Investeringstips - Bourgogne - 17. februar 2020

Dominerende Domaine Dujac: 10-20 % i gennemsnitlige årlige afkast

Finder man i dag en hel kasse Grand Cru fra Domaine Dujac, med blot få år på bagen, er der nærmest tale om et mirakel. Et mirakel du i fremtiden kan levere

En klassisk bourgogneinvestering på rekordtid

Mellem bourgognedomænernes ofte lange og fyldige historier findes der indimellem enestående historier, der er så korte, at det er svært at forestille sig, at de hører til blandt de bedste. Domaine Dujac er lige præcis en af disse. Jacques Seysses grundlagde domænet i 1968 efter at have overtaget det udtjente og misligholdt Domaine Marcel Graillet, hvilket drømmen om et enestående domæne skulle bygges på. Med erfaring fra bankverdenen og senere mesterlære ved Domaine de la Pousse d’Or havde Jacques Seysses tilegnet sig de fornødne kompetencer til at styre sit domæne mod succes og har siden opbygget et stærkt brand, der kun synes at tage til i popularitet.

Domaine Dujac er på mange måder en klassisk bourgogne-case med et stærkt brand, høj efterspørgsel og begrænset produktion som omdrejningspunkt. En produktion der blandt domænets syv Grand Cru-vine normalvis begrænser sig til mindre end 100.000 flasker pr. årgang!

Attraktiv investering i Domaine Dujac Årgang 2017 fra Domaine Dujac leverer lige nu attraktivt investeringspotentiale

Gangstere vil have Cristal, Hennessy og… Dujac

Popkulturen indenfor hip hop og rap har i mange år været associeret med store armbevægelser og ekstravagant livstil. Luksusprodukter som Cristal, Dom Pérignon og Hennessy har fået en helt særlig status iblandt navne som Snoop Dogg, Drake og Tupac. Populariteten synes omfavnet af kulturen, der ofte ses nedarvet til verdensstjernernes enorme fanskarer.

Eksklusive rødvine har tilsyneladende også sin berettigelse på denne scene. Det kom til udtryk da den amerikanske dj, DJ Khaled, under stor mediebevågenhed i 2018 kastede sin kærlighed over netop Domaine Dujac. Efter den amerikanske rapper Jay-Z anbefalede Dujac til Khaled, der i et vægttabsforløb stringent sparede dele af sine vægtvogterpoint for at sikre at diæten kunne rumme Dujac.

På den måde gik Domaine Dujac med ét fra at være et eftertragtet brand blandt verdens vinelskere til også at få en enorm appel hos et vidtrækkende yngre publikum og hos andre verdensstjerner – en appel der i mange år har fastholdt loyalitet overfor eksempelvis Cristal og Hennessy.

2017: Investeringspotentiale i underpræsterende årgang

Dette investeringstip er en generel anbefaling af topvinene fra Domaine Dujac, men med et særligt fokus på årgang 2017, der lige nu bringer et forhøjet potentiale.

Årgang 2017 er i Bourgogne en fornuftig, middelmådig årgang, der kom lige i kølvandet på en enestående årgang 2015 og årgang 2016 i fin form - 2016 dog kendetegnet ved en væsentlig lavere totalproduktion, grundet forårsfrost.

For Domaine Dujac forholder det sig dog en smule anderledes da årgang 2017 synes at underpræstere i forhold til regionens generelle potentiale og bedst kan sammenlignes med årgang 2011 og 2013:

VIN/SCORES*2017201620152014201320122011
Bonnes Mares93,5959695,594,59693,75
Charmes-Chambertin92,592,259392,59292,590,5
Clos de la Roche9392,59694949592,5
Echezeaux939293,2593,5939492
*Gennemsnitlig score mellem Wine Advocate og Burghound

Vinpriserne afspejler som oftest, i en eller anden udstrækning, vinens og årgangens kvalitet, hvilket også under normale omstændigheder gør sig gældende for Domaine Dujac. Dog er der lige nu en ekstraordinær rabat at hente ved investering i årgang 2017. For mens kvaliteten er sammenlignelig med årgang 2011 og 2013, er priserne på årgang 2017 igennem Rare Wine Invest mellem 5 % og 20 % lavere sammenlignet med markedspriserne på netop årgang 2011 og 2013. 

