Investeringstips - Øvrige - 6. marts 2020
Napa Valleys Dominus: 100 Parker-point og solide afkast
Her får du et stærkt investeringspotentiale, et kæmpebrand og 100 Parker-point til en særdeles attraktiv pris
Velkommen til Napa Valley
Napa Valley – arnestedet for nogle af verdens mest bombastiske og kraftfulde vine. Med udgangspunkt i de bordeauxinspirerede vine hersker mastodonterne, og de bidrager i fællesskab til de amerikanske vines fremmarch og store globale anerkendelse. Topproducenterne Opus One, Screaming Eagle, Harlan Estate og Dominus Estate har alle deres del af æren for at Napa Valley er kommet på verdenskortet. Nu har du muligheden for at investere i netop Dominus, der med seneste årgang for alvor spiller med musklerne!
Fra Petrus til Dominus
I slutningen af 1960’erne forelskede en ung fransk mand, med dagligdag som studerende på University of California, sig i det fortryllende Napa Valley og regionens medtagende vine. Den unge mand måtte alligevel efter endt uddannelse vende tilbage til Frankrig i 1970’erne. Her stod han nemlig til at skulle drive familiens vinhus. Navnet på den unge mand er Christian Moueix og familiens vinhus er intet mindre end ikoniske Chateau Petrus.
Christian Moueixs kærlighed til det californiske vindistrikt boblede dog fortsat og da han i 1982 fik muligheden for at indgå i et partnerskab om at producere vin på den historiske vinmark Napanuuk, slog han til. Napanuuk var berømt for at have været kilden til druerne til nogle af Napa Valleys fineste vine fra 1940’erne og op igennem både 50’erne og 60’erne. Da Moueixs i 1995 fik muligheden for at blive eneejer greb han chancen og det amerikanske eventyr, der skulle ende med at binde Petrus sammen med en af de største amerikanske vine, var skudt i gang.
Huset fik navnet ’Dominus Estate’ der på latin refererer til ’herre over ejendom’ – navnet blev valgt da Christian Moueix ville understrege sit engagement og forpligtelse til området. En forpligtelse, der for alvor er blevet opfyldt med husets vine, som i dag hører til blandt Napa Valleys, og dermed USAs, absolut største – og måske kun overgået af Opus One hvad angår anerkendelse og brand.
Topkarakterer til absolut spotpris
Dominus er et af navnene på den amerikanske vinscene der vækker absolut størst genkendelse. Brandet er stort og kvaliteten er uovertruffen. Den seneste årgang af husets førstevin, 2016 Dominus, blev belønnet med de perfekte 100 point fra Robert Parker’s Wine Advocate. Det samme gjorde årgang 2015, hvilket gør at Dominus Estate kan bryste sig af intet mindre end fire perfekte 100 point scoringer fra Wine Advocate siden årgang 2010.
Det samme kan både Harlan Estate og Screaming Eagle bryste sig af. Men mens en flaske Screaming Eagle nemt koster € 2.500* og en flaske Harlan Estate gerne koster små € 1.000* slipper du lige nu med bare € 210* pr. flaske for 2016 Dominus og € 225 for årgang 2015. Ikke nok med at dette i sig selv er et røverkøb, så er det formentlig også den billigste 100 points-vin fra Napa Valleys årgang 2016. Dette gør, sammen med Dominus’ stærke brand, at både 2015 og 2016 Dominus både nu, og i fremtiden, vil være en særdeles eftertragtet vin og et oplagt valg for et enormt publikum med hang til de bombastiske amerikanske vine – både i og udenfor USA.
Men hvis Dominus virkelig hører til blandt de absolut største vine, hvorfor koster den så ikke mere, kunne man fristes til at spørge? Og spørgsmålet er faktisk på sin plads. Men det forholder sig nu engang bare sådan at dette er prisen på grisen, og med Dominus, og i særdeleshed de to unge årgange, 2015 og 2016, får man blot ekstremt meget værdi og investeringspotentiale for pengene. Opus One der med rette kan betragtes som det absolut største amerikanske vinbrand er en pris på € 300 pr. flaske ligeledes ganske normalt.
*Pris pr. flaske i perfekt stand, i hele kasser i en almindelig årgang, uden told, moms og afgifter
Læs desuden mere om Screaming Eagle her: Screaming Eagle: Kongeørnen af Napa Valley flyver mod nye højder
Solide afkast til Dominus-investorer
Dominus’ store brand og kritikerroste kvalitet har de seneste år også smittet af på priserne. Kigger man på de seneste 15 årgange af Dominus’ topvin, der har været på markedet i mindst to år, er priserne steget mere end 18 % i gennemsnit de seneste to år. Det betyder et gennemsnitligt årligt afkast på 8,7 %*.
