Investeringstips - Whisky - 18. november 2022

Massiv vækst i whiskykategorien: Talisker leverer billig top-whisky og fremtidens whiskyinvestering

Whiskymarkedet spås solid fremtidig vækst, mens aktuel frihandelsforhandling mellem UK og Indien for alvor kan gøre single malt scotch til en mangelvare.

Højkvalitets single malt whisky i et lavere prisleje er en af fremtidens spændende whiskyinvesteringer, som kun meget få tænker over i dag. Samtidig står det globale whiskymarked overfor solide fremtidige vækstrater og attraktive muligheder i eksempelvis Kina og i særdeleshed Indien.

Den spritnye frigivelse 11YO 2022 Special Release fra Talisker taler direkte ind i denne udvikling…

Talisker fra Isle of Skye

Taler man om Skotland og whisky, er det svært at komme udenom Isle of Skye, der nærmest er blevet en pilgrims-destination, der skal besøges, før man som whiskyinteresseret for alvor kan kalde sig whiskyelsker.

Her på Loch Harport-kysten er der siden 1830 blevet produceret single malt-whisky under navnet Talisker, der i dag endda er det ældste destilleri på den ikoniske whisky-ø.  

På de små 200 år siden da har kategorien oplevet flere transformationer samt op- og nedture, mens branchen som helhed i dag ser stærkere ud end nogensinde før.

Dette kommer bl.a. til udtryk, når man kigger på Taliskers ejer Diageo, der er en mastodont af en spiritusproducent.

Diageo har en imponerende produktportefølje af kendte brands, men det er uden tvivl i kategorien skotsk single malt whisky, vi skal finde Diageos flagskibe, hvor Port Ellen og Brora må nævnes som de mest ikoniske. Men disse destillerier blev lukket for mange år siden, og står først i disse år til genåbning med ny produktion – og der går i sagens natur lang tid, før disse destillerier kan præsentere bare 7 eller 12 års whisky.

Derfor har Diageo brug for at skubbe andre prestigebrands helt frem på scenekanten – og et af dem, der bliver satset mest på, er Talisker.

Diageo: Monster-motoren bag Talisker

Diageo er, afhængig af hvordan man anskuer det, den største – eller blandt de største producenter af spiritus i verden. Diageo har aktiviteter i mere end 180 lande og står bag mere end 200 forskellige brands, herunder kæmper som Johnnie Walker, Tanqueray, Guinness og Smirnoff, men også en tung portefølje af high-end whiskybrands som Port Ellen, Brora, Talisker Lagavulin m.fl.

Diageo øgede salget i regnskabsåret, der sluttede d. 30/6-22 med 21,4 % til € 17,8 milliarder, hvor de såkaldte premium plus-brands* stod for hele 57 % af salget, mens salget af skotsk whisky alene steg med 29 %.

Talisker 11YO 2022 Special Release – stor whisky til lav pris

Talisker 11 YO 2022 er en spritny frigivelse – tappet i marts 2022 og frigivet for nyligt. Dette Talisker-udtryk kommer fra ex-bourbon fade af amerikansk eg samt wine-seasoned fade. Talisker 11YO 2022 er tappet som cask strenght og holder 55,1 % ABV.

Denne frigivelse befinder sig i et lavt prisleje, og det er bl.a. dette, der gør den velegnet til investering.

Med en investeringspris på € 90* sættes scenen for prisniveauet, men det er samtidig blandt de laveste priser i verden: Laveste pris på whiskybase.com er € 85 pr. flaske, mens den gennemsnitlige udbudspris er € 104 pr. flaske. På wine-searcher.com er laveste pris pr. flaske (i hele kasser) € 113.

Talisker 11YO 2022

DCI-modellen

Drinker, collector, investor = sweet spot. Vi har haft flere whiskycases, som rammer netop i dette sweetspot, hvor eksempelvis Talisker 1978 og Bowmore 31YO er gode eksempler.

Talisker 11YO er imidlertid af en helt anden karakter. Samler-appel? Måske på den lange bane, når komplette sæt af special releases kan blive interessante. De klassiske whisky-investorers radarer er heller ikke peget i denne retning. Det er kategorien ”drinkers”, der er rigtig interessant. Faktisk kan der med en whisky-case som denne perspektiveres til, hvad vi kender fra Champagne. Her er gemmetraditionen minimal, mens konsumet er højt grundet et lavt prisniveau – relativt set til kvalitet og produktets karakter.

DCI-modellen

Netop dette gør sig gældende med en whisky som Talisker 11YO 2022 Special Release. Her får whiskydrikkerne i dag whisky af uanfægtelig kvalitet fra et berømt destilleri, der har været 11 år undervejs – til en pris, der ikke giver anledning til andet end at nyde den her og nu.

