Investeringstips - Champagne - 14. november 2022

Undervurderet prestigecuvée: 2012 Belle Epoque MAG tilgængelig

2008 Belle Epoque MAG har siden oktober 2019 givet et afkast på 44,2 %. Nu er årgang 2012 endelig tilgængelig på magnum…

Perrier-Jouet står med prestigecuvéen Belle Epoque ikke bare bag en af Champagnes mest karakteristiske flasker, men er også vært for et attraktivt og uudnyttet potentiale. For mens kvaliteten ikke er til at sætte en finger på, er prissætningen spændende for champagneinvestoren. Samtidig bakkes den lille prestigecuvée op af nogle massive muskler, der har én ting for øje: At tilfredsstille investorerne og udvikle konglomeratet.

Men det kommercielle går hånd i hånd med kunst og kærlighed – og det er der potentiale i.

Perrier-Jouet: Kunst, botanik og champagne i vidunderlig treenighed

I 1810 blev Pierre-Nicolas Perrier og Rose Adélaïde gift. Hun stammede fra en kulturel normannisk købmandsfamilie, mens han var botaniker og vinbonde. Deres fælles kærlighed for kunst og botanik førte dem sammen, og med Pierre-Nicolas status som vinbunde blev en duet forvandlet til trio med champagne som sidste element i en fuldendt treenighed. I 1811 grundlagde de champagnehuset Maison Perrier-Jouët, og deres vision var klar.

De ville skabe et anderledes champagnehus med naturen og kreativitet som bærende værdier, hvilket stadig præger huset i dag. Rose blev hurtigt ansvarlig for vinmarkerne og produktionen, mens Perrier varetog salg og markedsføring med succes til følge.

Art Nouveau og en prestigecuvée

Selv hvis man ikke kendte den nedarvede, iboende kunstinteresse i familien, vil et hurtigt blik på champagnehusets visuelle udtryk male tankerne fulde af kunst. Belle Epoque er husets prestigecucée, og den blev skabt som et resultat af en stræben efter perfektion. Flaskens udseende skulle afspejle indholdet, og valget faldt på kunstretningen art nouveau.

Belle Epoque er smukt dekoreret med en vifte af glaserede anemoner, og inspirationen kom fra en flaske, fundet i champagnehusets baglokaler. Den var udført i 1902 af glaskunstnere Emilie Galle, der i dag regnes for at være en af de mest betydningsfulde figurer i den franske kunstbevægelse: Art Noveau.

Belle Epoque Flowers Belle Epoque Flowers

Aktuelt ejerskab kan booste profit

I dag ejes Perrier-Jouet af den franske spiritusgigant Pernod Ricard, og trods et skifte i ejerskab, er Perrier Jouët fortsat helt sin egen og eget værdisæt er helt intakt, med Belle Epoque som deres darling.

Siden 1959 har Pierre Jouet været ejet af Champagne-virksomheden G.H. Mumm, som i 2005 blev del af Pernod Rocard group. Pierre Joüets bagland er således gradvist tiltaget i styrke – Pernod Ricard er nemlig verdens næststørste spiritusproducent målt på volumen, kun overgået af Diageo, og siden 2003 er Pernod Ricards omsætning steget med 151,2 % til 11,2 mia. USD i 2022

De varetager mærker som Havana Club, Absolut Vodka, Kahlua og Malibu, samt The Glenlivet, Ballamtime’s og Chivas Regal, hvilket alle er brands, der sikrer høje avancer for Pernod Ricard og bidrager til en stor del af virksomhedens driftsresultat. Der kan føjes adskille supermarkedsvine til ovenstående portefølje, og Perrier-Jouet er ultimativt det største og eneste prestigebrand her.

Og selvom G.H. Mumm, Chivas Regal og Pierre Jouët alle kan kategoriseres som prestigebrands hos Pernod Ricard hører Belle Epoque til i den ultimative top af Pernod Ricards produktportefølje, som Jouets prestigecuvée. Skulle de pege på et trofæ i egne rækker, der ville være værd at udvikle på – ville Belle Epoque løbe med sejren.

Bottom line er, at Pernod Ricard står til ansvar for deres investorer. Og for at en mastodont som dem kan skrue op for profitten på et prestigebrand, er de nødt til at skrue på prisen. Skruer de op for produktionen, risikerer de at ødelægge brandet.

2012 Belle Epoque blandt de bedste

Det er kun Ricard Juhlin, der konsekvent har smagt og ratet Belle Epoque gennem tiden, hvorfor det giver mening at anskue kvaliteten af årgang 2012 gennem hans professionelle smagsløg.

Årgang 2012 Belle Epoque får 94 point af Ricard Juhlin, og det placerer den blandt de bedste. Til sammenligning får den legendariske 2008-årgang 95 point, mens Juhlin kun én eneste gang har tildelt 96 point til en Belle Epoque* – som er det højeste, end Belle Epoque nogensinde har fået fra Champagneeksperten.

