Investeringstips - Bourgogne - 28. november 2023

Fremtidens skat? 2018 Bouchard Chevalier-Montrachet

Luksusgigant har set vækstpotentialet i Bouchard. Forståeligt. For hvid bourgogne grand cru er både eftertragtet og sparsomt produceret.

 

Denne artikel er opdateret d.16 april 2024. Opdateringer vil være markeret med * i de afsnit, hvor opdateringer har været relevante.

Arnestedet for verdens absolut bedst hvidvine er utvivlsomt Bourgogne, og når suffikset siger ”grand cru” er der blot endnu mere efterspørgsel på de hvide, fyldige dråber. Det er desuden ikke en nyhed, at de røde sidestykker har set markante prisstigninger de seneste år – det samme gør sig gældende for de hvide, men i det bredere perspektiv, har vi stadig den helt store hvidvins-success til gode. Og der findes stadig skatte derude.

Sådan en skat er 2018 Bouchard Pére Et Fils Chevalier-Montrachet, der udover at have det fantastiske ”grand cru”-suffiks også bærer navnet ”Montrachet” som endnu et kvalitetsstempel. Bouchard har fået prominent ejerskab. Og de har fast plads på Liv-ex’ power-100-liste. 

2018 Bouchard Pére et Fils ligner en fremtidens skat – hvis du lader den ligge og lader konsumet gøre sit arbejde. Læs meget mere her.

Bouchard Pére et Fils – Bourgognedynasti med prominent ejerskab

I 1731 byggede Michel Bouchard fundamentet til det domæne, der i dag resonerer både kraftfuldt og respektfuldt i hele verden: Bouchard Pére et Fils. Deres kvalitetstunge rygte er bygget på kontinuerlig kvalitet – uanset vin og uanset årgang.

I henved 270 år forblev Bouchard Pére et Fils på familiens hænder, men i 1995 erhvervede Henriot-familien domænet. Og dermed blev Bouchard tilknyttet Maisons & Domaines Henriot-gruppen, der også inkluderer velrenommerede navne som Champagne Henriot og Beaux Freres (en amerikansk vinproducent beliggende i Oregon, USA).

I 2022 sikrede den franske private equity-fond og luksusgigant Artémis sig en betydelig del af aktierne i Maisons & Domaines. Henriot og Bouchard kunne dermed tilslutte sig en misundelsesværdig portefølje med navne som Chateau Latour og Clos de Tart.

En luksusgigant som Artemis er konstant på udkig efter virksomheder med vækstpotentiale, med gevinst for øje. Og derfor er det selvsagt forventeligt, at Artémis tilfører de nødvendige ressourcer der skal til for at løfte et brand som Bouchard. For når man ikke bare kan sælge mere ved at skrue op for produktionen, er der kun én ting at gøre for at øge indtjeningen – og det er med stigende priser igennem branding af marketingaktiviteter. For investor er det godt for dig af to årsager: Man vil centralt fra søge at løfte interessen og efterspørgslen på Bouchard og samtidig presse på prisudviklingen, ved at hæve frigivelsespriserne på nye årgange.

Chevalier-Montrachet: Montrachet alike – bare væsentlig billigere

Fabelagtige Chevalier-Montrachet måler cirka 7,3 hektar, hvoraf Bouchard råder over 2,54 hektar. I 2018 have Bouchard et udbytte på mellem 48 og 60 hl/hk. Hvilket har resulteret i en produktion på mellem kun 16.256 og 20.300 flasker. En produktion, der selvsagt er blevet mindre siden frigivelse grundet løbende konsum – og selv til en pris på €330 er denne tilgængelig for et meget bredt segment af verdens vinelskere.

2018 Bouchard Chevalier-Montrachet modtager 92 point fra Burghound, 94-96 point fra Vinous og 94 point fra Wine Advocate. Siden 2010-årgangen ser den sig således kun slået af fire årgange, om end meget lidt adskiller dem*.

Når det kommer til hvid Bourgogne er en af de absolut mest prestigefulde marker Montrachet, om end Chevalier-Montrachet følger stærk trop. Stilen er selvfølgelig anderledes, men mange vurderer, at niveauet kan nå samme høje kvalitet her, som på Montrachet. Prisen er bare ikke den samme

Eksempelvis får 2018 Bouchard Montrachet 94,3 point på tværs af scores fra Burghound, Vinous og Wine Advocate. 2018 Bouchard Chevalier-Montrachet får på tværs af de selvsamme kritikere 93,7 point. 2018 Montrachet koster €600, mens prisen på 2018 Bouchard Chavlier-Montrachet er €330.

diagram.png (2) *Siden denne artikel blev skrevet har Wine Advocate som den eneste af ovenstående kritikere tildelt 94-95 point til årgang 2022, som er den nyeste frigivelse fra huset. Den vurderes ikke relevant for casen her.

