Investeringstips - Champagne - 27. april 2023

Investering i 2008 Dom Pérignon Rosé

Profeti – Roséchampagne kan blive en af de bedste pris-performere, der findes. 2008 Dom Pérignon er desuden blandt de bedst nogensinde. Læs mere her.

“The 2008 Dom Pérignon Rosé is magnificent” Antonio Galloni

Og ’storslået’ er bestemt passende for nærværende investeringstip. Storslået champagnehus. Prominent ejerskab med storslåede vækstresultater – også i økonomiske krisetider. Storslået årgang i Champagne, og en storslået rosé, der ikke afviger fra dens ophav.

Og læg så hertil, at der i dette investeringstip præsenteres en velbegrundet forudsigelse og det styrker investeringspotentialet i roséchampagne som kategori. Læs potentialet i 2008 Dom Pérignon Rosé herunder.

Dom Pérignon – En benediktinermunk revolutionerede Champagne

Dom Pierre Pérignon resonerer kvalitetsrigt, succesfuldt og revolutionerende gennem Champagnes gader. Dom Pierre Pérignon revolutionerede nemlig måden at fremstille champagne på – og det er absolut hans fortjeneste, at Dom Pérignon betegnes som et af verdens førende champagnehuse.

Husets prestigecuvée så markedet første gang i 1936 med årgang 1921. Og i 1971 skulle Shahen af Iran fejre det persiske riges 2.500-års jubilæum, hvorfor han hos Dom Pérignon mange år i forvejen bestilte en champagne i rosé-format. Og således blev 1959 husets første rosé-årgang. Siden er der frigivet 25 årgange rosé – og kun fra de allerbedste årgange.

I dag ejes Dom Pérignon af LVMH Group, som tydeligvis så et stort vækstpotentiale i det historiske champagnehus. For ganske nyligt har luksuskonglomeratets markedsværdi ifølge Bloomberg oversteget 500 milliarder dollar, hvilket gør dem til den første Europæiske virksomhed, der når den milepæl – og det skyldes især en styrket euro samt en blomstrende salg af luksusvarer i Kina.

”LVMH and its French luxury rivals are to the European stock market what Big Tech has been to the US: Dominant businesses whose growth holds up even as the economy waxes and wanes”, siger Bloomberg. At være i folden hos en succesfuld luksusgigant, der holder sin vækst uanfægtet økonomiske krisetider foringer bestemt ikke storheden og investeringspotentialet i Dom Pérignon.

Læs meget mere om det prestigefyldte champagnehus i artiklen: Dom Pérignon – munken, legenden og vinen.

2008 Dom Pérignon Rosé – blandt de absolut bedste

Årgang 2008 i Champagne har fået status som en af de helt store benchmark-årgange, og det skyldes selvsagt essentielle vejrforhold, der resulterede i sublime champagner på tværs af champagnehuse. Og denne 2008 Dom Pérignon Rosé afviger ikke fra sin benchmark-status.

Med 96 point fra Juhlin, 97+ point fra Vinous og 97+ point fra Wine Advocate placerer 2008 Dom Pérignon sig som en af de absolut bedste rosé-champagner, huset nogensinde har frigivet. Kun lige overgået af årgang 2002, der på tværs af selvsamme kritikere på tværs af scores får 97,3 point mod 2008’s 96,7 point.

Vi skal desuden helt tilbage til årgang 1969 og 1962 for at finde en højere gennemsnitsscore på henholdsvis 97 point og 97,5 point, om end disse to årgange kun er vurderet af Juhlin og Vinous.

Diagram-DK-ENG-NL.png

Læg hertil, at årgang 2008 i Champagne af Liv-ex betegnes som en såkaldt ”on” årgang. De beskriver, at der i sagens natur ikke bure være en ”on” eller ”off” årgang i champagne, fordi champagnehusene historisk set kun frigiver årgangschampagner i de bedste årgange.

Men her pointerer Liv-ex videre, at flere og flere købere og investorer kommer ind på champagnemarkedet og efterspørger det bedste. Og denne efterspørgsel centrerer sig selvfølgelig om de mest kritikerroste årgange, der derfor omtales som en ”on” årgang – og det fører til højere efterspørgsel og således prisstigninger. Og når det kommer til roséchampagne, er udbuddet bare meget mere sparsomt end ved almindelig champagne.

