Investeringstips - Øvrige - 22. juni 2023

Harlan Estate hører til Napa Valleys bedste og årgang 2012 leverer nu stærkt købssignal

99+ fra Wine Advocate og en pris, der ingenlunde er steget så meget som dens sidestykker – dét giver potentiale.

Vinverden synes i stigende grad plaget af drastiske modsætninger, hvor brændende hede, rekord-tørker, skovbrænde, forårsfrost og hagl terroriserer det ene år, mens det efterfølgende bliver fremragende.

Klimaforandringerne er til at føle, og mens øko-angsten tager til, bliver ”det der var” i stigende grad eftertragtet, da fremtiden er uvis. Harlan Estate repræsenterer en sådan tidskapsel, med vine af sublim kvalitet, der med sin særdeles lange levetid, i fremtiden kan levere et glimt af fortiden til verdens vinelskere og -kendere.

Dette er din mulighed for at investere i en sådan tidskapsel, der er nyligt indtrådt i dens optimale drikkevindue og ifølge Wine Advocate har en levetid på mere end 40 år fra nu. Bliv klogere på købssignalet og casen som helhed herunder.

2012-Harlan-Estate-800x600.jpg

”First growth” fra Oakville, Napa Valley

En succesfuld ejendomsudvikler ved navn Bill Harlan, havde i 1980’erne en drøm om at lave enestående vin i Napa Valleys bakkede landskab. En tur til Bourgogne og Bordeaux med den amerikanske vinlegende, Robert Mondavi, tændte gnisten, og drømmen om en amerikansk ”first growth”, med reference til de største Bordeaux-vine, blev en realitet. Harlan Estate kom til verden i 1984 og kan således næste år fejre 40 års jubilæum – og det skulle mærkeligt være, hvis dette ikke bliver markeret, mens det uden tvivl er noget som vil rette vinverdens opmærksomhed mod Oakville og Harlan Estate.

Årlig produktion

Tales der om det bedste amerikanske vin, tales der implicit om vin fra Napa Valley. Skal de største, bedste og mest berømte nævnes, står Screaming Eagle, Harlan Estate og Opus One som de øverste på listen.

Med de amerikanske vine, er vi i højere grad vant til større produktioner, da eksempelvis Napa Valley ikke er lige så hårdt reguleret, som vi kender det fra Bourgogne. Opus One er et godt eksempel på dette, hvor man på succesfuld vis, uden at ødelægge brandet, har skruet op for produktionen for at besvare efterspørgslen og producerer i dag ca. 300.000 flasker pr. årgang.

Anderledes ser det ud hos Screaming Eagle og Harlan Estate, hvor man producerer op mod henholdsvis 12.000 flasker pr. årgang, og godt 25.000 flasker pr. årgang. Dette ligner i højere grad noget den vinkyndige vil genkende fra Bourgogne, og er således fundamentet i det skæve udbud/efterspørgsels-forhold som denne case taler ind til.

2012-Harlan-Estate-800x600-02.jpg

”Extraordinary wine of profound and complex character..”

Når det drejer sig om de bedste amerikanske vine, lykkedes det producenterne at score imponerende point, ofte år efter år. Men før man bliver fartblind og vænner sig til disse exceptionelle point, er det vigtigt at huske på hvad pointene i virkeligheden står for. Robert Parker, der er ophavsmanden til 100 point-skalaen, definerer således:

  • 90 - 95 point: An outstanding wine of exceptional complexity and character. In short, these are terrific wines.
  • 96 – 100 point: An extraordinary wine of profound and complex character displaying all the attributes expected of a classic wine of its variety. Wines of this caliber are worth a special effort to find, purchase, and consume.

Ifølge vinguruen, har vi altså fra 90 point at gøre med ”outstanding” vin, men netop Harlan Estate har over de sidste 20 årgange kun ved et par enkelte tilfælde leveret under ”extraordinary” i Wine Advocates øjne. Årgang 2012 derimod, er kommet så tæt på de perfekte 100 point med 99+, og en bemærkning fra smagningen om, at dette er en kandidat til de 100 point, efter nogle år i flasken (som i øvrigt er nu..).