Det betyder, at whiskyelskerne køber ind, nyder, smider væk og ikke gemmer til senere. Senere bliver ældre årgange spændende, da udvikling kan ændre destilleriet, ændre fadene, udskifte destillatører, mens ældre ting nu engang bare er dragende i denne verden. Samtidig har destillerierne og deres ejere en interesse i at øge indtjeningen, hvorfor prisen på nye frigivelser nærmest så sikkert som ammen i kirken øges, når en ny frigivelse lanceres.

Dette er mekanismer, du som whiskyinvestor potentielt kan drage nytte af – og du bliver blandt de få. Investering i denne type whisky er nemlig ikke ”en ting”.

Whisky-vækst: Udsigt for whisky-kategorien

Trods historiske op- og nedture synes whisky aldrig rigtig at gå af mode, og kategorien ser kun ud til at vækste i fremtiden. Ifølge Allied Market Research forventes det, at det globale (malt) whiskymarked i gennemsnit vil vokse med 4,7 % om året de næste ti år.

Blandt de største importører af skotsk whisky (målt på værdi) er USA (+ 8,4 % til € 900,1M i 2021) og Frankrig (+2,8 % til € 441,4M i 2021), men også Kina er rykket ind på listen og er værd at holde ekstra øje med. På blot et par år er Kina blevet fast beboer på listen og sidder i dag solidt som verdens 5. største importør, der blot på ét år mellem 2020 og 2021 øgede importen med 84,9 % til € 225,7 millioner – en udvikling, der forventes at fortsætte – om muligt med mere moderate vækstrater grundet en hastigt voksende middelklasse og stigende velstand.

Men det er i Indien, det virkelig store potentiale ligger. Indien er ubetinget verdens største whisky-marked* og faktisk verdens tredje største importør af skotsk whisky (målt på volumen) med 95 millioner flasker i 2020 ifølge The Scotch Whisky Association. Men selvom eksporten af skotsk whisky til Indien er steget med 200 % over det seneste årti, står det kun for omtrent 2 % af Indiens whiskymarked. Den lille andel skyldes i høj grad en indisk importtarif på hele 150 % på netop skotsk whisky.

Hvad, der er interessant her, er, at UK og Indien aktuelt ligger i forhandling om frihandelsaftaler, hvor bl.a. whisky-tariffen er et punkt på dagsordenen. Forhandlingerne er dog i forbindelse med den politiske ustabilitet i UK trukket ud, men Storbritannien lover en afklaring uden at ville give en deadline.

Scotch Whisky Association anslår, at en reduktion i tariffen vil resultere i en øget eksport til Indien på € 1,1 milliarder over de næste fem år.

Potentialet er massivt, og mens produktionen af whisky selvsagt ikke kan fremskyndes, synes efterspørgslen blot at stige, samtidig med at Indien og Kina for alvor kan få den til at eksplodere.  

*whisky generelt, ikke ”scotch”

Talisker 11YO 2022

RareWine Invest mener

Whisky er en stor og historisk vigtig kategori indenfor vin og spiritus, og trods historiske op- og nedture synes det, at kategorien er blevet så stor og har fået så meget momentum, at det ganske enkelt er umuligt at forestille sig, at den vil syne hen.

Det globale whiskymarked anslås i gennemsnit at vokse med 4,7 % om året de næste ti år, mens enkeltmarkeder som Kina og i særdeleshed Indien kan få det hele til at eksplodere.

Produktionen af whisky kan ikke fremskyndes, og skal faktisk lagres i minimum tre år, før det overhovedet må kaldes whisky. I den bedste ende af whisky-skalaen finder vi skotsk whisky, og i nogen grad japansk. Og blandt de bedste her finder vi Talisker.

Talisker 11YO 2022 Special Release tilbyder lige nu whiskyinvestering i et prisleje, hvor publikum og konsum er enormt. Den appellerer til de såkaldte ”drinkers”, men kan lige så vel i fremtiden appellere til samlere, når de flasker, der engang var så tilgængelige, er forsvundet fra markedet.

Tror du på potentiale for prisstigninger blandt ”billige” whiskyer, og tror du på mastodonter som Diageo, Pernod Ricard og Beam Suntorys vilje og evner til at løfte whiskykatgorien endnu mere, så er Talisker 11YO 2022 Special Release noget for dig.

Dette er en anden måde at tænke whiskyinvestering på – i opposition til de milliondyre flasker med årtier på bagen. Markedsudsigterne er interessante, og potentialet er enormt.

Invester i Talisker 11YO 2022 Special Release

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2022Talisker 11YO - 2022 Release700GB/OC6€ 90
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.