Investeringstips - Champagne - 12. maj 2020

Enestående tilfælde: 2002 Cristal late release uden merpris

Vi anbefaler normalt ikke late-release til investering, men en historisk mulighed gør det lige nu muligt at investere i perfekt modnet Cristal uden merpris

Late-release – modnet Cristal-potentiale

Vi har mere eller mindre en fast, stående anbefaling på prestige cuvéen Cristal fra Louis Roederer. Her får vininvestoren en attraktiv champagneinvestering hvor ypperlig kvalitet og et eksklusivt premium brand går op i en højere enhed. Sammenholdt med et enormt løbende og globalt konsum giver det et særdeles attraktivt investeringspotentiale.

Læs mere om Cristals generelle potentiale her: Champagne, vinverdens statsobligation: Invester i 2012 Cristal til spotpris

Men Cristal er alligevel ikke ”bare” Cristal. For selvom Cristal adskilles af årgange, der inddeler vinene i kvalitet og dermed også pris, arbejdes der hos Cristal, ligesom hos øvrige producenter, også med begrebet late-release. Late-release eller re-release er betegnelsen for en sen frigivelse, og mens vi ikke normalt anbefaler disse til investering, er der lige nu en unik mulighed for at gøre en særligt god handel med øget investeringspotentiale.

Hvorfor kan late-release være attraktivt?

Det er almindelig praksis at champagnehusene gemmer vine i egen kælder for så senere at frigive disse som late-release af den oprindelige årgang. I nogle tilfælde sker degorgeringen senere og i andre tilfælde sker degorgeringen samtidig med resten af vinene fra årgangen, mens andelen til late-release blot efterfølgende lagres længere på flaske i det givne champagnehus’ kælder. Dette giver champagnehusene mulighed for senere at kunne frigive en given årgang hvor smag, balance, karakter mm. har udviklet sig yderligere siden den oprindelige frigivelse.

Men hvis degorgeringen sker samtidig med den oprindelige frigivelse, hvad er så anderledes i modningsprocessen sammenlignet med den normale modningsproces i flasker, der allerede er frigivet?

I Cristals tilfælde degorgeres hele årgangen samtidig, hvorefter dele gemmes væk i kælderen til fortsat modning. Her opbevares champagnen under de absolut mest optimale forhold og ”passes og plejes” af husets kældermester, der samtidig sikrer at den senere frigivelse sker på det mest optimale tidspunkt. Et late-release er dermed både et kvalitetsstempel vedrørende herkomst og opbevaring - og sikrer dermed champagneelskeren en optimal oplevelse af den givne champagne.

Men alting kommer med en pris, og den pris bliver højere når champagnehuset både har skulle varetage vinene i en længere årerække og samtidig levere et endnu bedre produkt. Faktisk er det ikke unormalt at et late-release fra de største huse koster mellem 15 % og 40 % mere end de oprindelige frigivelser. Eksempelvis blev 2002 Cristal late-release i efteråret 2019 handlet til € 275, hvilket i dag giver dig en rabat på 20 %.

Normalvis står investeringspotentialet på disse late releases ikke på mål for de ofte drastisk højere priser, men kan man komme udenom dette merpris står man pludselig i en særdeles gunstig situation, der øger Cristal-potentialet drastisk – og det har du en sjælden mulighed for lige nu.

 

Corona skaber attraktiv Cristal-investering med øget potentiale

Mens store dele af verden fortsat er plaget af Corona-krisen opstår der indimellem attraktive investeringsmuligheder. En sådan mulighed er netop dukket op hos os og handler helt konkret om 2002 Cristal late-release.

Som tidligere nævnt anbefaler vi normalt ikke investering i late-releases grundet den højere pris, der normalt følger med late-releases sammenlignet med de almindelige årgange. Men Corona-krisen har i denne tid sat vinmarkedet på den anden ende og flere af verdens vinhandlere agerer ikke som de under normale omstændigheder ville gøre. Det betyder, at du lige nu kan investere i 2002 Cristal late-release til samme pris som en normal årgang 2002 Cristal. Dette er en yderst attraktiv mulighed vi ikke tidligere har set lige. Læs mere om hvad du helt præcist får ekstra for pengene i øjeblikket i kommende afsnit.

Selvom Corona-krisen i nogen udstrækning har sat vinmarkederne på den anden ende vurderes dette kun at være midlertidigt. Læs hele vores vurdering her: Hvordan påvirker COVID-19 investering i vin?