Man kunne dog fristes til at sætte spørgsmålstegn ved om man bør investere i en svagere årgang. Til dette er der blot at sige at gemmepotentialet er upåklageligt og at det i dag er særdeles vanskeligt at opdrive ældre årgange Grand Cru fra Dujac i hele kasser, herunder også årgang 2013 og 2011. Det er ikke kun et spørgsmål om at have friheden til at vælge en bestemt årgang hvis man vil have Dujac, men om Dujac rent faktisk kan skaffes, hvis der ønskes vine, med bare få år på bagen.

Til hvad der allerede ligner et underudbud af Dujac, sammenlignet med efterspørgslen, forlyder det at frost har påvirket 2019-høsten hos Domaine Dujac i særlig slem grad. Mængder af vin fra denne årgang forventes derfor at blive ekstremt begrænset, hvis der ovehovedet bliver frigivet noget – noget der kan skabe øget rift om de forgående årgange og fremadrettet gøre dem endnu sværere at skaffe.

Historisk prisudvikling

Domaine Dujacs store popularitet og success har også sat sine spor på prisudviklingen blandt domænets topvine. Ser man bort fra domænets seneste årgange (2017, 2016 og 2015), der i højere eller lavere grad fortsat er tilgængelige på det primære marked, hvilket under normale omstændigheder holder prisudviklingen i ro, er der nogle klare opadgående tendenser.

Kigges der nærmere på historiske handelsdata fra Wine-Searcher på årgang 2011-2014 på tværs af Dujacs vine Bonnes Mares, Charmes Chambertin, Clos de la Roche og Echezeaux har der været solide afkast at hente. Ses man bort fra årgang 2012 af Bonnes Mares og Charmes Chambertin er priserne steget med 30-90 % på godt 2,5 år hvilket betyder tocifrede årlige afkast.

Dette er interessant i det perspektiv, at årgang 2017 i brede termer er sammenlignelig med disse årgange og ligeledes ser ud til at have samme store potentiale.

Investering i Echezeaux og Bennes Mares Fire stærke 2017-investeringer fra Dujac. Her ses Echezeaux og Bonnes Mares

Rare Wine Invest mener

Domaine Dujac er på mange måder en klassisk investeringscase fra Bourgogne. Et stærkt produkt har over tid skabt et endnu stærkere brand, der er blevet genstand for stor interesse i hele vinverden.

De producerede mængder er begrænsede og vi skal ikke se længere tilbage end til årgang 2013 før husets topvine, herunder alle vine inkluderet i dette investeringstip, er meget svære at opdrive - i særdeleshed når det gælder hele kasser, eller blot lidt mere end et par enkelte flasker.

Vinene fra Domaine Dujac har over en bred kam, i årgang 2011-2014 leveret afkast imellem 30 % og 90 % på godt 2,5 år hvilket betyder tocifrede gennemsnitlige årlige afkast.

Noget der ligeledes er særligt interessant, er det faktum at Domaine Dujacs topvine også har set fine prisstigninger i både middelmådige og svagere årgange. Årgang 2017, der hører til i denne kategori, har samme potentiale og kan lige nu, eksklusivt igennem Rare Wine Invest, købes til en pris der er mellem 5 % og 30 % billigere end de sammenlignelige årgange 2011 og 2013 af samme vine.

Domaine Dujac er hot og eftertragtet, og appellerer til et endnu bredere publikum end man ser ved andre topvine fra Bourgogne. Læg hertil, at årgang 2019 formentlig kun vil blive produceret i en stærkt begrænset mængde, hvis noget overhovedet, hvilket kan være med til at øge efterspørgslen på de eksisterende årgange endnu mere.

Ønsker du at sikre dig muligheden for at kunne levere Domaine Dujac til verdens vindrikkere, hip-hoppere, rapmusikere og andet godtfolk i fremtiden er timingen ideel: Den særligt skarpe pris bidrager nemlig til at maksimere et potentielt fremtidigt afkast.

Invester i årgang 2017 fra Domaine Dujac

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS*
2017Bonnes Mares750OC6€ 575
2017Charmes-Chambertin750OC6€ 200
2017Clos de la Roche750OC6€ 400
2017Echezeaux750OC6€ 350
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.
Tak for din indsendelse