Investeringstips - Bourgogne - 4. marts 2020

Méo-Camuzet – klassisk bourgogneinvestering i Jayers ånd

Méo-Camuzet har alle de karakteristika, der i årevis har gjort bourgognevin til solide investeringer. Men ikke alle bourgognevine har bånd til Bourgognes måske største legende

Méo-Camuzet – her lever Henri Jayer videre

Fire personer har i løbet af små 120 år hver især medvirket til at gøre det efterspurgte Domaine Méo-Camuzet til en verdenskendt vinproducent som mange uden tøven placerer i Bourgognes top-10.

Den første er Etienne Camuzet, fransk parlamentsmedlem og Vosne-Romanée-borgmester, der i starten af det 20. århundrede grundlagde det, vi i dag kender som Domaine Méo-Camuzet. Etienne Camuzet støbte fundamentet til fremtidens succes med en enestående egenskab til at udvælge og opdrive nogle af regionens absolut fineste parceller på nogle af Bourgognes mest legendariske marker.

På trods af at domænet hurtigt opnåede et solidt omdømme, blev de fleste af domænets parceller udlejet til andre producenter, der ofte solgte vinene videre som ikke-navngiven vin til negocianter. Det ændrede sig imidlertid da næste store personlighed, Jean Méo, en fjern slægtning til Etienne Camuzets efterkommer, i 1985 begyndte at producere vin under eget navn – nemlig Méo-Camuzet.

Aftalerne med de mange forpagtere af Méo-Camuzets parceller udløb i løbet af 1980’erne, hvilket leder os til den tredje og afgørende personlighed; nemlig den legendariske regionsfader, Henri Jayer. Henri Jayer varetog i mere end 40 år nogle af Méo-Camuzets parceller, herunder de på Cros Parantoux og Richebourg – to vinmarker blandt de absolut fornemmeste og mest anerkendte i verden.

I slutningen af 1980’erne var alle Méo-Camuzets parceller tilbage i domænets egen varetægt. Henri Jayer forblev dog en essentiel del af domænet da han i fire år stod mentor for fjerde personlighed, den blot 20 årige Jean-Nicolas Méo, der på dette tidspunkt begyndte at overtage driften af Domaine Méo-Camuzet.

Jean-Nicolas Méo står i dag, sammen med Christian Faurois, i spidsen for Domaine Méo-Camuzet. Deres innovation kombineret med ikoniske Henri Jayers arv har sikret Domaine Méo-Camuzets en helt særlig status og topvinene hører til blandt de mest eftertragtede vine fra Bourgogne.

Invester i Richebourg og Méo-Camuzet Méo-Camuzets Richebourg er blot en enkelt vin fra den legendarisk vinmark hvor blandt andre også DRC og Domaine Leroy producere vin

2,5 hektarer Grand Cru og verdens måske fineste Premier Cru

Udover Méo-Camuzets tætte bånd til Henri Jayer, er domænet ligeledes tæt forbundet med Vosne-Romanées hjerte. Domænet står i skrivende stund bag intet mindre end 25 forskellige vine fra Village til Grand Cru, hvor domænets 2,5 ha Grand Cru-marker bl.a. omfatter parceller på prominente marker som Clos de Vougeot, Échezeaux og Richebourg.

Med en portefølje på hele 25 forskellige vine kunne man frygte at den brede mængde kunne gå ud over diversitet og kvalitet i vinene, selvom det langt fra forholder sig sådan. Selv husets Village-vine klokker gerne, i fine årgang, ind med solide 89 Parker-point, mens topvinene i normale årgange ligger midt i 90’erne – ganske sammenligneligt med de øvrige topbourgognevine, der også ligger lige under DRC, Leroy og Rousseau når det kommer til både pris, kvalitet og brand.

Husets absolutte flagskibsvine er unægtelig Grand Cru-marken Richebourg og Premier Cru-marken Cros Parantoux. For at sætte tingene i perspektiv deles Richebourg med prominente producenter som bl.a. DRC, Domaine Leroy og Domaine Liger-Belair, mens Cros Parantoux udelukkende deles med Domaine Emmanuel Rouget. Hvad angår Cros Parantoux afspejler prisen på vinene herfra dog nærmere kvaliteten og investeringspotentialet mere end markens klassifikation, og er af mange anset som verdens fineste Premier Cru.

Læs mere om Cros Parantoux her: +25 % på mindre end 12 måneder: Rouget Cros Parantoux stråler i Bourgogne

Henri Jayers ånd og filosofi lever videre i Méo-Camuzets vine, men når det kommer specifikt til husets vine fra Richebourg og Cros Parantoux knyttes arven til den legendariske winemaker endnu tættere: Henri Jayer plantede nemlig disse marker med nye stokke i 1950’erne og det er den dag i dag fortsat Jayers gamle vinstokke, der leverer druer til Méo-Camuzets eftertragtede vine.

Med en winemaker oplært af Henri Jayer og marker dyrket af legenden selv kommer man stort set ikke tættere på Henri Jayers vine – noget som alverdens vinelskere og -samlere udmærket ved, og noget der over en bred kam har gjort vinene fra Méo-Camuzet særdeles eftertragtede.

Som man kender Bourgogne bedst: Skabt sjælden og svær at opdrive

To ting kan man i dag regne med: De største bourgognevines popularitet og de største bourgognevines ekstremt begrænsede produktion. Det samme gør sig i den grad gældende når det kommer til Méo-Camuzet. Vinene er stærkt anerkendt i hele verden og produktionen pr. årgang begrænser sig helt ned til bare 600 flasker om året. En særdeles begrænset produktion der allerede ved vinenes frigivelse fra domænet gør dem relativt sjældne, og det er ikke blot husets Grand Cru’er, der er vanskelige at opdrive i investeringsegnede mængder.

Solid vin investering med Méo-Camuzet Eksempel på nogle af Méo-Camuzets absolutte topvine

Rare Wine Invest mener

Ønskes en solid, klassisk bourgogneinvestering leverer Méo-Camuzet alt man kan ønske sig; Anerkendt og velrenommeret producent med vine fra nogle af de mest legendariske marker, ikke blot i Vosne-Romanée, men i hele verden. Kvaliteten er høj og produktionen så begrænset som det kendes fra Bourgogne. Méo-Camuzets brede sortiment giver gode muligheder for alle typer investorer, og de unge årgange betyder samtidig den lavest mulige indgangspris for investering – noget der er helt essentielt når fremtidens potentielle afkast skal indløses. Uanset om der kigges efter de dyreste topvine eller de mere prisvenlige sekundære vine er potentialet uomtvisteligt: Dette er eftertragtet topbourgogne, der efter perfekt modning kan blive ekstremt eftertragtet blandt både samlere og vinelskere.

Selvom stjernestøvet falder på Méo-Camuzet er de helt klassiske investeringsegenskaber, der i årevis har karakteriseret de stærke bourgogneinvesteringer, der ligeledes udgør Méo-Camuzets ekstraordinære styrke – og så naturligvis det faktum at vinene rent faktisk er tilgængelige og kan købes i hele kasser lige nu. Noget der langtfra er en selvfølge med de bedste vine fra Domaine Méo-Camuzet.

Invester i topvinene fra Domaine Méo-Camuzet

ÅrgangVinVol.PakningPris*
2017Clos de Vougeot Pres le Cellier750OC6 € 180
2017Vosne-Romanée Brûlées750OC6 € 400
2017Richebourg750OC6 € 1.450
2017Vosne-Romanée Cros Parantoux750OC3 € 1.450
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.