Investering i Louis Roederer Cristal 2002 Cristal late-release leveres her i giftbox

Det får du ved investering i 2002 Cristal late-release

Årgang 2002 fra Cristal modnede seks år på bærmen (døde gærceller på fransk kaldet lie og på engelsk kaldet lees), blev degorgeret i 2009 og de almindelige 2002 Cristal blev herefter frigivet. De 2002 Cristal, der herefter blev sorteret fra til late-release blev efter degorgeringen lagt tilbage i Roederers kælder for efterfølgende at modne i ni år før frigivelsen i 2019.

Denne perfekte modning og kvalitetsstemlet i at modningen er sket i egen kælder under Louis Roederers kældermesters opsyn er noget, der anerkendes af champagneelskere og -kendere verden over. Men ikke nok med det, så imponerer det desuden verdens førende kritikere. Årgang 2002 er generelt en stor årgang i Champagne, der rask væk nævnes sammen med årgang 1988, 1996 og 2008, og omend ikke blandt de mest legendariske, så i hvert fald som en stor topårgang. Årgang 2002 er blandt de Cristal, der er frigivet på denne side af årtusindeskiftet også kun overgået af legendariske årgang 2008 samt årgang 2012, der en smule overraskende har været en særdeles stærk årgang hos Louis Roederer. Men de store kritikere har overordnet set været endnu mere begejstrede for 2002 Cristal late-release:

CristalRJWAVIJSGennemsnit
20029796979897
2002 late release9898969897,5
RJ: Richard Juhlin WA: Wine Advocate VI: Vinous JS: James Suckling

Trods Vinous’ nedgradering af den oprindelige 2002-score er det værd at bemærke at både Richard Juhlin, som den største champagnespecialist og Wine Advocate, som det nok vigtigste medie, begge har opjusteret deres pointgivninger hvilket bringer 2002 late-release til en højere gennemsnitsscore end den stærke almindelige 2002’er.

Årgang 2002 og 2002 late-release er desuden langt i deres cyklusser og trods late-release-frigivelserne af årgang 2002 sidste år, er udbuddet drastisk reduceret relativt set til den producerede mængde. Louis Roederer har desuden siden årgang 2002 blev introduceret været igennem årgang 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og lige nu er de i gang med årgang 2012 som den nuværende årgang. Årgang 2002 har dermed været i markedet længe og udbuddet løbende sænket.

Hertil kan der også være fordele i at investere i modne årgange af champagne, der dog med en højere pris også historisk set har det med at se de største prisstigninger. Det skyldes at champagne ældes med ynde og udbuddet sænkes drastisk over årernes løb, grundet en meget lille gemmetradition når det gælder lige præcis champagne.

NB: Selvom årgang 2002 i relativ forstand er en ældre sag, vurderes drikkevinduet af Wine Advocate at være 2019-2039, hvilket blandt de førende kritikere er konservativt sat. Med andre ord: 2002 Cristal har mange års lagringspotentiale foran sig.

RareWine Invest mener

Casen her er ganske simpel: Invester i en stærk topårgang Cristal fra Louis Roederer og få alle de gode late- release-egenskaber med uden merpris.

Almindelig 2002 Cristal er en særdeles attraktiv investeringscase, men er i dag grundet alderen vanskelig at skaffe i investeringsegnede mængder. Lykkedes det vil man have en champagneinvestering, der er flere år fremme i sin cyklus og for alvor er der hvor vi tidligere har set priserne flytte sig mest.

Med 2002 Cristal late-release har du en historisk mulighed for at opnå nøjagtig samme fordele som overstående, men lige nu uden den vanlige merpris, hvilket gør denne case særdeles interessant.

Det er nemlig decideret uhørt, at man kan købe prestige cuvée i late-release fra en af de største producenter uden nogen form for merpris. Man får i sagens natur et produkt der er modnet til perfektion af champagnehuset selv, hvilket er et kvalitetsstempel champagnekendere anerkender og under normale omstændigheder gladelig betaler ekstra for.

Tror du på Champagne og tror du på Cristal er dette en oplagt case hvor du kan udnytte en historisk mulighed for at købe late-release uden merpris og tilføje en stor champagne, fra en stor topårgang, der allerede er årevis fremme i sin cyklus – en champagne der kun bliver mere sjælden og mere attraktiv for verdens champagneelskere som tiden går.

Invester i 2002 Louis Roederer Cristal late-release

ÅRGANGVINVOL.PAKNINGANTALPRIS*
2002Cristal (late-release)OC/GB3OC1245€ 220
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.
Tak for din indsendelse