*Årgang 1964 smagt og vurderet i 2008.

logo-colored-mobile (1).png

Tilgængeligheden mindskes

I slutningen af 2018 begyndte 2012 Belle Epoque på almindeligt format at være tilgængelig på wine-searcher.com og i de efterfølgende måneder tog det fart. I februar 2021 nåede tilgængeligheden et højdepunkt med 571 tilgængelige tilbud. Siden er tilgængeligheden faldet med 70 %.

En almindelig 2012 Belle Epoque er høstet efteråret 2012, hvorefter den lagres på gæren i seks år og frigives i slutningen af 2018/ starten af 2019. Prestigécuveer på magnum lagres ofte 2-3 år længere, hvorfor denne 2012 Belle Epoque på Magnum er frigivet i løbet af 2021, og mængderne af magnum er kun en brøkdel af de almindelige flasker.

2013 Belle Epoque er frigivet, men markedet har endnu ikke set en 2013 Magnum, og mulighederne for at få fingrene i denne 2012 svinder ind. Muligheden er derfor nu, hvis du vil sikre dig tilgængelig Belle Epoque på magnum.

Et sweet spot blandt de store prestigecuvéer?

Belle Epoque har en interessant profil som prestigecuvée fra et stort og respekteret hus, solid kvalitet og en endnu mere interessant prissætning. Kigger man på nogle sammenlignelige prestigecuvéer, bliver dette klart. Herunder finder du en sammenligning af pris og kvalitet blandt de tre største årgange fra dette år tusinde:

Score: Ricard Juhlin. Price: Own valuation backed by data from Liv-ex and wine-searcher.com Score: Ricard Juhlin. Price: Egne vurderinger bakket op af data fra Liv-ex samt wine-searcher.com

Mens diagrammet måske ikke tegner et så tydeligt billede, er billedet alligevel klart: Comtes de Champagne, der i forvejen er nærmest berømt for at være for billig, er generelt dyrere end Belle Epoque. Faktisk skal man med 2012 Belle Epoque kun betale € 1,6 pr. Juhlin-point, mens 2012 Comtes, som er den billigste Comtes i denne sammenligning, koster € 1,8 pr. point.

I den anden ende af skalaen, skal der betales € 3,7 pr. point for en 2008 Cristal.

Men er dette så direkte sammenligneligt? Ikke helt, men det giver alligevel et godt billede af, at Belle Epoque er særdeles attraktivt prissat og dermed har et spændende potentiale­ – for den ser ganske enkelt for billig ud. Men hvad skal der til for at prisen stiger? Mere efterspørgsel. En kendt og prøvet metode til dette er mere markedsføring – noget Pernod Ricard i den grad har både kapacitet og ressourcer til.

Belle Epoque under administration af RareWine Invest

Det er første gang, du gennem RareWine Invest har mulighed for at investere i 2012 Belle Epoque på magnum. I marts 20191  havde du mulighed for at investere i almindelige størrelser af årgang 2008 og 2012. Havde du investeret dengang, havde du i dag opnået et afkast på hhv. 30,8 % og 42,9 % (gennemsnitligt årligt afkast: 10,9% og 14,8 %).

I oktober samme år blev årgang 2008 tilgængelig på magnum2. De, der fulgte anbefalingen dengang, kan i dag nyde et afkast på 44,2 % (19,3 % i gennemsnitligt årligt afkast)

Nu gælder det 2012 Belle Epoque på magnum…

1: 2008 Perrier Jouët Cuvée Belle Epoque - den bedste nogensinde! 

2: Bedste Belle Epoque nogensinde: På magnum uden merpris! 

RareWine Invest mener

2012 Belle Epoque Magnum har mange fortrin. Dels placerer den sig blandt husets bedste, og dels betyder formatet, at den allerede ved frigivelse er langt mere sjælden end dem på almindeligt format. Og med tilgængelighedshistorikken jf. wine-searcher.com, er der meget der tyder på, at det er ved at være tid, hvis du vil sikre dig 2012 Belle Epoque.

Ydermere synes denne simpelthen for billig sammenlignet med andre prestigecuvéer i samme klasse, og denne attraktive prissætning er selvsagt investorens fordel. Og muskelkraft i maskinrummet kan presse prisen op, hvor den høre hjemme – den muskelkraft har Pernod Ricard. Læg hertil, at både 2008 og 2012 i almindeligt format har performet flot under administration af RareWine Invest.

Nu er det magnumformatets tur til at gøre dem kunsten efter, og dette er din unikke mulighed for at være med.

 

Invester i 2012 Perrier-Jouet Belle Epoque Magnum

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2012Perrier-Jouet Belle EpoqueMagnumOWC3€ 300
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.