Præcis som vi ofte ser det i vinens verden leverer de ældre årgange også her de højeste afkast, mens det er mere moderat med de yngste. Samtidig vidner dette i høj grad om de unge vines store potentiale når modning af vinen tager til og udbuddet falder. En anden interessant observation er, at nogle af højdespringerne blandt de seneste 15 årgange, er fra før Dominus Estate begyndte at inkassere flere 100 points-anmeldelser. Med dette i betragtning, synes investeringspotentialet alt andet end lige at være forøget når der med årgang 2015 og 2016 er tale om en 100 points-vine, mens de tidligere højdespringere ”kun” er belønnet med 87-95 Parker-point.
*Baseret på data fra den britiske vinbørs Liv-ex
Skovbrand, megaproduktion og Dominus Estate
Når det kommer til vin, kan den gode investering til tider være bundet op på en begrænset produktion og en tommelfingerregel er, at jo mindre produktion er, jo større kan investeringspotentialet være – en regel der i særdeleshed gælder i Bourgogne. Men som i så mange andre tilfælde, er der også her undtagelser der bekræfter reglen: Vi anbefaler i stor stil udvalgte italienske og amerikanske vine til investering, der ofte ikke er lige så begrænset i produktionen, som det kendes fra Bourgogne. Her er der i stedet andre egenskaber der gør sig gældende, som eksempelvis særligt eftertragtede brands, enestående kvalitet eller noget helt tredje. Kigges der blandt de absolut bedste vine fra Napa Valley producerer eksempelvis Opus One 300.000 flasker vin i en almindelig årgang, mens Screaming Eagle i den anden ende af skalaen producerer væsentligt mindre, måske blot 20.000 flasker, hvilketogså afspejles i den markant højere pris (nemt 10 x dyrere end eksempelvis Dominus). Dominus’ produktion ligger på et interessant niveau hvor 2016 produktionen af husets topvin er opgjort til 66.000 flasker, der trods at dette er et normalt niveau, virker lavt i forhold til den særdeles attraktive pris.
Hertil kommer det at store dele af Californien i 2017 var hærget af voldsomme skov- og naturbrænde. En katastrofe der også har påvirket Napa Valleys vinproduktion, hvor eksempelvis Screaming Eagle allerede har afsløret, at der ikke bliver produceret Screaming Eagle i årgang 2017 grundet røgskader på druerne. Det er vanskeligt at opgøre de præcise konsekvenser af naturbrandenes hærgen i et vinperspektiv, men over 20.000 ha i vinproducerende Napa Valley-kommuner blev påvirket mens endnu mere kan være påvirket af røgskader. En ting er dog sikker: Årgang 2017 i Napa Valley vil generelt være negativt påvirket af naturbrændende og kan derfor skabe øget efterspørgsel på de øvrige årgange, herunder også 2016 Dominus.
RareWine Invest mener
Dominus er uden tvivl et af de størst og mest kendte amerikanske vinbrands, der måske kun er overgået af Opus One, når det kommer til genkendelighed og bred appel. Den attraktive pris giver Dominus et ekstremt stort publikum, og mens amerikanerne i høj grad er patriotiske og har stor forkærlighed for deres egne vine, nyder de amerikanske topvine også enorm popularitet i resten af verden.
Årgang 2015s og 2016s 100 Parker-point vil gøre netop disse årgange til et særdeles attraktivt valgt, både nu og i fremtiden, og med tanke på at nogle af Dominus’ vine, der er steget mest i pris de seneste år, er vine med væsentlig lavere point, bliver det interessant at følge Dominus’ unge topårgange i fremtiden. Fundamentet for solide prisstigninger er nemlig helt på plads.
Hertil kommer usikkerheden om Napa Valleys årgang 2017, der over en bred kam kan vise sig at blive mere eller mindre begrænset, hvilket kan skabe endnu større rift om de eksisterende vine fra tidligere årgange.
Invester i Dominus og få vin fra en af Napa Valleys mest eftertragtede producenter, i en fremragende kvalitet, der i et amerikansk perspektiv produceres i relativt begrænsede mængder, der samtidig har bevist evnen til at leverer solide afkast – og dette endda på årgange med væsentligt lavere point end Dominus’ årgang 2015 og 2016 med perfekte 100 Parker-point!
Her får du muligheden for enten at investere i årgang 2016 til en særligt skarp pris, eller kun betale € 15 ekstra pr. flaske for en årgang 2015 der er et år længere i sin livscyklus - begge attraktive flasker med stort potentiale.
Invester i 2015 og 2016 Dominus
ÅRGANG | VIN | VOL. | PAKNING | PRIS* |
---|---|---|---|---|
2015 | Dominus | 750 | OWC6 | € 225 |
2016 | Dominus | 750 | OWC6 | € 210 |