Investeringstips - Italien - 9. maj 2023

Konsortie-exit cementerer storhed: 2017 Soldera Case Basse til investering

Mikroproduktion, kontinuerlig høj kvalitet og flot performance på forgængere validerer potentialet i denne italienske outsider.

“Leave it to Gianfranco Soldera to create one of the top wines of this challenging vintage. The extreme heat and dry conditions of 2017 left most wines over-extracted, over-oaked, overly tannic or just dried out; however, Soldera's 2017 Sangiovese is a model of grace and purity, with an energy that is seldom seen.”
- Vinous

Enhver producent kan lave stor vin i gode årgange. Men de bedste producenter, er dem der excellerer i svære årgange. Og det gjorde Soldera med årgang 2017.  

Det kræver desuden en stor tro på eget brand at løsrive sig fra konsortiet, der markedsfører, beskytter og fremmer kvaliteten for Brunello di Montalcino. Det var alligevel det, Gianfranco Soldera besluttede sig for, da han fra sin 2006-årgang ikke længere ønskede at være medlem af Consorzio del Vino Brunello di Montalcino. Begrundelsen var, at han ikke længere havde brug for navnet Brunello di Montalcino. Brandet Soldera er stærkt nok i sig selv.

Og meget tyder på, han havde belæg for sit selvsikre brud. Historiske flotte afkast vidner i hvert fald om, at der er efterspørgsel på Solderas 100 % Sangiovese, og 2017 Soldera Case Basse er næste investeringsmulighed i en række på fire lige så formidable forgængere. Læs meget mere herunder.

Soldera – Ihærdighed i fuldt flor

Ingen kan beskylde Gianfranco Soldera for at mangle driftighed. I begyndelsen af 1960’erne grundlagde han nemlig et af de første forsikringsmæglerselskaber i Italien, hvilket han fortsatte med at lede helt frem til 2003. Og selvom Gianfranco måske nok var en fremragende forsikringsmand, er forsikring ikke højdespringeren i hans eftermæle.

For i slutningen af 1960’erne besluttede han i tæt samråd med sin hustru nemlig at købe jord med det formål at producere noget af verdens bedste vin. Ambitiøst, ja – muligt? Bestemt. I dag befinder Soldera sig nemlig i vinverdens øverste hierarki, og det er i virkeligheden vin, der er protagonisten i Gianfrancos eftermæle.

I 1972 købte Gianfranco og hans hustru Case Basse-ejendommen i Montalcino, Toscana. Ejendommen var i virkelig dårlig stand, og der var ikke en vinstok at se, men det var ikke en hindring for Gianfranco – han hyrede sangioveseeksperten Giulio Gambell som konsulent, og det blev et frugtbart samarbejde rodfæstet i pertentlighed og stræben efter perfektion. Første årgang blev 1975, og den indfriede Gianfrancos ønsker.

2017-Soldera-Case-Basse-920x1100.jpg

Soldera Case Basse 100 % sangiovese: Minimal produktion

Soldera anvender udelukkende druer fra husets egne vinmarker, som består af 100 % sangiovese. Druerne plukkes ved håndkraft for på den måde kun at få de absolut bedste druer. Og selvom huset har kapacitet til at producere 60.000 flasker om året, holdes udbyttet konsekvent lavt for at fremme kvaliteten – ligesom vi ser det i Bourgogne.

Huset producerer cirka 15.000 flasker om året, men i årgang 2017 var udbyttet generelt lavt hos producenterne i Montalcino grundet forårsfrost og en lang tørke – Dette resulterede også i, at der kun er produceret 11.149 flasker (0,75 liter) 2017 Soldera Case Basse Sangiovese IGT – hvilket er en ekstremt begrænset produktion. 

Kontinuerlig høj kvalitet

Der er kun en af de mest relevante vinkritikere, der konsekvent har smagt og bedømt Soldera Case Basse – og det er heldigvis italienspecialisterne fra Vinous. Gennem RareWine Invest har du haft mulighed for at investere i de seneste fire frigivne årgange Soldera Case Basse, hvoraf årgang 2017 er den femte i rækken. Disse fem årgange får mellem 94 og 96 point af Vinous, og herunder kan du se, hvordan de har performet siden første gang, de var bredt tilgængelig til investering gennem RareWine Invest.

ÅrgangVinous-pointDato for investeringstipAfkast
201795maj.23-
201695+aug.2133%
201596nov.2071%
201496+jun.2149%
201394nov.1955%

Læs de tidligere investeringstips på Soldera her*.

Ovenstående afkast cementerer blot, hvorfor du fortsat bliver tilbudt Soldera Case Basse gennem RareWine Invest. Alle fem årgange har performet flot, og årgang 2017 lægger sig kvalitetsmæssigt lunt i midten.