Vinous og James Suckling holder sig heller ikke tilbage og giver hhv. 97 og 98 point. Således lander årgang 2012s gennemsnitscore på tværs af de tre kritikere på 98 point. Kigger vi på tværs af alle årgangene fra 2005 til 2019 (årgange hvor alle kritikere konsekvent har anmeldt) lander Harlan Estate på 97,8 point. Kigger vi isoleret set på Wine Advocates (som er den største Napa-specialist af de tre) hedder gennemsnittet over de seneste 20 årgange (2000-2019) ligeledes 97,8 point. Med andre ord, findes der, med en enkelt eller to undtagelser, ikke middelmådig Harlan Estate – stort set kun ”extraordinary” vine, og her ligger årgang 2012 solidt plantet i midten. Eller helt i top hvis man spørger Wine Advocate.

Voksende vinmarked og skiftende forbruger-trends

Det forventes at det amerikanske vinmarked vokser med 7 % om året frem mod 2030, baseret på værdi, hvilket faktisk er et procentpoint mere end den forventede europæiske vækst i samme periode.

Samtidig er USA med flere længder verdens største klub for dollarmillionærer, hvilket understreger, at publikummet til Harlan Estate i den grad eksisterer på Harlans hjemmemarkedet.

Samtidig er der nogle interessante observationer at gøre i forbruger-trends. Ifølge WGSN, der er en markedsledende aktør indenfor trend-forecasting, er en af de helt store trends, at forbrugere skifter fokus fra kvantitet til kvalitet, og for mange vil kvalitet til enhver tid slå kvantitet. Det betyder med andre ord, at når der skal nydes, så skal det gøres ordentligt. Disse forbrugere prioriterer store oplevelse, og er villige til at betale mere for kvalitet – et segment hvor verdens topvine, herunder Harlan Estate, passer særdeles godt ind.

2012-Harlan-Estate-800x600-01.jpg

Solid investering med uforløst potentiale

Harlan Estate har historisk set været en solid investering, der eksempelvis over de seneste fem år, på tværs af de seneste 10 årgange har givet et afkast på 42,6 %, eller 7,4 % i gennemsnit om året* - stigninger, der primært drives af de ældre årgange.

Men det synes at potentialet ligger forude. Sammenligner vi de tre amerikanske flagskibe, Screaming Eagle, Opus One og Harlan Estate, er udbudsprisen på årgang 2012 steget væsentligt mere på Screaming Eagle og Opus One over de seneste syv år (hvor alle tre vine var på markedet og priserne havde stabiliseret sig):

Rise in asking price - Harlan Estate 800x600.png Data: wine-searcher.com

2012 Harlan Estate har som bekendt fået 99+ point af WA, mens Screaming Eagle har fået 100 point og Opus One har fået 96. Samtidig produceres der omtrent den halve mængde Screaming Eagle, sammenlignet med Harlan og mere end ti gange så meget Opus One. Det giver altså ingen mening, at udbudsprisen på henholdsvis Screaming Eagle og Opus One er steget mere end dobbelt så meget over de seneste syv år, som den er på Harlan Estate – og her er endda indregnet et fald på ca. 13 % på 2012 Screaming Eagle siden toppen i oktober 2022!

For 2012 Harlan Estate, der ifølge Wine Advocate indtrådte i sit optimale drikkevindue i 2018 og er der indtil 2068, er det svært ikke at forvente en stor fremtid. Og med den prisudvikling der har været, sammenlignet med de to øvrige Napa ikoner, er købssignalet svært at overse.

*Årgang 2005-2014 – data fra Liv-ex

RareWine Invest mener

Med 99+ point fra Wine Advocate, er der ingen tvivl om, at vi her har at gøre med exceptionel vin, der tilmed hører til blandt de tre største fine wine-koryfæer fra det amerikanske kontinent.

Harlan Estate har på bare 40 år fået gjort sig selv til en institution på den californiske vinscene og præsenterer vin med en spændende blanding af eksklusiv produktion (ca. 25.000 flasker pr. årgang) i et prisleje hvor rigtig mange kan være med - og langt fra at det bliver Screaming Eagle-dyrt.

Med en investering i 2012 Harlan Estate, investerer du ikke bare i top-Napa Valley, men i vin af tårnhøj kvalitet, med særdeles lang levetid. Men mest interessant er det dog at prisen på Harlans sidestykker er steget mere end dobbelt så meget over de seneste syv år – noget der får alle købssignalerne til at blinke.

Læg hertil, at Harlan Estate næste år kan fejre 40-års jubilæum og det er svært at tro at dette ikke vil kunne sætte øget fokus på Harlan Estate.

Invester i 2012 Harlan Estate

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGTilgængelige flaskerPRIS/FL.*
2012Harlan Estate750OWC630€ 950
2012Harlan Estate1500OWC36€ 2.000
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.