Bouchard Chavalier-Montrachet: Power 100 og pikant performance

Bouchard Pére et Fils har været repræsenteret på Liv-ex’ famøse Power 100-liste 9 ud af 10 gange det seneste årti. Listen udgives hvert år og repræsenterer de 100 stærkeste brands på vinmarkedet det forgangne år. Rangeringen på listen er numerisk, og forskellige kriterier er afgørende for den endelige placering – blandt andet mest handlede vine målt på værdi og volumen. I 2022 fik Bouchard en placering som nummer 20, hvilket blot understreger, hvor eftertragtet bourgognedynastiet egentlig er*. 

Desuden: Ifølge Liv-ex har de seneste 10 årgange** Bouchard Chevalier-Montrachet, der har været på markedet i fem år, i gennemsnit givet et afkast på 70,5% på fem år, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 11,3%***.

Læg hertil, at vi første gang kunne tilbyde 2018 Bouchard Chevalier-Montrachet bredt til investering den 3. december 2021. Investerede du dengang, havde du i dag opnået et afkast på 20%. Ifølge Vinous er drikkevinduet på 2023-2050 på denne, og det er som regel først, når mængderne forsvinder fra markedet, at de første prisstigninger begynder at vise sig. Der er således rig mulighed for lægge til side og lade konsumet gøre sit arbejde.

*Siden denne artikel blev skrevet, er Liv-ex’ 2023 power 100-liste frigivet. Og her har Bouchard fået en plads som nummer 14 – altså bedre end deres plads i 2022.

**Årgang 2007-2016.

***Siden artiklen er skrevet tæller de seneste 10 årgange ni 2008-2017. Det gennemsnitlige årlige afkast på disse 10 er 11,2% og derfor næsten identisk med det, der i november blev kommenteret på.

2018 Bouchard Chevalier-Montrachet

2021 Bourgogne: Sjældenhed er en selvfølge

Selvom hvid bourgogne er en sjældenhed i sig selv, er der dog et andet faktum, der kan vise sig meget væsentligt, når det kommer til investering i netop denne kategori. Med årgang 2021 i Bourgogne er sjældenhed en selvfølge, og der meldes om helt op til 80% tab særligt for chardonnay, grundet en uventet forårsfrost, der ødelagde en stor del af vinplanterne.

”Ifølge Liv-ex, det britiske svar på en vinbørs, er producenterne grundet de lave udbytter tvunget til at presse priserne op for at dække deres omkostninger. Dette resulterer i frigivelsespriser, der i gennemsnit nærmer sig +25 %. Selvom Bourgognes bedste vine er sjældne i sig selv, er 2021 årgangen kun de færreste forundt.”

Ovenstående citat kommer fra artiklen: 2021 Bourgogne – sjældenhed er en selvfølge.

Fordi mængderne af særligt hvid bourgogne i 2021 er særligt sparsomme, kommer der en naturlig søgen efter ældre årgange, hvor der fortsat kan være mængder at finde – med andre ord gælder det om at få sat sig på de mængder, der rent faktisk findes.

RareWine Invest mener

Verdens bedste hvidvin kommer fra Bourgogne. Punktum. Og når der står grand cru på etiketten, bliver det blot endnu mere interessant. Her har vi at gøre med en Bourgogneproducent fra øverste hylde, der for længst har slået sig fast som en af de bedste producenter af netop hvid bourgogne – om end Artemis ikke ville have interesse i domænet, hvis ikke der eksisterede et vækstpotentiale.

Ifølge decanter har der ikke været nok hvid bourgogne fra årgang 2021 til at tilfredsstille efterspørgslen. Der produceres i forvejen langt færre mængder hvid bourgogne end de røde sidestykker, hvorfor det, der overhovedet er tilgængeligt, er ekstremt eftertragtet. Denne 2018 Bouchard Chevalier-Montrachet er endnu tilgængelig i markedet, hvorfor dette er en unik mulighed for at sikre dig investeringsegnede mængder i fremtidens store skat.

Forgængere har leveret flotte afkast og vist vejen, og 2018 Bouchard Chevalier-Montrachet har allerede på kort tid tilfredsstillet investorer. 

Invester i 2018 Bouchard Chevalier-Montrachet

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2018Bouchard Chevalier-Montrachet750OC6€ 330
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.