*OBS. 2016 Soldera Case Basse blev udbudt til investering gennem en emailudsendelse uden tilhørende artikel, hvorfor den selvsagt ikke forefindes under dette link.

Sabotage og Brunello di Montalcino exit

Undrer du dig i øvrigt over, hvorfor årgangene før 2013 ikke har været bredt udbudt til investering gennem RareWine Invest, er der en helt simpelt om end noget usædvanlig årsag. En tidligere ansat hos Soldera ved navn Di Gisi havde efter sigende et sammenstød med Gianfranco, hvorefter han som straf åbnede hanerne til Solderas fade og dermed ødelagde en markant andel af Solderas vin med det resultat, at der nærmest ikke eksisterer Soldera Case Basse Sangiovese i årgang 2007-2012 – begge år inklusiv. 

I forlængelse af denne sabotage forlod Soldera Brunello di Montalcino-konsortiet, men mange mener, dette exit havde været længe undervejs. Gianfranco var nemlig sammen med Franco Biondi-Santi en stolt traditionalist og mente, at en Brunello udelukkende skulle bestå af sangiovese, som reglerne foreskriver. Flere modernister har imidlertid anfægtet den regel og forsøgt at få tilladelse til at tilføje andre druesorter.

Gianfrancos faste overbevisning fik ham faktisk mistænkt for at være den whistleblower, hvis påstande om ulovlig blanding førte til den såkaldte Brunellogate i 2008. Her blev fire store Brunello di Montalcino-producenter anklaget for at iblande andet end sangiovese i sine vine, og som følge heraf blev mange producenters vin beslaglagt og undersøgt.

Og faktisk blev der spekuleret i, om den store sabotage i Solderas kælder skulle være en hævnaktion for ofrene for Brunellogaten – spekulationer, der senere blev lagt i lænke, da Di Gisi blev dømt for sabotagen. Det endelige Brunello di Montalcino-exit skulle efter sigende komme som et resultat af at konsortiet tilbød Soldera en samling vin, der skulle råde bod på det tabte.

Denne gestus blev dog ikke modtaget efter hensigten og resulterede i stedet i, at Soldera ønskede at fremme sangiovese uden kvalitetsstemplet Brunello di Montalcino.

Investering i Italiensk vin

Det er efterhånden ikke længere en nyhed, at investeringsblikket hos RareWine Invest også er rettet mod Italiens bedste vine. Det er det selvsagt fordi, de italienske vine arbejder sig ind som en magthavende faktor på den globale scene for eksklusiv og sjælden vin. Kvaliteten er steget markant gennem de seneste 20 år, men priserne synes meget lave i forhold til de franske sidestykker – Liv-ex’ Burgundy 150 indeks er steget 83,5 % på fem år, mens Italy 100 indekset kun tilsvarende er steget 46,9%, hvorfor der stadig er stort rum for vækst.

Ydermere synes Italiensk vin at klare sig fremragende i krisetid, og nedenstående passage stammer fra en RareWine Invest-markedsanalyse, som belyser, hvordan fremtiden ser ud for investering i Italiensk vin. Læs den fulde analyse her: Investering i italiensk vin: Hvordan ser fremtiden ud?

”Mens aktiemarkedet fra november 2007 frem mod april 2009 næsten blev halveret* og først opnåede full recovery i foråret 2013, steg Italy 100 med 62,9 %, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt afkast i denne periode på hele 11,9 %. Et afkast, der væsentligt overgik det brede Liv-ex Fine Wine 1000-indeks og sågar overgik Champagne 50.”

Læg hertil, at Liv-ex Italy 100-indekset steg med 11,2 % i en stabil og nærmest lineær bevægelse – i første halvår af 2020 – i en verden fyldt med tumult, handelskrig mellem USA og EU, uroligheder i Hong Kong (centrum for vinhandel i Sydøstasien), Brexit-ballade, og ikke mindst at global Covid-lockdown.

* 1: Baseret på MSCI World, NET Return, EUR

RareWine Invest mener

Dette er ikke blot en investering i en vin, der kvalitetsmæssigt er med blandt de allerbedste. Det er også en investering i en farverig historie fyldt med karisma, katastrofe og storhed. Soldera har vist, at de ikke behøver Brunello di Montalcino-mærkatet for at opnå succes. Historiske afkast på forgængere underbygger deslige potentialet i denne italienske stjerne, hvis udbud spejler de, vi ser ved Bourgognes grand cru-vine.

Ydermere skriver 2017 Soldera Case Basse sig ind i vores store fokus på investering i Italiens bedste vine, hvis potentiale slet ikke er indfriet endnu.

Kun en meget lille mængde er tilgængelige via dette investeringstip, hvorfor det som altid er først til mølle.

Invester i 2017 Soldera Case Basse

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2017Soldera Case Basse750OC6€ 540
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.