne som Romanée-Conti, Leroy og Liger Belair.

2016 Chambertin-Clos de Bezé

Stjernerne i Gevrey-Chambertin

Når der tales Armand Rousseau, er der ingen tvivl om at domænets Chambertin, fra kommunens primære mark, hvor også Domaine Leroy producerer, er den mest prestigefyldte vin i produktionen skarpt efterfulgt af Chambertin-Clos de Bèze.

Produktionen af Rousseaus Clos de Bezè er under det halve af Chambertin. Læg dertil at prisen på Chambertin-Clos de Bèze i nyere årgange, hvor vinen er på samme niveau som Chambertin og desuden ligger 10–15 % under Chambertin.

Uhyrlig høj kvalitet: Så begejstrede er kritikerne

Domaine Armand Rousseaus stræben efter den perfekte vin, ses tydeligt i de førende kritikeres anmeldelser af domænets næstmest prestigefyldte vine fra Chambertin-Clos de Bèze, som de seneste tre årgange scorer hele 96,6 point i gennemsnit og på tværs af de førende kritikere – et uhyre sjældent syn i Bourgogne.

ÅrgangVinBurghoundWine AdvocateVinousGennemsnit
2014Domaine Armand Rousseau Chambertin-Clos de BèzeBH 97WA 95-97AG 96+96,3
2015Domaine Armand Rousseau Chambertin-Clos de BèzeBH 97WA 97AG 95+96,3
2016Domaine Armand Rousseau Chambertin-Clos de BèzeBH 98WA 97-99AG 95+97

2014 Chambertin-Clos de Bèze er med næsten lige så høje pointscores som topårgangene 2015 og 2016 desuden det optimale bud på en value-vintage hvor der kan opnås stor up-side med et lavt buy-in.

Investorerne fejrer Armand Rousseau – 24,3 % i afkast

1. kvartal i 2019 bød på en opbremsning i Bourgogne og et fald på 1,5 % gik primært udover de allerstørste producenter, herunder også Armand Rousseau. På trods af dette, har de der har valgt at investere i Armand Rousseau Chambertin-Clos de Bèze al grund til at juble da vinene over en bred kam har leveret flotte afkast:

ÅrgangPris juni 2018Pris i dagAfkast
2011€ 900€ 1.20033,3%
2012€ 1.200€ 1.45020,8%
2013€ 850€ 1.15035,3%
2014€ 1.100€ 1.25013,6%
2015€ 1.900€ 2.25018,4%
Priser ex. told, moms og afgifter pr. flaske ved køb af løsflasker

Kvaliteten af Chambertin-Clos de Bèze har de seneste år nået nye højder. Det samme har priserne der blandt de nyere årgang er steget 24,3 % i gennemsnit de seneste 12 måneder.

Super-brand forstærkes af asiatisk kærlighed

Når det drejer sig om en top 5 bourgogneproducent, bærer dette som udgangspunkt et stort investeringspotentiale, men Domaine Rousseau leverer alligevel mere end dette, da kun Domaine de la Romanée-Conti har en større kendskabsgrad i de brede kredse. Når vinkenderne går ombord i et vinkort, er det første de gør, efter at have tjekket udvalget af DRC, at gå på opdagelse i udvalget af Armand Rousseau, som ofte er begrænset og dyrt – uden at det holder folk tilbage.

Når der kigges udenfor Europas grænser, nyder Armand Rousseau stor popularitet, hvor særligt efterspørgslen fra Asien er stor. Hertil skal det lægges at den store efterspørgsel kun bliver besvaret af en stærkt begrænset årlig produktion af Armand Rousseau Chambertin-Clos de Bèze på kun omkring 6.000-7.000 flasker. En produktion der hurtigt forsvinder, når hele vinverdenen hungrer efter Armand Rousseau.

Gode hver for sig – endnu bedre sammen

Investering i Chambertin-Clos de Bèze i årgang 2015 og 2016 fra Armand Rousseau, er en investering i det bedste fra den bedste. Der er tale om hallmark-vintages, som vindrikkere i de kommende årtier vil referere til, når kvaliteten af en ny årgang skal bestemmes. Der er tale om nogle af de bedste vine produceret i dette årti.

Hertil kommer det at 2016, i investeringsperspektiv, blev hjulpet yderligere på vej af forårsfrost, der ødelagde store dele af udbyttet, og dermed reducerede den samlede produktion ganske betragteligt i regionen. Det begrænsede udbytte blev dog i nogen grad opvejet af en uhørt høj kvalitet, som af flere spås en større holdbarhed end den mægtige årgang 2015, som dog lige nu drikker bedre end årgang 2016.

Med investeringsbriller er de begrænsede mængder i 2016 attraktive, da det yderligere medvirker til at forskyde forholdet mellem den enorme efterspørgsel og det yderst begrænsede udbud.

Årgang 2014 derimod gør det muligt at investere i en af verdens mest anerkendte vinproducenter, til en langt lavere pris, end for domænets topårgange. Selvom der kvalitetsmæssigt ikke er stor forskel på årgang 2014 og 2015/2016, er prisen på 2014’eren ca. 50 % lavere end de to topårgange. Dette er et usædvanligt højt vintage-premium, som i sig selv bærer et interessant investeringspotentiale.

2014 Armand Rousseau Chambertin-Clos de Bezé

Rare Wine Invest mener:

Invester i Armand Rousseau Chambertin-Clos de Bèze, hvis du tror på at en ekstremt begrænset produktion af vin med tårnhøj kvalitet fra et af de absolut stærkeste bourgogne-brands, også i fremtiden vil være ekstremt eftertragtet.

Dette er muligheden for enten at investere i noget af det ypperste fra en af Bourgognes top 5 producenter eller spekulere i det usædvanligt høje vintage-premium der findes mellem årgang 2014 og 2015/2016. Uanset hvad der vælges købes der ind i et vin-brand med så høj kendskabsgrad og anseelse i hele vejen at det muligvis udelukkende overgås af DRC.

Med en sådan popularitet og tårnhøj kvalitet er en årlig produktion på kun 6.000-7.000 langtfra nok til at tilfredsstille samtlige af verdens vinkendere – for hvilken vinaficionado vil ikke betale for at få lov at drikke vin fra selveste Armand Rousseau, kongen af Gevrey-Chambertin, hvis lejligheden overhovedet byder sig?  

Følgende begrænsede mængder Armand Rousseau sælges nu til investering:

ÅrgangVinPakningVol.AntalPris*
2014Domaine Armand Rousseau Chambertin-Clos de BèzeLoose0,757€ 1.250
2015Domaine Armand Rousseau Chambertin-Clos de BèzeLoose0,754€ 2.250
2015Domaine Armand Rousseau Chambertin-Clos de BezéOWC6**0,756€ 2.700
2016Domaine Armand Rousseau Chambertin-Clos de BèzeOC60,7518€ 2.900

*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Forudsætter en samlet investering på min. EUR 10.000 (75.000 DKK)

**Re-packed. Kassen er pakket om så flaskerne er non-consecutive, hvilket betyder at flaskernes numre ikke er i direkte forlængelse af hinanden. 

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.