I 2019 blev der eksempelvis kun produceret 15,4 millioner flasker roséchampagne, hvilket kun repræsentere 5 % af den totale samlede champagneproduktion.

Afkast på Dom Pérignon Rosé

Over de seneste fem år har de seneste 10 årgange* af Dom Pérignon rosé, der har været på markedet i minimum fem år ifølge Liv-ex i gennemsnit givet et afkast på 60,6 %, hvilket giver et gennemsnitligt årligt afkast på 9,9 % – og det er bestemt bestået, om end roséchampagnerne endnu ikke har vist samme takter som de almindelige champagner.

Ifølge Liv-ex vil markedet for roséchampagne vokse i et lavere tempo end de almindelige champagner. Og det skyldes særligt, at roséchampagne produceres i langt mindre mængder og kræver mere arbejde i selve produktionen, hvilket resulterer i et såkaldt rosé-præmie, der betyder, at gennemsnitsprisen på rosé-champagne generelt er højere end almindelige champagner.

”However, as this market segment evolves this lack of liquidity, if it is coupled with rising demand, could one day make roséchampagnes some of the best price performers around”, siger Liv-ex.

Og hvorfor så det? Fordi roséchampagne er en specialiseret og et ”opgraderet” produkt i en forvejen luksuriøs kategori, hvor der allerede er rift om de bedste og fineste flasker.

*2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2000, 1998, 1996, 1995 og 1993.

2008 Dom Pérignon Rosé 2008 Dom Pérignon Rosé

Investering i Roséchampagne – hvad byder fremtiden?

I ovenstående afsnit ridses nogle helt basale katalysatorer for prisstigning op – et ulige forhold mellem udbud og efterspørgsel. Roséchampagne er fortsat en nichekategori, og hvis den for alvor skal opfylde Liv-ex’ profeti ovenfor, kræver det, at verdens spotlys for alvor ledes mod de lyserøde bobler fra Champagne.

Og meget tyder på, at store spillere satser på de lyserøde dråber. I februar rapporterede Bloomberg, at netop LVMH har opkøbt Chateau Minuty fra Provence – netop for at satse på luksusrosé. Phillippe Schaus, der er CEO for LVMH siger, at Provence er for rosé, hvad Champagne er for mousserende vin. LVMH satser stort på rosé-kategorien.

Ydermere købte Chanel Group i 2019 Domaine de l’Ile med samme argument, og i 2020 købte Michel Reybier (ejer af Cos d’Estournel) sammen med NBA-stjernen Tony Parker Château La Mascaronne. Afslutningsvis købte Pernod-Richard sidste år Château Sainte Marguerite. Der bliver således købt op i højtprofilerede roséproducenter, og det er tydeligt, at stærke kræfter arbejder på at få rosé på agendaen – selvsagt med en vision om vækst: Og roséchampagne kan bryste sig af at være det ypperste i rosé-kategorien. Det bliver ganske enkelt ikke mere luksuriøst.

RareWine Invest mener

Dom Pérignon er et af verdens absolut største Champagnehuse. Og årgang 2008 er en af det største årgange i Champagne – nogensinde. Denne rosé-frigivelse afviger ikke fra dens ophav og placerer sig ligeledes blandt husets absolut bedste roséfrigivelser til dato. Og med LVMH i ryggen, der viser fremragende takter, er der intet, der tyder på, at kendskabsgraden til Dom Pérignon vil blive mindre udpræget i fremtiden – tværtimod.

De historiske afkast er ganske acceptable, men det er formentligt i fremtiden, det største rosépotentiale indfinder sig. Særligt hvis Liv-ex profetien om rosé-champagnens fremtidige status som bedste priceperformer indfries.

Og der skal en umådelig lille øget interesse for roséchampagne til at kickstarte en mere udtalt knaphed af roséchampagne, der allerede er yderst knap. Meget tyder i hvert fald på, at de store luksusgiganter har lugtet rosélunten.

2008 Dom Pérignon Rosé repræsenterer en ”on”-årgang i Champagne, og ifølge Liv-ex kommer det med en efterspørgsel. Og mon ikke, champagneelskere og investorer også i fremtiden vil efterspørge, hvad der i dag er nichechampagne fra en benchmarkårgang?

Invester i 2008 Dom Pérignon Rosé

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2008Dom Pérignon Rosé750OC6€ 350
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.